Â
Studiebeskrivelse for
Circus
 / Degree Programme in Performing Arts
STUDIEBESKRIVELSE FOR
Circus
/ Degree Programme in Performing Arts
1. Introduktion
Uddannelsen Circus / Degree Programme in Performing Arts er en ny international uddannelse, der forener de traditionelle cirkus-tekniske discipliner med NyCirkus–discipliner og performance samt crossover kompetencer fra bl.a. performancepædagogik og art-in-business.
Uddannelsen giver mulighed for at blive professionel artist med 1-2 specialer (cirkusdiscipliner) på internationalt niveau. Samtidig er uddannelsen tilrettelagt således at den giver forudsætninger for et bredt virke som artist, herunder som artist i NyCirkus- forestillinger, Street Circus eller inden for iværksætteri i form af professionel virksomhed (events, entertainment etc.), samt inden for undervisning i forskellige skoleformer og virksomhed i det pædagogiske og socialpædagogiske område.
Circus / Degree Programme in Performing Arts er udviklet i tæt dialog med branchen og europæiske partner-institutioner, der allerede udbyder en tilsvarende uddannelse på bachelorniveau. Der er således direkte sammenhæng mellem uddannelsens formål og indhold og de kompetencer der bliver efterspurgt hos professionelle artister – også ud over landets grænser.
Der er endvidere etableret et unikt internationalt uddannelsessamarbejde omkring Circus / Degree Programme in Performing Arts. Alt andet vil være utænkeligt i uddannelsen til en profession og et arbejdsmarked, hvor grænserne og mulighederne hele tiden udfordres og udforskes.Â
Cirkus er en kulturform som har en lang række værdier i sig, og særligt NyCirkus-bevægelsen har med dens integration af artisteri, drama, performance og fortælling bidraget til at forny og udfordre det traditionelle cirkus, bygge bro og være scenekunstens frække lillebror. Flere iagttagere har da ogsÃ¥ pÃ¥peget, at alene NyCirkus har udviklet sig til at være blandt de hurtigst voksende bevægelser i Europa.Â
I forlængelse heraf har der de senere år været en stigende efterspørgsel på artister – ikke mindst herhjemme, hvor der er rift om de danske artister.
Det er på denne baggrund at VIA University College i samarbejde med Performers House, Silkeborg, samt en lang række toneangivende aktører fra ind- og udland fremsender forslag til etablering af uddannelsen Circus / Degree Programme in Performing Arts.
Denne studiebeskrivelse udgør sammen med en lang række akkrediteringspunkter grundlaget for en godkendelse (akkreditering) af uddannelsen.
2. Uddannelsens formål
Uddannelsens formål er:
1) At den studerende tilegner sig forudsætninger for samt demonstrerer og udvikler færdigheder som professionel artist inden for cirkus-tekniske discipliner, NyCirkus–discipliner og performance.
2) At den studerende tilegner sig praktisk-kreative, professionsfaglige og teoretiske forudsætninger for formidling af circus art, herunder æstetiske, kunstneriske og kulturelle produkter samt forudsætninger for at kunne igangsætte kulturelle, kunstneriske og æstetiske processer med circus art i kulturelle, pædagogisk-sociale og erhvervsmæssige sammenhænge.
3) At den studerende tilegner sig forståelse for kultur og kunst i det moderne samfund, herunder indsigt i de vilkår og rammebetingelser som kulturelle institutioner arbejder under samt redskaber til at kunne analysere og udforme kulturpolitiske og kulturinstitutionelle strategier.
4) At den studerende tilegner sig viden om, forståelse for og indsigt i kultur- og kunsthistoriske teorier, almene kulturelle og æstetiske teorier, samt indsigt i kunstpædagogisk didaktik og performancepædagogik.
5) At den studerende udvikler færdigheder og kunnen inden for circus art med henblik på at kunne igangsætte æstetisk-kreative processer som en del af kulturformidlingen samt opnår selvoplevet erfaring med og indsigt i de æstetiske processer bag circus art som udøvende kunstnerisk virksomhed.
6) At den studerende tilegner sig forudsætninger for samarbejde og konceptualisering mellem circus art og forskellige kunstneriske discipliner samt samarbejde med andre faggrupper.
7) At den studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen.
8) At den studerende erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse.
3. Uddannelsens struktur og varighed.
Uddannelsen varer 3½ år, svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og tilrettelægges over 140 uger.
Der indgår en praktik på 7 uger på uddannelsens 3. semester (svarende til 10 ECTS) med vægt på Cross Over / transfer muligheder som artist , og en praktik på 10 uger på 4. semester (svarende til 15 ECTS) med vægt på artisten som performer (f.eks. ved deltagelse i forestillinger udført af professionelle artister).
Endvidere er en del af bachelorprojektet knyttet op på et samspil med branchen og aftagerne (svarende til 10 ECTS).
Â
Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point.
Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli. Undervisningen på 1. studieår begynder 1. februar.
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i cirkusperformance. Den engelske titel vil være Circus / Degree Programme in Performing Arts.
Undervisningssproget er engelsk.
