UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
UDU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Materiale til brug ved foretræde for

Folketingets uddannelsesudvalg

tirsdag den 25. marts 2008

Karsten Bräuner

TR, Klarup Skole

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Den 10. april 2007 havde tre lærere fra Klarup skole, Aalborg Kommune, foretræde

for Folketingets uddannelsesudvalg, hvor de fremlagde en konsekvensberegning af

at indføre elevplaner efter bekendtgørelsen (alle elever og alle fag i henhold til trin-

og slutmål) på deres skole. Udvalget bad undervisningsminister Bertel Haarder kom-

mentere beregningen.

I sit svar til udvalget ofrer ministeren ikke ét ord på konsekvensberegningens

konkrete talmateriale (se næste side).

Danmarks Lærerforening har blåstemplet Klarupberegningen som »realistisk«.

I nærværende materiale, der er baseret på samme beregning, viser vi gennem

fem konkrete, illustrative eksempler, hvor megen arbejdstid elevplansarbejdet læg-

ger beslag på med udgangspunkt i, hvor lang tid skolens lærere i gennemsnit bru-

ger på

den løbende forberedelse

det at skrive elevplanerne.

Hvert eksempel baserer sig på hypotetiske værdiansættelser af de to parametre.

Parametrene kan diskuteres, mens udregningerne baseret på disse er matematisk

uangribelige.

Eksempel 1

repræsenterer med sine parametre et absolut minimum, der næppe

kan betagnes som realistisk. Virkeligheden ligger nok nærmere

Eksempel 4,

men

det overlader jeg til læseren selv at vurdere.

Materialet opstiller i to omgange syv spørgsmål til undervisningsminister Bertel

Haarder, som vi beder ham svarer på.

Selv om tallene refererer til Klarup Skole i skoleåret 2006/07, kan de et langt

stykke ad vejen generaliseres til folkeskolen

som sådan,

da alle folkeskoler tilnær-

melsesvis fungerer ud fra de samme præmisser.

Karsten Bräuner

TR, Klarup skole

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

I den debat, der har været omkring Klarupberegningen siden fremlæggelsen i april

2007, har undervisningsminister Bertel Haarder vedholdende kaldt beregningen

»ude i hampen«. Dette har undret os meget, og vi har, lige så vedholdende, bedt mini-

steren præcisere, hvor beregningen går galt i byen.

Afklaringen kom i rubrikken

Clinch,

jeg havde med ministeren i februarnumme-

ret af Danmarks Lærerforenings månedsblad Undervisere. Det fremgår her, at mini-

steren betragter de 10.072 elevplaner, som lærerne på Klarup Skole ifølge bereg-

ningen skal lave om året, som

hele

elevplaner. Dette stiller vi os uforstående over

for af to grunde:

1) Det fremgår klart af det materiale, der ledsagede

beregningen, hvordan en elevplan defineres: »Der er

tale om en elevplan, når en lærer laver en plan for en

elev

i et fag.«

(Min kursivering).

2) Hvis ministeren har overset denne definition – der

sidestiller beregningens

elevplan

med det, han kalder

bidrag til elevplan

– kommer sagens rette sammen-

hæng også frem ved at studere beregningens opstilling

af elevplaner fordelt på de enkelte lærere. Illustrationen

til højre viser således opstillingen over de elevplaner,

jeg skulle lave, opgjort på klasser og fag.

Ud fra definition og opstilling er det således ikke mu-

ligt at misforstå beregningens

bidrag til

elevplaner som

hele

elevplaner.

At ministeren alligevel gør det sætter to muligheder

i spil:

Enten har ministeren

ikke set

beregningen, men alli-

gevel afvist den i snart et år. Eller også

har

han set den, men givet en misvisende

fremstilling af den i offentligheden.

