2.3.08
3 scenarier for et fremtidigt IB – problemer og udfordringer
Regeringen og dens støttepartier står overfor et uløst problem vedr. IB-uddannelsen i Danmark. Med strukturreformen og overgangen til selvejet ændrede regeringen og støttepartierne (eller Undervisningsministeriet?) vilkårene for udbuddet af IB.
Indtil strukturreformen blev IB betalt som almindelig STX og i tillæg hertil blev merudgifterne betalt med 2,8 mill. kr. af Staten (medlemskab og eksamensudgifter til IBO) og 11 mill. kr. af amterne/Københavns Kommune.
Med udmeldingen af taxameteret bortfaldt de amtslige/kommunale merudgifter på 11 mill. kr. (de udlignes og udfases dermed over de kommende 3 år).
Noget tyder på, at partierne bag reformen ikke havde gjort sig klart, hvad der efterfølgende skulle ske med IB. Vi står, som Foreningen af IB-skoler ser det, i dag med 3 scenarier, som regeringen og støttepartierne må vælge mellem.
1. Den totale privatisering
Vi har set udkast til tanker om, at IB skal finansieres som STX på privatskolerne (altså 95% af 80% af STX-taxameteret tre år før) og at resten må finansieres som brugerbetaling.
Udfordringer
Dette vil være brud på de aftaler, som er indgået i forbindelse med reformen, idet de 2,8 mill. kr. og forskellen på STX taxameteret og privatskoletaxameteret således spares ud af det samlede budget for ungdomsuddannelserne.
Det vil desuden medføre brugerbetaling på de offentlige skoler (i størrelsesordenen 2000.- kr. pr. måned pr. elev i to år). Det vil være et paradigmeskift, at offentlige skoler opkræver brugerbetaling i den størrelsesorden.
Privatiseringen vil give Undervisningsministeriet mulighed for at tildele flere ungdomsuddannelses-institutioner udbudsret. Dermed har man samtidig gjort IB til et reelt alternativ til STX og de øvrige ungdomsuddannelser. IB giver direkte adgang til mange universiteter verden over og det vil helt sikkert blive en konkurrenceparameter, hvis flere skoler skal fylde IB-afdelinger op med elever. Disse må hentes i de nuværende ungdomsuddannelser. I vores nabolande, i Frankrig, i USA og i England fremstår IB som en bedre uddannelse end den nationale studentereksamen og det er baggrunden for IBOs vækst i disse år. Det har vi i Danmark hidtil undgået ved den stramme styring.
2. En delvis privatisering
IB udløser STX-taxameter og Undervisningsministeriet betaler medlemskabet af IBO og eksamensudgifterne. Merudgifterne til IB opkræves af skolerne som brugerbetaling.
Udfordringer
Dette vil være en videreførelse af praksis, som det er nu, dog således at udfasningen af amternes/Københavns Kommunes bidrag afløses af en brugerbetaling (i størrelsesordenen ca. 1000.- kr. om måneden i 2 år).
Regeringen vil have overholdt aftalen om reallokering af midlerne, idet løsningen fastholder STX-taxameteret og Statens bidrag, mens amternes/kommunes bidrag er delt ud på alle ungdomsuddan-nelserne.
Undervisningsministeriets bidrag vil være styrende for kapacitetsudbuddet. Det vil motivere til en stram styring og en fastholdelse af den nuværende kapacitet, som er tilpas rummelig.
Også denne løsning indfører brugerbetaling, om end i mindre grad.
De 7 offentlige gymnasier og de to private mener, at dette vil være en løsning, som vi kan leve med og som synes fornuftig, idet staten således vedgår sig et ansvar for et rimeligt udbud af en international anerkendt ungdomsuddannelse i Danmark og at merudgiften i øvrigt betales af brugerne.
3. En tilbagevenden til vilkårene før strukturreformen
Dette vil betyde, at staten fortsat betaler medlemskab og eksamensudgifter. Desuden udløser en IB elev 12.000.- kr. årligt i tillægstaxameter.
Udfordringer
Dette betyder, at de 11 mill. kr. skal tilbageføres til IB skolerne. Foreningen af IB skoler i Danmark har regnet ud, at 8 mill. kr. er nok til at drive IB. Der er dog her taget som udgangspunkt, at det er en stor afdeling. Gennemsnitsudgiften pr. elev for en mindre afdeling stiger. En række skoler har fået tilført ekstra midler, også fordi udgifterne til etableringen er ganske store (indkøb af bøger, bøger til biblioteket, uddannelse af IB-coordinator, CAS-coordinator, lærerne ).
Løsningen fastholder, at der ikke er brugerbetaling på offentlige skoler.
Der skal altså findes 8 mill. kr i den samledes sektor til at finansiere det samlede udbud.
De 7 offentlige gymnasier og de to private mener, at dette vil være den bedste og mest rigtige løsning.
Med venlig hilsen
Jens Boe Nielsen
Foreningen af IB-skoler i Danmark