2647 trinmål er ingen overdramatisering

 

Af Karsten Bräuner

 

Bjarne Laustsen (S) mener, at jeg overdramatiserer med mine 2647 trinmål som det lovmæssige grund­lag for min løbende, systematiske, skriftlige evaluering i forbindelse med elevplanerne (NORDJYSKE 26/3).

Jeg må desværre skuffe ham.

Undervisningsminister Bertel Haarder gjorde meget ud af at fremhæve betydningen af den løbende eva­­luering i sin tale til Dan­marks Skole­leder­forening 29. september 2005, hvor han redegjorde for, hvad der var i vente:

”Det, der vil rykke, er, at der sættes fuldt blus på den løbende evaluering” (min kursive­ring) i henhold til trinmål, sagde ministeren og forklarede:

”Der er trinmål, som ikke er egnet til evaluering ved testning. Trinmål, der ikke testes i forhold til skal selvføl­gelig også evalueres – blot på andre måder. Dem skal der også følges op på. Også i forhold til disse trin­mål skal elevernes præstationer vurderes, konsekvenser skal tages, mål skal sættes, aftaler skal ind­gås, osv. osv.”

Ifølge ministeren skal eleverne således testes løbende i alle trinmål, hvorefter deres præstationer skal vur­de­res, konse­kven­ser tages, mål sættes og aftaler ind­gås for hvert eneste trinmål. Et så omfattende arbejde kan i sagens natur kun foregå skriftligt.

I marts 2007 var jeg i tæt kon­takt med Undervisningsministeriet for at få fuldstændig klarhed over de formelle krav til elevplansarbejdet, herunder den løbende evaluering.

Beskeden var klar. To af Mini­steriets konsulenter bekræftede uafhængigt af hinanden: Læreren skal gennemføre en løbende, systematisk, skriftlig evaluering af sin undervisning i alle fag i henhold til de enkelte trinmål, ikke i noteform, men i en redigeret form, der gør evalueringen ’bruger­venlig’ i tilfælde af, at skolelederen skulle kræve at få den fremlagt.[1]

Det betyder, at hver eneste af de 2647 streger på min 53 meter lange trinmålsløber repræsenterer for­beredelse, efterbehandling og (omhyggelig) skriftliggørelse af en evalueringshandling.

Og ikke nok med det. Løbende evaluering betyder, at hvert trinmål skal evalueres flere gange i løbet af et skoleår.

Jeg har spurgt Bertel Haar­der, hvor ofte en evaluering skal finde sted for at være ”løbende”. Det næg­ter han at svare på. Men han fastholder, at lærerne uden problemer kan udføre denne fuldt blus-indsats, der rykker, uden tilførsel af ekstra ressourcer, for det ekstra tidsforbrug er nemlig nul timer.

En sådan praksis mener Bjarne Laustsen ikke, der er belæg for. Men indtil Folketinget eller domstolene siger noget andet, er det Mini­ste­riets suveræne fortolkning af sin egen lovgiv­ning, der danner grundlag for praksis på området.

Kan vi for­vente, at Socialdemokraterne vil tage dette op med ministeren?

Efter Marianne Jelveds udtalelser i samme artikel, hvor hun udtrykker forbløffelse over Ministeriets fastlæggelse af praksis, kan de regne med opbakning af Det Radikale Venstre.

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er et spørgsmål om elevplaner og ikke-elevplaner, om skriftlighed og ikke-skriftlighed. Elevplaner og skriftlighed er kommet for at blive. Men graden af skriftlighed skal reduceres, og elevplanens omfang og systematik skal bringes ned på et realistisk niveau, så hensigts­mæs­sig­hed med afsæt i lærerens professionelle vurdering bliver det ledende princip.

Det kræver to ting: Der skal ikke stilles krav om egentlige elevplaner i alle fag, og kravet om løbende, syste­ma­tisk, skriftlig evaluering i henhold til trinmål skal blødes op.