Begge muligheder er uværdige for ministeren og ødelæggende for den saglige,

demokratiske debat i et folkestyre som det danske.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Baggrund 1

Konsekvensberegningerne er lavet i form af et

regneark, hvor skolens lærere er indtastet sam-

men med deres klasser og fag. Beregningerne

baserer sig på elevtallene i klasserne og to para-

metre:

1) Den tid, det i løbet af en måned tager at gen-

nemføre den løbende, systematiske, skriftlige

evaluering af én elevplan i henhold til trinmål.

2) Den tid, det tager at skrive én elevplan.

I skemaet og figuren til høje er begge parametre

sat til nul.

Af skemaet fremgår, at Klarup skoles 43 lærere

skulle lave 10.072 elevplaner til sammen svaren-

de til 234 i gennemsnit.

Det skal oplyses, at Aalborg Kommune stiller

krav om to årlige elevplaner.

Søjlediagrammet viser, hvor mange elevplaner

de enkelte lærere skal lave – med 48 som det

laveste og 486 som det højeste antal.

En spred-

ning, der gør det umuligt for lærerne at lave elev-

planer under en akkord, der tildeler alle lærere

samme tid til opgaven.

De næste sider viser eksempler på konsekven-

ser for udvalgte talværdier af de to parametre.

Det skal forstås sådan, at

hvis

evalueringen i

gennemsnit tager 5 minutter pr. måned pr. elev-

plan,

det tager 10 minutter at skrive en elev-

plan,

så

tager arbejdet i alt ..... timer.

Konsekvenserne anføres både i absolutte tal og i

forhold til lærernes forberedelsestid (individuel

tid), hvorfra den meste tid til elevplansarbejdet

må skønnes at skulle tages.

Materialet er sendt til undervisningsminister

Bertel Haarder til orientering og besvarelse.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Spørgsmål 1

Anerkender ministeren rigtigheden af, at 43 lærere ved Klarup skole i skoleåret

2006/07 skulle lave 10.072 elevplaner for at leve op til bekendtgørelsens krav?

(Ved 1 årlig elevplan: 5.036 elevplaner)

Nej

Eventuel kommentar:

Spørgsmål 2

Anerkender ministeren rigtigheden af, lærerne ved Klarup skole i skoleåret

2006/07 skulle lave 234 elevplaner i gennemsnit?

Nej

(Ved 1 årlig elevplan: 117 elevplaner)

Eventuel kommentar:

Spørgsmål 3

Anerkender ministeren rigtigheden af, at den lærer ved Klarup skole, der skulle

lave flest elevplaner i skoleåret 2006/07, skulle lave 486, og at de tre lærere

med færrest elevplaner hver skulle lave 48?

(Ved 1 årlig elevplan: 243/24 elevplaner)

Nej

Eventuel kommentar:

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Baggrund 2

Konsekvenserne af at bruge 5 minutter pr. måned pr. elevplan i 10 måne-

der på den løbende evaluering og 5 minutter pr. gang på at skrive en

elevplan er vidt forskellige.

Diagrammet ovenover viser, hvor megen tid de enkelte lærere bruger af

deres forberedelsestid på at skrive elevplaner, hvis de i gennemsnit bru-

ger 5 minutter på at skrive én elevplan. Hvis de bruger 15 minutter, skal

de sorte søjler være tre gange så høje.

Cirkeldiagrammet ovenover til højre viser, hvor stor en del af forberedel-

sestiden, den løbende evaluering lægger beslag på, hvis lærerne i gen-

nemsnit bruger 5 minutter pr. elevplan pr. måned. Hvis de bruger 10 mi-

nutter, skal cirkeludsnittet være dobbelt så stort.

Bertel Haarder, Kommunernes Landsforening, skoleforvaltningerne og

skolelederne har det med at se bort fra denne del af elevplansarbejdet –

hvilket er ganske forståeligt, da den løbende evaluering repræsenterer

langt den største del heraf.

Og nu til eksemplerne!

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Eksempel 1

Løbende evaluering pr. måned: 5 min.

Skrivetid pr. elevplan: 10 min.