4. Adgangskrav.
Optagelse på uddannelsen forudsætter studentereksamen, HF eller lignende adgangseksamen på postgymnasialt niveau suppleret med en optagelsesprøve, hvor ansøgeren vurderes på fire følgendende områder:
Der foretages en samlet vurdering af de fire elementer i optagelsesprøven.
Der vil være mulighed for at give merit for tidligere opnåede kvalifikationer i henhold til nærmere fastsatte regler (realkompetencevurdering).
5. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse.
Uddannelsen indeholder nedenstående fagområder og tilrettelægges i moduler, således at et modulforløb normalt svarer til 15 ECTS-point.
Uddannelsen kan tilrettelægges med parallelle modulforløb eller med teoriundervisning løbende parallelt med et modulforløb. Et modul kan tilrettelægges som et fagligt eller tværfagligt projekt. Opdelingen i fagområder betyder ikke, at uddannelsen ikke kan tilrettelægges i projektforløb efter nærmere beskrivelse i studieordningen.
Uddannelsen består af følgende fagområder:
                                                                                     Â
Nationale og internationale forskningsresultater fra det æstetisk-kunstneriske og kulturelle område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.
Under hele uddannelsesforløbet tilbydes studievejledning, studieteknik og faglig vejledning. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens og undervisningens organisation, indhold og tilrettelæggelse. Der vil i videst muligt omfang blive mulighed for at den studerende i samarbejde med vejlederen kan skræddersy sin egen vej gennem uddannelsen og sammensætte sin egen kompetenceprofil inden for uddannelsens rammer.
Uddannelsen omfatter en række tværfaglige projekter og et tværprofessionelt projekt som giver de studerende mulighed for at søge indsigt i professionsfaglige og tværprofessionelle problemstillinger inden for relevante uddannelsesområder.
Uddannelsen omfatter arbejde med et bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal indeholde en kombination af teoretisk og praktisk-professionsfaglig viden og færdigheder. Bachelorprojektet afslutter uddannelsen og placeres på 7. semester.
Bachelorprojektet skal indeholde både en praktisk-performance del (praktik i et tæt samarbejde med professionelle artister), en skriftlig del og en individuel del og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en afsluttende ekstern prøve.
Praktikstederne og uddannelsesstedet samarbejder med henblik på at opfylde praktikkens formål, sikre en uddannelsesmæssig progression og skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og uddannelsens fagområder. Praktikstedet fastlægger ved periodens begyndelse i samarbejde med den studerende målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden.
En af de to praktikker kan tilrettelægges og afvikles som international praktik og foregå i udlandet ved en kulturinstitution, der er godkendt til at være praktiksted. Aftalen med den udenlandske institution om modtagelse af den studerende i praktik skal være indgået inden for en nærmere fastsat frist før praktikperiodens begyndelse.
Se i øvrigt uddannelsesmodellen vedlagt.
6. Mål og indhold for de enkelte fagområder.
A. Cirkus-discipliner (50 ECTS)
Målet er at opnå artistisk niveau i mindst én cirkusdisciplin og derudover opnå basis-niveau i de øvrige.
Faget indeholder den grundlæggende fysiske kropstræning samt professionel træning i forskellige cirkusartist-discipliner. Disse er: jonglering, akrobatik, aereals (trapez, reb og tissue), balance og klovn/mime. Derudover udbydes, som den 6. cirkusdisciplin, uddannelse som musikartist.
Faget er fundamentet for artisten og er gennemgående under hele uddannelsen. I 1 og 2. semester gives en bred introduktion og basisundervisning i alle 6 discipliner.
Ved indgangen til 3. semester vælges 1-2 speciale-discipliner, som videreudvikles til internationalt artistisk niveau, med prøve efter 6. semester.
B. Basic performing skills (25 ECTS)
Målet er at udvikle den studerendes scenekunstneriske udtryk. Faget indeholder i 1 og 2. semester basisundervisning i dans (bevægelse, moderne dans mv.), teater (improvisation, mine og karakterarbejde), musik (stemmetræning, rytmik og instrumentarium) og storytelling samt visuels (multimedier, lys- og lydsætning). Ved indgangen til 3. semester vælges et scenekunstnerisk speciale (minors) som afsluttes med prøve efter 4. semester.
Faget er fundamentet for artisten som scenekunstner og det videre arbejde med cirkus som kunstform. Desuden giver det den studerende mulighed for at udvikle en bredere palet af færdigheder.
C: Artistic Theory (10 ECTS)
Målet med faget er at den studerende tilegner sig en fundamental teoretisk og historisk viden knyttet til professionen og den kontekst som professionen indgår i.
Som en del af faget er målet at den studerende opnår indsigt i - og kan navigere i -hovedstrømninger og retninger inden for kunstens, kulturens og æstetikkens historie, samt nutidige vilkår og rammebetingelser for kunsten og kulturen.
Endvidere er målet at den studerende tilegner sig viden inden for dramaturgi, videnskabsteori, performancedidaktik og læreprocesser (artistic coaching, gruppedynamik mv.)
Endelig skal faget bibringe de studerede grundlæggende viden om anatomi, skadeforebyggelser og sikkerhed.
