Udkast til samlenotat til møde i Rådet (uddannelse og ungdom) den 22. maj 2008
Uddannelse:
- Udkast til konklusioner om flersproglighed -
-Â Â Â Â Â Â Â Â RÃ¥dskonklusioner
     KOM (2005) 596.
- Udkast til konklusioner om voksenlæring
-Â Â Â Â Â Â Â Â RÃ¥dskonklusioner
     KOM dokument foreligger ikke.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation
-Â Â Â Â Â Â Â Â Generel enighed
     KOM (2001) 678.
- Udkast til Rådets og repræsentanter for regeringer i medlemslandes konklusioner om promovering af kreativitet og innovation gennem uddannelse
-Â Â Â Â Â Â Â Â Udveksling af synspunkter / RÃ¥dskonklusioner
     KOM (2001) 678.
Ungdom:
10. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets resolution om unge med færre muligheders deltagelse i samfundslivet.
-     Udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådsresolution(offentlig debat)
     KOM (2007) 498.
UDDANNELSE
Pkt. 6 Udkast til konklusioner om flersproglighed
- vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
1. Resumé
FormÃ¥let med konklusionerne er at fremme europæisk samarbejde om flersproglighed gennem brug af den Ã¥bne koordinationsmetode samt udveksling af god praksis og erfaringer. Medlemslandene opfordres bl.a. til at tage passende skridt til at skabe effektiv sprogundervisning og støtte sproglæring i et livslangt perspektiv – herunder gøre eksisterende ressourcer og infrastruktur bedre tilgængelige. Konklusionerne inviterer Kommissionen til – inden udgangen af 2008 – at komme med et forslag til en sammenhængende politisk ramme for flersproglighed, hvor der tages højde for individers og institutioners sproglige behov.Â
2. Baggrund.
Formandskabet ønsker at RÃ¥det vedtager konklusioner om flersproglighed. De kan ses som et input til Kommissionens kommende – inden udgangen af 2008 – forslag til en sammenhængende politisk ramme for flersproglighed.Â
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er at fremme europæisk samarbejde inden for flersproglighed. Konklusionerne understreger bl.a.:
· At flersproglig politik dækker bÃ¥de økonomiske, sociale og kulturelle aspekter af sprog i et perspektiv af livslang læring.   Â
· At Europas sproglige mangfoldighed skal bevares og ligheden mellem EU sprogene skal respekteres.
· At kendskab til sprog bidrager til personlig og kulturel berigelse og er en grundlæggende færdighed, som europæiske borgere har behov for, for at spille en aktiv rolle i det europæiske vidensamfund, og samtidig fremmer mobilitet og social integration og sammenhæng.
Medlemslandene – med støtte af Kommissionen – inviteres bl.a. til:
- At fremme europæisk samarbejde inden for flersproglighed gennem passende brug af den åbne koordinationsmetode herunder udveksling af god praksis og erfaringer.
- At tage passende skridt til at skabe effektiv sprogundervisning og støtte sproglæring i et livslangt perspektiv – herunder gøre eksisterende ressourcer og infrastruktur bedre tilgængelig.
- At promovere læringen af nationale sprog i andre medlemslande – herunder gennem brug af IT – og opfordre til at lære mindre udbredte EU sprog og ikke-europæiske sprog.
- At bruge eksisterende redskaber, som f.eks. Europarådets europæiske Sprog-portfolio, til at dokumentere sprogkundskaber.
- At opfordre til at fremme sproglæring for folk med specielle behov, som et middel til at bidrage til deres sociale inklusion, bedre karrieremuligheder og velfærd.
- At samarbejde med internationale organisation, som arbejder med flersproglighed f.eks. UNESCO og Europarådet.
Konklusionerne inviterer Kommissionen til – inden udgangen af 2008 – at komme med et forslag til en sammenhængende politisk ramme for flersproglighed, hvor der tages højde for individers og institutioners sproglige behov.Â
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. maj 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
Danske Erhvervsskoler (DE) fandt det problematisk, at der fx på akademiuddannelsen (finans) ikke findes engelskundervisning.
Handelsskolernes Lærerforening (HL) støttede DE’s bemærkninger, at selv på gymnasialt niveau er fremmedsprogsindlæring under pres.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt papiret fornuftigt og tilkendegav, at erfaringsudveksling med andre lande er vigtig.