Konsekvenser:

Tid til løbende evaluering*:

Tid til elevplanskrivning:

Tid i alt:

Omregnet til arbejdsdage:

Tid i % af forberedelsestid:

Største tidsforbrug:

98 timer

39 timer

137 timer

18 dage

36%

283 timer

*) Uafhængig af antal elevplaner pr. år

Kommentar

Én lærer bruger 283 timer på elevplaner svarende til 38 arbejdsdage. Andre 13 lærere

bruger i omegnen af 200 timer, nogle lidt mere, andre lidt mindre.

PS: Grundet et teknisk problem er søjlerne 18-43 blevet skubbet én position til højre. Det påvirker ikke resultatet og vil

blive rettet snarest. Det samme er tilfældet ved de andre eksempler.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Eksempel 2

Løbende evaluering pr. måned: 5 min.

Skrivetid pr. elevplan: 15 min.

Konsekvenser:

Tid til løbende evaluering*:

Tid til elevplanskrivning:

Tid i alt:

Omregnet til arbejsdage:

Tid i % af forberedelsestid:

Største tidsforbrug:

98 timer

59 timer

156 timer

21 dage

42%

324 timer

*) Uafhængig af antal elevplaner pr. år

Kommentar

Én lærer bruger 324 timer på elevplaner svarende til 44 arbejdsdage. Andre 26 lærere

bruger mere timer end 150 timer, heraf 13 mere end 200.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Eksempel 3

Løbende evaluering pr. måned: 10 min.

Skrivetid pr. elevplan: 10 min.

Konsekvenser:

Tid til løbende evaluering*:

Tid til elevplanskrivning:

Tid i alt:

Omregnet til arbejsdage:

Tid i % af forberedelsestid:

Største tidsforbrug:

195 timer

39 timer

234 timer

32 dage

62 %

486 timer

*) Uafhængig af antal elevplaner pr. år

Kommentar

Én lærer bruger 486 timer på elevplaner svarende til 66 arbejdsdage – mere end hans

forberedelsestid. Andre 28 lærere bruger mere end 200 timer, heraf 13 mere end 300

timer. Kun 4 lærere bruger under 100 timer.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Eksempel 4

Løbende evaluering pr. måned: 10 min.

Skrivetid pr. elevplan: 15 min.

Konsekvenser:

Tid til løbende evaluering*:

Tid til elevplanskrivning:

Tid i alt:

Omregnet til arbejsdage:

Tid i % af forberedelsestid:

Største tidsforbrug:

195 timer

59 timer

254 timer

34 dage

68 %

526 timer

*) Uafhængig af antal elevplaner pr. år

Kommentar

Én lærer bruger 486 timer på elevplaner svarende til 66 arbejdsdage – 111 timer mere

end hans forberedelsestid. Andre 4 lærere bruger lidt mere end deres forberedelsestid.

Kun 11 lærere bruger under 200 timer.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Eksempel 5

Løbende evaluering pr. måned: 15 min.

Skrivetid pr. elevplan: 15 min.

Konsekvenser:

Tid til løbende evaluering*:

Tid til elevplanskrivning:

Tid i alt:

Omregnet til arbejsdage:

Tid i % af forberedelsestid:

Største tidsforbrug:

293 timer

59 timer

351 timer

47 dage

94 %

729 timer

*) Uafhængig af antal elevplaner pr. år

Kommentar

Én lærer bruger 729 timer på elevplaner svarende til 98 arbejdsdage – næsten dobbelt

så meget som hans forberedelsestid. Andre 27 lærere bruger mere end deres forberedel-

sestid. Kun 4 lærere bruger under 100 timer. Kun 7 lærere bruger under 200 timer.

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Spørgsmål 4

Anerkender ministeren rigtigheden af, at hvis den løbende, systematiske, skrift-

lige evaluering tager 5 minutter pr. elevplan pr. måned, og det tager 10 minut-

ter at skrive en elevplan, skal lærerne ved Klarup skole årligt i gennemsnit

bruge 98 timer til evaluering og 39 timer til elevplanskrivning, i alt 137 timer

svarende til 18 arbejdsdage?

