TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Tale ved samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg – UDU alm. Del. Spørgsmål Å, AA og AB. Spørgsmålene er stillet af Bjarne Laustsen (S).
Titel	SpørgsmÃ¥l Ã…: ”Der er set flere eksempler pÃ¥, at udenlandske elever lokkes til Danmark primært fra Østeuropa som billig arbejdskraft til bl.a. landbruget og gartnerier. Eleverne lokkes med en hvervning, som ofte kan betegnes som uetisk og vildledende, idet den er sÃ¥ mangelfuld, at eleverne slet ikke er klar over, hvad uddannelsen indebærer, og at uddannelserne ikke altid er godkendt til ETCS-point. Vil ministeren pÃ¥ denne baggrund redegøre for de arrangementer, som skoler laver for at lokke elever til Danmark som billig arbejdskraft, herunder skolernes rolle i rekrutteringen?”   SpørgsmÃ¥l AA: ”Hvordan vil ministeren sikre, at erhvervsuddannelser og derved uddannelsestaxametre i fremtiden ikke bliver misbrugt til at skaffe billig arbejdskraft til Danmark?”   SpørgsmÃ¥l AB: ”Hvilke muligheder ser ministeren for at udarbejde en procedure for, at en sÃ¥dan uetisk og vildledende rekruttering ikke sker i fremtiden, herunder en procedure for godkendelse af udenlandske studerende, hvor bÃ¥de arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden er repræsenteret, sÃ¥ledes at der sker en forsvarlig rekruttering af udenlandske elever til f.eks. landbrugsuddannelser og gartneriuddannelser, sÃ¥ elever ikke udnyttes som billig arbejdskraft, og at de fÃ¥r en reel uddannelse, de kan bruge til noget?”
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	3-5 minutter
Tid og sted	Folketingets Uddannelsesudvalg, tirsdag den 22. april 2008, kl. 13.30

 

Disposition

1.      Indledning

2.      Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l Ã…

3.      Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l AA

4.      Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l AB

 

Indledning

Inden jeg går over til besvarelsen af de enkelte spørgsmål, vil jeg skitsere de regler om udlændinges adgang til danske erhvervsuddannelser, der har særlig betydning for besvarelsen.

 

For det første: En tredielandsborger, som ønsker at deltage i en ungdomsuddannelse her i landet, kan gives opholdstilladelse i højst et år. Uddannelsen skal være godkendt af en statslig myndighed og uddannelsen må højst vare et år. Udlændingens forsørgelse skal være sikret gennem egne midler. Udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af en grund- eller ungdomsuddannelse, hvori der indgår en periode med lønnet praktik, vil typisk blive givet arbejdstilladelse med henblik på deltagelse i praktikforløbet.

 

Da alle erhvervsuddannelser varer mere end ét år, betyder det, at erhvervsuddannelser ikke kan give grundlag for opholdstilladelse efter disse regler.

 

For det andet: En tredielandsborger eller en EU-borgeromfattet af overgangsordningen, som ønsker at komme til landet som praktikant, kan få opholdstilladelse hertil i op til 18 måneder, dog ikke længere end kontraktsperioden. Kombinerer praktikanten sit praktikophold med relevant skoleundervisning på fx en erhvervsskole, kan praktikanten få opholdstilladelse med gyldighed i op til 24 måneder.

 

En erhvervsskole kan optage praktikanter til sådan undervisning, men så skal der være tale om deltagerbetalt undervisning eller AMU-kurser, hvis de almindelige optagelsesbetingelser i øvrigt er opfyldt.

 

En udlænding på praktikophold vil normalt ikke kunne gennemføre en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse inden for de nævnte tidsmæssige rammer. Derfor kan en skole som udgangspunkt ikke optage praktikanter i erhvervsuddannelser med tilskud.

