Kære uddannelsesordførere,
TEKO har i dag modtaget et brev fra undervisningsministeren med afslag på ansøgningen om at etablere sig som et selvstændigt brancheakademi. Vi mener fortsat, at brancheskolen TEKO allerede fungerer og udvikler sig i fuld overensstemmelse med regeringens overordnede globaliseringsstrategi, den danske designstrategi samt visionen om stærke erhvervsakademier med en tæt branchetilknytning.
Vi står derfor fortsat uforstående over for en lov, der alene sætter fokus på de institutionelle rammer og ikke et indhold, der allerede til fulde lever op til branchens behov og ambitioner.
I notat at 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademier er der informationer, som vi ikke mener er korrekte:
Det bemærkes flere gange, at anmodningen om TEKO som erhvervsakademi, ikke er støttet af organisationer og skoleforeninger. Det er ikke det samme som, at der er modstand. Disse er ikke blevet bedt om at deltage i brancheorganisationens høringssvar. Skolelederforeninger deltager principielt ikke i høringssvar vedr. selvstændige institutioner.
Vi fastholder TEKOs helt særlige situation, som INGEN anden institution er i:
- 80% af skolens aktivitet er videregående
- Eud-kvu-mvu (sammenhæng)
- Overbygningsuddannelsen ID er netop evalueret (super) positivt
- TEKO er blevet tildelt videncenter midler (Design og Business)
- Tæt samarbejde med hele mode og livsstilsbranchen (tekstiler, beklædning, møbler og interiør)
- Flerfagligt miljø (værdikæden med design, tekniske samt merkantile specialiseringer) med tværfaglige forløb
Notatet omtaler, at en selvstændig løsning for TEKO har alvorlige konsekvenser for en midtvestjysk løsning, - men notatet omtaler også, at såvel Herning og Holstebro har udtalt ønske om at indgå i VIA (professionshøjskolen) med deres kvu aktiviteter (af relativ beskedent omfang).
Vores opfattelse er helt klart, at de aktive erhvervsfolk, der sidder i vores
bestyrelse, venligt men bestemt vil takke nej til at deltage i et rådgivende
organ som et uddannelsesudvalg.
Vi håber derfor på, at der vil være politisk vilje til at finde en vej til en velfungerende institution som TEKO og ser frem til nærmere dialog!
Vedlagt en yderligere kommentar til notat af 26. notat
Venlig hilsen
Anne Mette Zachariassen
Rektor
TEKO
Birk Centerpark 5
DK - 7400 Herning
Tel: +45 97 12 70 22
Direct: +45 96 26 71 17 - ext. 3301
Fax: +45 97 12 32 56