(Ved 1 årlig elevplan: 117 timer/16 arbejdsdage)

Nej

Eventuel kommentar:

Spørgsmål 5

Anerkender ministeren rigtigheden af, at under de samme forudsætninger skal

den lærer, der skal lave flest elevplaner, bruge 202 timer på evaluering og 81

timer til elevplanskrivning, i alt 283 timer svarende til 38 arbejdsdage?

(Ved 1 årlig elevplan: 242 timer/33 arbejdsdage)

Nej

Eventuel kommentar:

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Spørgsmål 6

Anerkender ministeren rigtigheden af, at hvis den løbende, systematiske, skrift-

lige evaluering tager 10 minutter pr. elevplan pr. måned, og det tager 15 minut-

ter at skrive en elevplan, skal lærerne ved Klarup skole årligt i gennemsnit bru-

ge 195 timer til evaluering og 59 timer til elevplanskrivning, i alt 254 timer sva-

rende til 34 arbejdsdage?

(Ved 1 årlig elevplan: 224 timer/30 arbejdsdage)

Nej

Eventuel kommentar:

Spørgsmål 7

Anerkender ministeren rigtigheden af, at under de samme forudsætninger skal

den lærer, der skal lave flest elevplaner, bruge 405 timer på evaluering og 122

timer til elevplanskrivning, i alt 527 timer svarende til 71 arbejdsdage?

(Ved 1 årlig elevplan: 466 timer/63 arbejdsdage)

Nej

Eventuel kommentar:

UDU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 168: Henvendelse af 18/3-08 fra Klarup Skole, vedr. konsekvensberegning over indførelsen af elevplaner

Konsekvensberegninger over indførelsen af elevplaner efter

bekendtgørelsen på Klarup skole for skoleåret 2006/07

Konklusion og afsluttende bemærkning

Klarupberegningens konklusion er klar: En elevplanspraksis i folkeskolen baseret på

en løbende, systematisk, skriftlig evaluering henhold til trinmål er umulig på grund

af det meget store tidsforbrug, en sådan evaluering vil medføre. Dertil kommer

spørgsmålet om opgavens kompleksitet, der også er en reel indvending, som vi ik-

ke har medtaget i forbindelse med beregningen, der udelukkende opstiller tidsmæs-

sige betragtninger.

Spørgsmålet om den løbende, systematiske, skriftlige evaluering er meget me-

re tungtvejende end spørgsmålet om én eller to elevplaner om året. Hvis evalue-

ringskravet og kravet om elevplaner i alle fag bortfalder, og der anlægges en mere

realistisk målsætning med hensyn til detaljeringsgrad, vil to årlige elevplaner fortsat

være en mulighed.

Med indførelsen af den løbende evaluering i 1993-loven blev der, billedligt talt,

stillet krav til lærerne om at gå på vandet. Med skærpelsen af evalueringskravet i

forbindelse med indførelsen af elevplaner er det, der var umuligt, blevet decideret

grotesk. Her ligger den helt afgørende kim til problemet.

Da Klaruplærerne var i foretræde sidste år, blev de blandt andet mødt med den

indvending, at adressen på vores henvendelse var forkert – vi skulle være gået til

Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, ikke Folketinget.

Med undervisningsminister Bertel Haarders nedsættelse af en arbejdsgruppe til

afbureaukratisering af folkeskolen er der i regeringen opstået en erkendelse af, at

problemet ikke kun ligger hos KL og DLF, men at en løsning tillige forudsætter en

kritisk gennemgang af lovgivningen.

Det var netop vort anliggende den gang. Vi håber derfor, at der i Folketinget er

en reel vilje til at revurdere lovgivningen om elevplaner, og at politikerne i denne pro-

ces har personligt format til at sætte hensynet til saglighed og folkeskolens virke

højere end hensynet til den politiske prestige, de har investeret i den eksisterende

lovgivning.