 

 

Besvarelse af spørgsmål Å

Spørgsmål Å: ”Der er set flere eksempler på, at udenlandske elever lokkes til Danmark primært fra Østeuropa som billig arbejdskraft til bl.a. landbruget og gartnerier. Eleverne lokkes med en hvervning, som ofte kan betegnes som uetisk og vildledende, idet den er så mangelfuld, at eleverne slet ikke er klar over, hvad uddannelsen indebærer, og at uddannelserne ikke altid er godkendt til ETCS-point. Vil ministeren på denne baggrund redegøre for de arrangementer, som skoler laver for at lokke elever til Danmark som billig arbejdskraft, herunder skolernes rolle i rekrutteringen?”

 

·        Jeg har ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmÃ¥lets forudsætning om, at skoler lokker eller hverver udenlandske elever til Danmark med vildledende oplysninger.

 

·        Jeg kan oplyse, at Undervisningsministeriet for tiden behandler nogle sager om udenlandske elever, der er eller har været optaget pÃ¥ skoler for erhvervsrettet uddannelse til undervisning med tilskud inden for landbrug og gartneri. Det gælder bÃ¥de tekniske skoler og landbrugsskoler.

 

·        I mit svar af den 10. marts 2008 pÃ¥ udvalgets spørgsmÃ¥l 143 (alm. del) har jeg oplyst udvalget om en sag vedrørende Aalborg Tekniske Skole, og jeg kan nu tilføje, at skolen er blevet pÃ¥lagt at tilbagebetale de tilskud, som skolen har modtaget til sin aktivitet med ukrainske elever inden for erhvervsuddannelsen til jordbrugsassistent. Dette skyldes, at undervisningen ikke var tilskudsberettiget blandt andet fordi den ikke tog sigte pÃ¥, at eleverne kunne afslutte uddannelsen.

 

·        Aalborg Tekniske Skole har optrÃ¥dt uheldigt i forhold til de elever, som skolen først stillede i udsigt, at de kunne fÃ¥ undervisning for derefter at aflyse undervisningen.

 

·        Skolen har den 12. oktober 2007 indgÃ¥et en samarbejdsaftale – Cooperation Agreement – med Uman State Agrarian University, som er et landbrugsuniversitet i Ukraine.

 

·        FormÃ¥let med aftalen er udveksling af studerende med hensyn til undervisning og eventuelt praktik.

 

·        Det fremgÃ¥r af ministeriets undersøgelse, at to elever er kommet til Danmark som praktikanter, og har fÃ¥et tilsagn om undervisning pÃ¥ baggrund af denne samarbejdsaftale.

 

·        Det fremgÃ¥r ikke af aftalen, at den pÃ¥gældende undervisning skal være en hel kompetencegivende uddannelse, og skolen har til sagen oplyst, at skolen kun har stillet dele af den kompetencegivende uddannelse i udsigt.

 

·        Aalborg Tekniske Skole har meddelt ministeriet, at aftalen nu er opsagt fra skolens side. PÃ¥ den baggrund har ministeriet ikke fundet anledning til at foretage yderligere i forhold til denne samarbejdsaftale.

 

·        Ministeriets sagsbehandling i de øvrige sager er endnu ikke afsluttet, og jeg kan derfor ikke udtale mig om karakteren af de arrangementer, som skolerne mÃ¥tte have medvirket til i relation til undervisning af udlændinge.

 

 

Besvarelse af spørgsmål AA:

Spørgsmål AA: ”Hvordan vil ministeren sikre, at erhvervsuddannelser og derved uddannelsestaxametre i fremtiden ikke bliver misbrugt til at skaffe billig arbejdskraft til Danmark?”

 

·        Som jeg har redegjort for i min indledning, kan tredielandsborger, der ønsker en erhvervsuddannelse, ikke fÃ¥ opholdstilladelse til ungdomsuddannelse her i landet.

 

·        Jeg har ogsÃ¥ omtalt, at disse udlændinge som udgangspunkt ikke optages i en erhvervsuddannelse med statstilskud som led i en praktikantordning pÃ¥ grund af uddannelsens normale varighed.

 

·        Da erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser vil der normalt indgÃ¥ et element af praktikuddannelse, selv om en elev fÃ¥r godskrevet en del af uddannelsen pÃ¥ baggrund af forudgÃ¥ende uddannelse eller beskæftigelse.

