-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Anders Bach Jensen [mailto:[email protected]]

Sendt: 5. marts 2008 11:51

Til: Bjarne Laustsen; Orla Hav

Emne: Internationalt Gymnasium i krise

 

Kære Orla Hav og Bjarne Lausten.

 

Som I givetvis ved, har vi på Hasseris Gymnasium en international afdeling, kaldet IB - International Baccalaureate. For det hedengangne Nordjyllands Amt var IB lidt af et uddannelsesmæssigt flagskib. Netop derfor havde vi i den amtslige æra relativt gode økonomiske kår for IB-afdelingen. Det var vi meget glade for.

Der er ingen tvivl om, at IB er af betydning for Region Nord. For i kraft af IB kan unge mennesker, der er børn af udlændinge, som er kommet til vores område for at arbejde, gå direkte i gang med en gymnasial uddannelse, fordi undervisningen foregår på engelsk. De skal ikke først gennemføre et dansksproget uddannelsesforløb.

Et meget illustratvit eksempel: En væsentlig grund  til, at Sygehus Syd ret ubesværet har kunnet tiltrække mange polske læger, er utvivlsomt, at de unge mennesker i de polske familier kan gå på Hasseris Gymnasiums internationale afdeling. I øvrigt har vi meget glæde af netop den gruppe elever - de er velmotiverede og dygtige.

Lige nu er IB nedlægningstruet i Danmark. Der er nemlig sket det, at overgangen til selveje og indførelse af taxameterfinansiering af uddannelserne har bevirket, at undervisningsministeren nytænker IB's placering i uddannelsesbilledet samt finansieringen af IB. Og det er en nytænkning, som skaber nogle meget uhensigtsmæssige, ja næsten umulige rammer for det fortsatte udbud af IB.

Jeg vedhæfter et brev, hvor formanden for IB i Danmark opridser den meget prekære situation for den internationale gymnasieuddannelse, som altså også borgere i Nordjylland drager stor nytte af.

Jeg håber, I vil tage kampen op for at sikre IB. Jeg kan fortælle jer, at jeg har kontaktet Rasmus Prehn med en tilsvarende mail. Jeg kontakter også andre nordjyske folketingspolitikere fra andre partier.

 

 

Med venlig hilsen

________________

Anders Bach Jensen

Rektor

Hasseris Gymnasium

96327111

[email protected]

www.hasseris-gym.dk