Danske Lærerorganisationer International (DLI) ønskede en nærmere definition af â€fremmedsprogâ€: 27 EU landes sprog og/eller fx tyrkisk og urdo? Endvidere byggede fremmedsprogsindlæringen i PISA-undersøgelsen kun pÃ¥ skriftlig udtryksfærdighed, hvorimod hele det kognitive omrÃ¥de (mundtlig sprogfærdighed) manglede at blive undersøgt.
Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) ville vide, om de oprindelige minoritetssprog, så som baskisk og katalonisk også var omfattet?
Dette bekræftede Undervisningsministeriet da konklusionerne sigter mod at fremme flersproglighed generelt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Rådets udkast til konklusioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Pkt. 7. Udkast til konklusioner om voksenuddannelse
- vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
1. Resumé
Konklusionerne understreger at voksenuddannelse kan give økonomiske og sociale fordele, som bedre beskæftigelse, adgang til bedre kvalitetsjobs, mere ansvarlige borgere, øget offentlig deltagelse, og samtidig give individuelle fordele, som bedre personlig udfoldelse, forbedret sundhed og øget selvværd. Konklusionerne opstiller eksempler pÃ¥ tiltag, som kan fremme voksenuddannelse, og som medlemslandene og Kommissionen kan adressere efter behov - bl.a. udvekslingen af god praksis, anerkendelse af uddannelse, identificere og fjerne barrierer for voksenuddannelse og inddragelse af alle interessenter. Â
2. Baggrund.
Konklusionerne anerkender at voksenuddannelse kan spille en nøglerolle i opnåelsen af Lissabon målene gennem at skabe social samhørighed, at give borgerne de nødvendige færdigheder til at finde nye jobs og at hjælpe Europa til bedre at respondere på globaliseringsudfordringer. Herunder bl.a. at:
· Højne færdighedsniveauet for det stadig signifikante antal af arbejdere med få færdigheder i lyset af den teknologiske udvikling og fremtidige behov for færdigheder og dermed bidrage til at forbedre økonomien
· Adressere problemet med de mange, som forlader uddannelsessystemet tidligt, ved at give voksne uden kvalifikationer en anden chance inden for områder som f.eks. basale læse- og talfærdigheder, IT kundskaber og sprog.
· Bekæmpe social eksklusion, som bunder i bl.a. lave niveauer af grundlæggende uddannelse, arbejdsløshed og landlig isolation, samtidig med at sætte større fokus – i lyset af demografiske og migrations tendenser - på behovet for livslang læring for ældre arbejdere og migranter.
· Sikre kvalitet og effektivt inden for voksenuddannelse med målet at øge deltagelsen, især blandt dårligt stillede grupper, og tiltrække tilstrækkelige offentlige og private investeringer til området, og opfordre den private sektor til at se voksenlæring, som en nøglekomponent i udviklingen af arbejdspladsen og virksomheden.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Konklusionerne understreger at voksenuddannelse kan give økonomiske og sociale fordele, som bedre beskæftigelse, adgang til bedre kvalitetsjobs, mere ansvarlige borgere og øget offentlig deltagelse, men også individuelle fordele som bedre personlig udfoldelse, forbedret sundhed og øget selvværd.
Derfor bør voksenuddannelse bl.a. gives større fokus inden for det nationale niveau, som del af en samlet indsats for at udvikle en kultur for livslang læring. Samtidig bør der anlægges en integreret tilgang, som involverer alle interessenter inklusiv de sociale parter og NGO’er.
Konklusionerne opstiller i annekset tiltag som medlemslande og Kommissionen kan adressere efter behov. Medlemslandene opfordres bl.a. til:
· At promovere og støtte udvekslingen af god praksis, gensidig læring og udviklingen af fælles projekter mellem landene og interessenter
· At identificere og fjerne barrierer for voksenuddannelse, og etablere efterspørgselsorienteret voksenuddannelse – inklusiv e-læring.
· At opfordre uddannelsesinstitutioner til at række mere ud til voksne, som har brug for uddannelse, samt udvikle partnerskaber med erhvervslivet for at motivere arbejdsgivere til at organisere, og beskæftigede til at deltage i, voksenuddannelse på arbejdspladsen.
