NOTAT

 

Til: Folketingets Uddannelsesudvalg

Fra: Landsforeningen LEV

Den 4. april 2008

D.nr.  972-004

 

Vedr.: Opfølgning på høring den 2. april 2008

 

 

Sagsfremstilling

 

Indledningsvis glæder Landsforeningen LEV sig over den opmærksomhed Uddannelsesudvalget giver den særlige ungdomsuddannelse også i implementeringsfasen. Trods en fortrinlig lov og store forhåbninger er vi jo på ingen måder i mål. Høringen den 2. april gav anledning til at vi gør os et par refleksioner om netop implementering efter lovens bogstav og ånd. Vi tager

derfor imod opfordringen om at tilsende jer disse.

 

Individuelle forløb

Det er ganske vigtigt at fastholde, at der ikke er tale om én uddannelse, som skal skabes i én ramme, men derimod mange uddannelsesforløb med forskellige rammer og indhold. Vi vil således være bekymrede ved etableringen af alt for mange konceptløsninger, afhængig af deres fleksibilitet selvsagt.

 

Herunder mener vi også, at der kan være grund til en præcisering i vejledningerne fra Ministeriet omkring uddannelsens tidsangivelse. Uddannelsen er som udgangspunkt et 3-årigt fuldtidsstudie. Hertil kommer muligheden for at strække uddannelsen over 5 år. Forudsætningen for at benytte denne mulighed må være at den enkeltes læringskompetence ikke magter et fuldtidsstudie. Benyttes muligheden for at strække uddannelsen udover de 3 år, bør der ligge en klar begrundelse herfor, som den studerende og/eller dennes pårørende er enig i.

 

Det brede formål

Flere – også i panelet – havde, så vidt vi kunne høre, ikke forstået at formålet er ”både og”. Det handler om livskvalitet og /eller beskæftigelse. For nogle vil detprimært være alment dannende, men det må ikke stå i vejen for at det for andre giver et målrettet fagligt løft.

 

Bredt indhold

Det får os også til at understrege, at indholdet skal variere og være individuelt tilrettelagt. Vi er lidt kede af, at værkstedspraktik og værkstedsundervisning blev nævnt flere gange uden at få bredden med. Nogle skal i praktik på et beskyttet værksted, men andre skal i praktik hos Bilka som servicemedarbejder eller hos den lokale frisør, boligselskab, busselskab m.v. vores håb er, at uddannelsen kan åbne flere veje ind på det ordinære arbejdsmarked.

 

Anvend eksisterende ekspertise

Det er utvivlsomt rigtigt, at UU-vejlederne har brug for at trække på særlige kompetencer hos andre fagfolk for at kunne varetage deres opgave. Vi advarer imod, at man føler sig kaldet til at skabe nye vidensstrukturer, idet der hos kommunerne og i regi af VISO (og de tilknyttede videnscentre) ligger meget viden – brug den!

 

Finansiering

Vi kan ikke og vil ikke gøre os kloge på om der skal flere penge til. Vi er helt enige med DH, som på høringen sagde: brug nu dem, der er.

 

Det vi dog gerne vil uddybe fra vores skriftlige oplæg til høringen, er den absurditet i konflikten mellem KL og staten, som desværre kan blive trædestenen til at den særlige ungdomsuddannelse bevæger sig i den forkerte retning. Derfor skal Folketinget være opmærksomme og velovervejede.

 

Da der ikke er nogen nedre grænse for målgruppen, må en bredere målgruppe end forudsat (som anført af KL) betyde at målgruppen udvider sig opad. Hvis man skal forfølge tankegangen må det betyde, at flere end antaget ikke kan modtage undervisning i det ordinære uddannelsessystem. Det undrer os, at kommunerne ønsker at påtage sig denne forpligtigelse, da disse elever jo ellers er et statsligt ansvar med tilhørende økonomi. (Heri absurditeten i konflikten).

 

Uanset hvad forhandlinger mellem KL og staten ender med, skal Folketinget være opmærksomme på, at den særlige ungdomsuddannelse ikke må blive en undskyldning for eksklusion af elever fra de ordinære ungdomsuddannelser, hvor de ville kunne modtage deres undervisning med den rette støtte. I handicapbevægelsen har vi altid været forsigtige med at ønske os særlige systemer til borgere med handicaps, da dette kan anvendes til at bremse den generelle inklusion. Landsforeningen LEV har undervejs i processen omkring den særlige ungdomsuddannelse været sig meget bevidst herom.

 

Vi beder altså om, at uddannelsesudvalget har bevågenhed på, at økonomidiskussionen ikke fører til et skred i målgruppen, som går imod øget inklusion af mennesker med handicaps i de ordinære uddannelser

 

Næste skridt

Som nævnt i vores oplæg til høringen, ser vi den særlige ungdomsuddannelse som en hjørnesten i bestræbelsen på at skabe ungdomsmiljøer herunder bl.a. kollegier og ungdomskultur som også henvender sig til unge med særlige behov. Retten til at have et liv med alle dets faser.

 

Vi håber, at den særlige ungdomsuddannelse får et tæt samarbejde med det ordinære arbejdsmarked evt. særlige brancher, således at den personlige assistent ordning på arbejdsmarkedet bliver udbredt og at virksomhedspraktik bliver en måde at afprøve muligheden på – for begge parter.

 

Som et led heri, er det vores mål at få anvendt de særligt tilrettelagte AMU-kurser i langt højere grad. Muligheden er der, men den skal revitaliseres, hvilket den første årgang fra den særlige ungdomsuddannelse vil være en oplagt lejlighed til.