Folketingets Uddannelsesudvalg
Som oplyst senest den 26. februar 2008 i forbindelse med 1. behandling af B47 om en skærpet indsats mod mobning på skolerne har jeg taget initiativ til en kampagne mod mobning og for bedre trivsel.
Kampagnen gennemføres i samarbejde med alle de centrale parter bag folkeskolen samt H.K.H. Kronprinsessens nye fond – Mary Fonden.
Kampagnen â€Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed†skal først og fremmest sikre, at skolerne udarbejder en effektiv antimobbestrategi og anvender den i det daglige arbejde. Antimobbestrategien er skolens eget værktøj til at fastsætte regler om mobning pÃ¥ skolen.
Til orientering vedlægges et notat om kampagnens baggrund, indhold og lancering.
Kampagnen lanceres ved et pressemøde fredag den 28. marts 2008,
kl. 11-12, på Peder Lykke Skolen på Amager. Ved pressemødet deltager blandt andre formændene fra de forskellige organisationer, der står bag kampagnen, og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Efter pressemødet holdes der fra kl. 12-13 reception på skolen.
Jeg vil gerne invitere Folketingets Uddannelsesudvalg til pressemødet og den efterfølgende reception.
Lørdag den 5. april 2008 afholdes der som led i kampagnen en stor camp mod mobning. På campen mødes kommunalpolitikere, forvaltningsansatte, skoleledere, lærere, forældre, elever og pædagoger fra 20 kommuner for at inspirere hinanden til en endnu mere effektiv indsats mod mobning. Campen afholdes i den nye DR-by i Ørestaden med skuespiller Peter Mygind som vært. På campen deltager i øvrigt repræsentanter for de parter, der står bag kampagnen, herunder H.K.H. Kronprinsesse Mary.
Udvalgets medlemmer er meget velkomne til at deltage i campen om eftermiddagen i tiden fra kl. 12.30 til 15.30, hvor der afholdes syv forskellige workshops med titler som â€Handleplaner mod mobning†og â€Konsekvenser af mobningâ€. Program for campen vedlægges.
Eventuel deltagelse i pressemødet samt receptionen og campen bedes meddelt senest torsdag den 27. marts 2008 til fuldmægtig Christine Lindrum Iversen i Skolestyrelsen på [email protected].