Faget (teoripakken) afsluttes med eksamen efter 2. semester.
Der vil desuden indgå teori-undervisning i tilknytning de større fagområder som en integreret del af disse fag.
D. Performance and artistic expression (55 ECTS)
Målet er at udvikle den studerende til en selvstændig skabende cirkuskunstner samt udvikle forudsætninger for at den studerende kan skabe et personligt cirkuskunstnerisk udtryk. Med udgangspunktet i fortolkning, komposition, koreografi, instruktion, scenografi sminke, kostumedesign og forskellige genrer, arbejdes der med personlige og/eller gruppemæssige opsætninger, visninger og forestillinger (offentlige).
FagomrÃ¥det indeholder i 1 og 3. semester undervisning pÃ¥ basisniveau, og bliver hovedfaget fra 4. semester. FagomrÃ¥det vurderes ved en prøve efter 6. semester. Â
E. Crossover / Transfer (9 ECTS) - Tværprofessionelt modul
Målet med faget er at den studerende opnår indsigt i professionsfaglige og tværprofessionelle problemstillinger og metoder inden for relevante uddannelsesområder, primært ved at arbejde sammen med studerende fra andre relevante fagområder (f.eks. merkantile, pædagogiske eller socialfaglige fagområder) om et større projekt.
Målet er desuden at den studerende tilegner sig viden om transfer-muligheder fra eget felt og koblinger til andre relevante fagområder, herunder art-in-business, performancedidaktik mv.
Faget forløber i 2. semester i samarbejde med relevante fagområde. Faget er desuden temaet for den 1. praktik i 3 semester (jf. praktik ).
F. Praktik (25 ECTS)
Praktikperioderne vil være struktureret som to længevarende og sammenhængende praktikforløb på henholdsvis 10 og 15 ECTS. Målet med praktikkerne er at give de studerende praktisk indsigt og erfaring som artist samt i forhold til de crossover muligheder som uddannelsen i øvrigt giver (entertaintment, art-in-business, inden for det pædagogiske og sociale område, som underviser mv.)
Praktikforløbet med fokus på den professionelle artist (15 ECTS) foregår i professionelle kompagnier og trupper mv. i ind- og udland.
Som en del af bachelorprojektet indgår en praktik på 10 ECTS, således at praktikken reelt i alt udgør 35 ECTS.
G. Karriereorientering (6 ECTS)
Målet er at give den studerende de bedste forudsætninger for en bred og selvstændig karriere. Fagområdet indeholder fællesfagene karrierevalg, markedsføring, cultural entrepreneurship, projektledelse, fundraising, rettigheder, kontraktudformning mv. samt karriereorienterede fag som sikkerhed, anatomi, sundhed og efteruddannelse mv. afhængig af students specifikke karrierevalg. Fagområdet løber over 2 semestre. I 3. semester tager faget udgangspunkt i den studerendes specialefag og i 6. semester tager faget udgangspunkt i den studerendes valg af bachelorprojekt.
H. Bachelorprojekt (30 ECTS)
I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere tilegnelse af hele studiets stofområde. Målet er, at den studerende får lov til at fordybe sig i et emne af speciel interesse, samtidig med at der foretages en sammenkobling af den viden og kunnen, man har tilegnet sig i de forskellige fag. I bachelorprojektet skal vises personlige praktiske færdigheder både individuelt og som en del af en gruppeperformance. Desuden skal der afleveres en skriftlig opgave.
7. Interne og eksterne prøver samt bevis.
Efter 2. semester aflægger den studerende en intern skriftlig prøve i fagområdet Artistic Theory.
Efter praktikperioden på 3. semester afleverer den studerende en skriftlig redegørelse for erfaringerne i det tværprofessionelle modul samt de indhøstede erfaringer fra praktikperioden. Denne skriftlige redegørelse gøres efterfølgende til genstand for en intern mundtlig prøve.
Efter 4. semester aflægger den studerende en skriftlig prøve suppleret med en praktisk-kreativ prøve i det scenekunstneriske speciale inden for fagområdet Basic Performing Skills. I den skriftlige prøve indgår en skriftlig redegørelse fra den praktikperiode, der er på 4. semester. Prøven er en ekstern prøve med ekstern censur.
Efter 6. semester aflægger den studerende en praktisk-kreativ prøve inden for fagområdet Circus Skills Training. Ligeledes efter 6. semester aflægger den studerende en praktisk-kreativ prøve suppleret med en mundtlig prøve inden for fagområdet Performance and Artistic Expression. Begge prøver er eksterne med ekstern censur.
Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel prøve, hvor der indgår en praktisk-circus-performancedel, som kan afleveres af en gruppe, en individuel færdighedsdel og en skriftlig projektredegørelse. Praktikdelen i bachelorprojektet skal indgå i selve projektredegørelsen. Prøven er ekstern og karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af bachelorprojektet.
Kun studerende der har bestået alle uddannelsens 6 semestre er berettiget til at få bedømt bachelorprojektet.
Der udstedes bevis for gennemført uddannelse.
8. Andre regler om uddannelsen.
De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning.
Der kan i studieordningen fastsættes regler om, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelsesbeskrivelse (merit).