· At arbejde hen imod målet om at skabe adgang til og øge deltagelsen i voksenuddannelse for alle borgere, specielt dem, som har forladt grundlæggende uddannelse tidligt og ønsker en anden chance, dem med specielle behov og dem med utilstrækkelige basale færdigheder eller lavt uddannelsesniveau, med det mål at engagere dem i at opgradere deres kvalifikationer.
· At promovere udviklingen af livslang uddannelsesvejledning, individuelle færdighedsanalyser og personlig karrierevejledning
· At overveje – fra et cost/benefit perspektiv – bidraget fra voksenuddannelse til social samhørighed og økonomisk udvikling.
· At fremme udviklingen af metoder og værktøj, som er nødvendige for at måle nøglekompetencer og færdigheder – inklusiv dem, som er opnået uden for det formelle uddannelsessystem – og have dem defineret og valideret i begreber som uddannelsesresultat, og investere i promoveringen af validerings og anerkendelsesprocedurer.
· At fremme den aktive deltagelse af de sociale parter og andre interessenter, inklusiv NGO’er, i at sikre høj uddannelseskvalitet, som er skræddersyet efter behovet hos de forskellige kategorier af voksne med uddannelsesbehov.
· At overveje – efter resultaterne af implementeringen af de opstillede behov – fremtidige mulige aktioner udover 2010 i relation til opfølgning på arbejdsprogrammet Uddannelse 2010
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. maj 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
DA fandt papiret fornuftigt, men var betænkelige, hvis det blev brugt til at forskyde byrdefordelingen fra offentlig til privat. DA ønskede ikke umiddelbart at medvirke til en yderligere finansiering af voksenuddannelse.
Landsorganisationen i Danmark (LO) fandt det svært at være uenig i papirets overordnede målsætninger, som de kunne støtte. De mente at annekset listede mange interessante forslag til tiltag. De spurgte til Kommissionens næste initiativer inden for området?
Undervisningsministeriet oplyste, at der pt. ikke foreligger nogle konkrete nye initiativer fra Kommissionen. Konklusionerne var nærmest at betragte som et idékatalog, som landene kunne benytte efter behov og ønsker. Undervisningsministeriet vil vende tilbage til EU-specialudvalget når der foreligger nye initiativer fra Kommissionen.
FTF ønskede en bredere indgang end blot fokus på voksne med få kundskaber – der bør tages lignende initiativer for andre grupper. Dette synspunkt støttede Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PR) og Danske Universiteter (DU).
DE henviste til side 5, 3. bullit, hvor uddannelsesinstitutionerne opfordres til at række ud til nye målgrupper med særlige behov. DE savnede en yderligere opfordring til, at erhvervslivet skulle medvirke til fx at skaffe voksenpraktikpladser.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) så gerne den informelle og uformelle læring anerkendt, således at personer med disse kompetencer også kunne søge ind på fx et bachelor studium.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Rådets udkast til konklusioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Pkt. 8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation
- Generel enighed (offentlig debat)
1. Resumé
Det overordnede mål med forslaget er at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation. Hensigten er at støtte medlemslandenes indsats for at fremme kreativitet, gennem livslang læring, som en drivkraft for innovation, og som en nøglefaktor for udviklingen af kompetencer både personlige, beskæftigelsesorienterede, entreprenørrelaterede og sociale. Derudover er kreativitet, innovation og entreprenørskab vigtige for økonomisk vækst og beskæftigelse.
2. Baggrund.
På initiativ af kommissær Ján Figel har Kommissionen foreslået at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation.
3. Hjemmelsgrundlag
Hjemmelsgrundlaget er artikel 149 og 150 i traktaten.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det overordnede mål med forslaget er at støtte medlemslandenes indsats for at fremme kreativitet, gennem livslang læring, som en drivkraft for innovation, og som en nøglefaktor for udviklingen af kompetencer både personlige, beskæftigelsesorienterede, entreprenørrelaterede og sociale.
De specifikke mål er bl.a. følgende faktorer, som kan bidrage til at fremme kreativitet og skabe kapacitet for innovation:
- Skabe miljøer som fremmer og understøtter:
- innovation, fleksibilitet og tilpasningsevne i en hurtigt forandrende verden
- kreativ management af forskellighed
- alle former for innovation inklusiv social og entreprenørmæssig innovation
- Højne bevidstheden af at kreativitet, innovation og entreprenørskab er vigtige for personlig udvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse
- Skabe tættere links mellem kunstlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner.