 

·        Uddannelsesreglerne er udformet med sigte pÃ¥, at praktikuddannelsen ikke udgør en kilde til billig arbejdskraft for virksomhederne, uanset om der er tale om indenlandske eller udenlandske elever.

 

·        Undervisningsministeriet fører tilsyn med, at skolerne følger reglerne i uddannelseslovgivningen, og griber ind nÃ¥r der konstateres fejl, som det for eksempel er sket i sagen fra Aalborg.

 

·        Jeg mener, at den gældende lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det indeholder de nødvendige hÃ¥ndtag til at undgÃ¥ misbrug.

 

 

Besvarelse af spørgsmål AB:

Spørgsmål AB: ”Hvilke muligheder ser ministeren for at udarbejde en procedure for, at en sådan uetisk og vildledende rekruttering ikke sker i fremtiden, herunder en procedure for godkendelse af udenlandske studerende, hvor både arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden er repræsenteret, således at der sker en forsvarlig rekruttering af udenlandske elever til f.eks. landbrugsuddannelser og gartneriuddannelser, så elever ikke udnyttes som billig arbejdskraft, og at de får en reel uddannelse, de kan bruge til noget?”

 

·        En godkendt selvejende institution for erhvervsrettet uddannelse er underlagt et almindeligt ulovbestemt krav om sandhedsforpligtelse og redelighedsforpligtelse pÃ¥ principielt samme mÃ¥de som offentlige institutioner.

 

·        Skolens bestyrelse indestÃ¥r for skolens opfyldelse af denne grundlæggende betingelse for erhvervsskoledrift bÃ¥de overfor omverdenen og overfor Undervisningsministeriet som tilsynsmyndighed.

 

·        Manglende opfyldelse af de grundlæggende krav vil give anledning til pÃ¥tale og pÃ¥bud fra Undervisningsministeriet til skolen om at ændre praksis.

 

·        En arbejdsgruppe har pÃ¥ baggrund af nogle sager pÃ¥ andre uddannelsesomrÃ¥der tidligere formuleret retningslinjer for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og myndigheder om kontrol og tilsyn i forbindelse med optagelse og undervisning af udenlandske studerende.

 

·        De tilsynssager, som jeg tidligere har omtalt, tyder pÃ¥, at retningslinjerne skal revideres i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet og med inddragelse af bestyrelsesforeningerne pÃ¥ erhvervsskoleomrÃ¥det, hvor arbejdsmarkedets parter har en dominerende indflydelse.

 

·        Arbejdsgivere og arbejdstagere deltager desuden gennem de paritetiske faglige udvalg i styringen af erhvervsuddannelserne. Udvalgene godkender blandt andet virksomheder til at indgÃ¥ uddannelsesaftaler med elever, der skal gennemføre en uddannelse efter erhvervsuddannelseslovens regler.

 

·        Hertil kommer, at uddannelsesreglerne er udarbejdet under medvirken af arbejdsmarkedets parter. Det sker blandt andet for at undgÃ¥, at elever udnyttes som billig arbejdskraft – uanset om det er danske eller udenlandske elever, der er tale om.

 

·        De grundlæggende landbrugsuddannelser pÃ¥ landbrugsskolerne er fra den 1. juli 2008 ogsÃ¥ omfattet af et paritetisk fagligt udvalgs kompetence.

 

·        Men udvalgene deltager ikke i afgørelsen om optagelse af elever pÃ¥ skole.

 

·        Skolerne skal vurdere bÃ¥de danske og udenlandske ansøgeres realkompetencer og pÃ¥ den baggrund fastlægge en individuel uddannelsesplan for den enkelte elev. Jeg har ingen planer om at give arbejdsmarkedets parter en rolle i denne optagelsesprocedure. Det ville være et særdeles upraktisk omsvøb, som kun ville medføre et enormt øget bureaukrati for bÃ¥de skoler, borgere og arbejdsmarkedets parter.

 

·        Jeg kan endelig oplyse, at en eventuel afkortning af elevens praktiktid kun kan foretages ved afgørelse truffet af det faglige udvalg.