Nedskæringsgymnasiet
Ã…bent brev til Folketingets Uddannelsesudvalg
Fra 61 lærere på Stenhus Gymnasium og HF
Blomsten af Danmarks ungdom – mere præcist landets 3g’ere – arbejder for tiden på livet løs med at skrive synopsis til deres eksamen i gymnasiets nye tværfaglige fag, Almen Studieforberedelse. Det er det tværfaglige fag, som skal ruste eleverne til at opfylde regeringens ønske om, at de tager lange uddannelser og bliver højt kvalificerede medarbejdere i fremtidens danske videnssamfund.
Samtidig er regeringen tilsyneladende i gang med et eksperiment om, hvor meget gymnasium og HF kan spare, førend skolerne ikke længere kan levere deres kerneydelse: nemlig professionel og nærværende undervisning af landets unge.
Med finanslovsforslaget er der lagt op til, at landets gymnasier og HF-kurser skal spare 53 millioner kroner i 2008. Dette nye besparelsesforslag lagt sammen med besparelserne i finanslovforslaget fra før valget 13. november 2007, som stadig opretholdes, vil give en samlet besparelse på ca. 140 mio. kr. på landets gymnasier og HF-kurser i 2008.
På Stenhus vil vi selvfølgelig gerne bidrage til at skattekronerne bruges til noget fornuftigt i den offentlige sektor, men vi mener samtidig, at vi gør et godt stykke arbejde til en endda meget god pris set med skatteborgerøjne! Vi er nemlig i fuld gang med at implementere gymnasiereformen fra 2005, som skal sikre danske unge en uddannelse i verdensklasse. Dette er naturligvis ikke gratis, da det f.eks. kræver nye bøger, ny IT, og tid til planlægning af de nye undervisningsformer. Vi arbejder dog hårdt på at udføre arbejdet indenfor den økonomiske ramme som blev udmeldt i 2005; nemlig at reformen skal være udgiftsneutral.
Og nu bliver der fremsat et finanslovsforslag med nedskæringer på ca. 140 mio. kroner i 2008, hvilket på Stenhus Gymnasium og HF vil betyde en besparelse på godt 600.000 kroner. Hvordan hænger det sammen med, at vi skal kunne give vores elever en uddannelse i verdensklasse?
Hvis der opstÃ¥r et mønster af Ã¥rlige besparelser, eller â€effektiviseringer†som sÃ¥danne nedskæringer nogle gange kaldes, hvor skal vi sÃ¥ spare? Skal vi holde op med at købe bøger? Skal vi proppe endnu flere elever i klasserne, hvor klasser med op til 29 elever er sÃ¥ store, at det nærmest er umuligt at nÃ¥ de mere stille og knapt sÃ¥ stærke elever?
Vi mener, at vi er nødt til at prioritere vores kerneydelse: Undervisningen! Derfor vil vi være nødt til at spare på de aktiviteter, der ikke relaterer sig direkte til undervisningen, men fungerer som det sociale kit, der udvikler elevernes sociale kompetencer. Det drejer sig f.eks. om studieturene i 2g, ekskursionerne, de ikke-lovbefalede værkstedstimer, de frivillige aktiviteter på skolen såsom idræt, musik, teater og billedkunst, hytteturene, juleafslutningen og endeligt gallaforestillingen og –festen.
Spørgsmålet er så, om disse besparelser vil være nok? Vil vi også være nødt til at spare nogle eksaminer og censorer væk, sådan som et udvalg i undervisningsministeriet foreslår? Vi mener, at det svækker elevernes retssikkerhed, hvis man ikke har en uvildig censor udefra til at sikre, at eleven får den rigtige karakter og en fair evaluering af det personlige resultat, som undervisningen gerne skulle have udmøntet sig i.
Vi er ikke glade for de foreslåede besparelser, som kommer oveni den ekstra arbejdsbyrde, som gymnasiereformen har påført gymnasielærerne siden 2005. Reformen har haft den konsekvens, at undervisning i gymnasium og HF ikke længere er et arbejde, som unge tiltrækkes af, og derfor er der også allerede nu unge gymnasielærere, som vælger at skifte job væk fra gymnasieverdenen.
Og det er ikke kun de unge, men også ældre erfarne lærere, der vælger at gå tidligere på efterløn og pension – for slet ikke at tale om de 250 gymnasielærere, ud af de godt 10.000 gymnasielærere i Danmark, som er langtidssygemeldte med stress pga. gymnasiereformen.
Vi vil derfor kraftigt appellere til Folketingets Uddannelsesudvalg om at overveje konsekvenserne af de foreslåede besparelser i regeringens finanslovsforslag.
Med venlig hilsen
61 lærere på Stenhus Gymnasium og HF