- Udvikle kreativitet og innovation gennem ikke-formelle og uformelle ungdomsaktiviteter
Redskaberne er bl.a. konference, debatter, oplysningskampagner, udveksling af god praksis og analyser på både nationalt og europæisk niveau.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen er i fællesbeslutningstagen med Europa-Parlamentet efter proceduren i traktatens artikel 251. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men forventes at være positivt indstillet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
Der er ikke afsat EU midler, men der kan søges midler inden for andre EU programmer efter gældende regler.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. maj 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
Dansk Ungdoms FællesrÃ¥d (DUF) fandt papiret fint, og ønskede en kapacitetsudvikling i den informelle og uformelle sektor, gerne koblet pÃ¥ â€frivillighedsÃ¥ret 2011â€.
DLI mente, at de sidste Ã¥rs fokus pÃ¥ PISA resultater og basale færdigheder har fjernet blikket fra at skabe en ny struktur for den innovative og kreative skole. Â
DA syntes, at PISA er et ganske glimrende redskab, og understregede at fokus på basale færdigheder ikke i sig selv forhindrer fokus på kreativitet og innovation.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslaget.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Pkt. 9 Udkast til Rådets og repræsentanter for regeringer i medlemslandes konklusioner om promovering af kreativitet og innovation gennem uddannelse
- Udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
1. Resumé
Formålet med konklusionerne er at anvende uddannelse – inden for et perspektiv af livslang læring - til at fremme kreativitet og innovation. Konklusionerne understreger at kreativitet er hovedårsagen til innovation, som er anerkendt som hovedkraften bag økonomisk vækst og velstand, og som en nøgle til sociale forbedringer. Derudover er innovation et essentielt værktøj til at bekæmpe globale udfordringer som f.eks. klimaforandringer, sundhed og bæredygtig udvikling. Ministrene skal udveksle synspunkter om emnet på rådsmødet 22. maj 2008.
2. Baggrund
Formandskaber ønsker at sætte fokus på uddannelses rolle inden for kreativitet og innovation. Der er et direkte link til pkt. 10 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er at anvende uddannelse – inden for et perspektiv af livslang læring - til at fremme kreativitet og innovation.
Konklusionerne understreger at kreativitet er hovedårsagen til innovation, som er anerkendt som hovedkraften bag økonomisk vækst og velstand, og som en nøgle til sociale forbedringer. Derudover er innovation et essentielt værktøj til at bekæmpe globale udfordringer som f.eks. klimaforandringer, sundhed og bæredygtig udvikling.
Uddannelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af kreativitet og innovation. Uddannelsessystemer bør både udvikle specifik viden og færdigheder samt generiske kapaciteter, som er forbundet med kreativitet herunder bl.a. nysgerrighed, intuition, eksperimentering og entreprenørskab.
Medlemslandene opfordres bl.a. til at:
- Overveje hvordan der kan skabes større synergi mellem på den ene side viden og færdigheder og på den anden side kreativitet, og hvordan man bedst fremmer, monitorerer og måler innovative og kreative evner på alle uddannelsesniveauer
- Opfordre lærere til at udvikle deres professionelle rolle som formidlere af læring og kreativitet, og støtte institutioner, som uddanner lærere, så de er i stand til at tilpasse sig nye krav til lærerprofessionen, f.eks. ved at fremme læringscentrerede tilgange og innovative læringsmiljøer.
- Fremme en læringskultur gennem udviklingen af bredere læringsmiljøer, som involverer partnerskaber med civilsamfundet, erhvervslivet, uddannelsesområdet og andre interessenter.
Kommissionen og medlemslande opfordres bl.a. til at udveksle god praksis og samarbejde med internationale organisationer som f.eks. EuroparÃ¥det, Unesco og OECD.Â
Formandskabet har udarbejdet spørgsmål til brug for ministrenes udveksling af synspunkter om konklusionerne på rådsmødet 22. maj. Ministrene kan dog frit tale om emnet ud fra personlige præferencer.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. maj 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
DUF fandt det vigtigt at anerkende uformel læring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Rådets udkast til konklusioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Pkt. 10: Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets resolution om unge med færre muligheders deltagelse i samfundslivet.
- Udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådsresolution (offentlig debat)
1. Resumé
Formandskabet ønsker at høre medlemsstaternes syn på mulighederne for at styrke unge med færre muligheders deltagelse i samfundslivet og derefter at vedtage en Rådsresolution om emnet.
2. Baggrund.
Det slovenske formandskab ønsker at sætte fokus pÃ¥ implementering af Ungdomspagten for 2005 særligt pÃ¥ omrÃ¥det â€lige muligheder for alle unge, specielt unge med færre muligheder.†Bestræbelserne ligger i forlængelse af det tyske og portugisiske formandskabs indsats under den fælles overskrift â€social og erhvervsmæssig integration af alle unge.â€
Formandskabet henleder endvidere opmærksomheden pÃ¥, at dette indsatsomrÃ¥de ogsÃ¥ er fremhævet i Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 med titlen†Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og i samfundslivet generelt.â€
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med resolutionen er at høre medlemsstaternes synspunkter på spørgsmålet om, hvad der kan gøres for unge, hvis muligheder er ringere end andres. Og det uanset om forskellene skyldes socio-økonomiske, kønsmæssige, geografiske omstændigheder eller et fysisk eller psykisk handicap. Formandskabet finder det ekstra vigtigt, at disse grupper ikke bliver tabt i dens strukturerede dialog med de unge, og at de får bedre muligheder for at udnytte deres potentiale til gavn for en bæredygtig udvikling af civilsamfundene i Europa.
Formandskabet opfordrer på denne baggrund medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at tage særlige hensyn til unge med færre muligheder i en række sammenhænge, først og fremmest ved at:
- give dem høj prioritet ved implementeringen af Lissabon-strategien og Den Europæiske Ungdomspagt og ved udformningen af nationale â€flexicurity-â€strategier
- fremme kønsmæssig ligestilling og mulighederne for en sund livsstil
- forbedre beskæftigelsesmulighederne og den sociale integration
- forbedre deres adgang til IT, medier og information om samfundsforhold på både lokalt og regionalt niveau inden for den åbne koordinationsmetode
- øge samarbejdet med ungdomsorganisationerne for derved at inddrage dem bedre i den strukturerede dialog med de unge generelt
- udbrede kendskabet til deres socio-økonomiske problemer og disses løsning
- i medlemsstaterne at søge at udvikle strategier på alle niveauer med det formål at skabe bedre muligheder for de unges integration i samfundet og dermed mindske risikoen for, at de bliver socialt udstødt
- sørge for EU-støtte til aktiviteterne via EU-programmerne og strukturfondene, herunder til ungdomsarbejdere og –ledere, bl.a. via bedre anerkendelse af deres færdigheder
- udvikle, hvor det er relevant, bedre vejledningssystemer for unge med henblik på at øge deres muligheder for at finde beskæftigelse
- identificere og søge at overvinde hindringer for de unges deltagelse i samfundslivet på både lokalt og nationalt niveau og herunder støtte de unges egne bestræbelser for at blive bedre til at deltage
- overveje mulige støtteaktioner på europæisk plan, baseret på udveksling af god praksis på området mellem medlemsstaterne
- lade formålene med denne Resolution indgå i arbejdet med at opstille prioriteter for det fremtidige samarbejde på ungdomsområdet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 5. maj 2008.
Der fremkom følgende synspunkter:
DLI opfordrede kraftigt til udveksling af erfaringer om god praksis samt forskning på området.
Undervisningsministeriet svarede hertil, at man forud havde konsulteret specialundervisnings – samt børne- og ungeområdet.
HL og DSF støttede initiativet om erfaringsudveksling.
DE henviste til s. 12, pkt. 3: â€udbrede kendskabet til deres socio-økonomiske problemer og disses løsning†og nævnte, at erhvervsskolerne havde visse strukturelle problemer med at hjælpe de unge inden de dropper ud, da de ofte mangler informationer om de unge. DE mente man kunne trække pÃ¥ erfaringer fra USA, hvor myndigheder arbejder tættere sammen.
FTF henviste til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. FTF mente det var problematisk, at loven endnu ikke var blevet implementeret, til trods for at Folketinget havde vedtaget den for over et år siden.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Rådets udkast til resolution.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.