På et møde for ansatte på Virum Gymnasium torsdag den 21.februar 2008 blev følgende udtalelse vedtaget:

 

 

PR på VG tager afstand fra den planlagte grønthøsterbesparelse på finansloven for 2008 på 1%. Vi misbilliger i allerhøjeste grad at finansministeriet foreslår besparelsespålæg måneder efter at gymnasiets budget er vedtaget og finansåret startet.
Det er desuden uvederhæftigt at tale om en besparelse på ”kun” 1% når enhver med et minimum af økonomisk indsigt i gymnasiernes budgetter ved at udgifterne for mere end 90%’s vedkommende er bundne opgaver (lønninger, elektricitet, vand, varme, rengøring m.m.). Besparelsen på 1% af det totale budget bliver altså reelt til mindst 10% af den del der ikke er bundne udgifter, herunder bøger, kopiering, ekskursioner og andet undervisningsmateriale.

Igennem de seneste år har gymnasiet implementeret fire store reformer, nemlig vejleder-, karakter-, struktur- og endelig selve gymnasiereformen, uden at der er tilført midler til gymnasiet trods den kæmpe indsats dette har krævet af ledelse og lærere på gymnasierne.

 

Lærerne finder desuden statens krav under overenskomstforhandlingerne om ubegrænset ledelsesrum på gymnasierne helt uacceptable og i direkte modstrid med ønsket om ”Studenter i Verdensklasse”.
Kvalitet i uddannelse og undervisning bygger blandt meget andet på engagement og ansvar. Gennem den tillid som lærerne vises ved at der ligger centrale aftaler som sikrer tid til forberedelse af undervisningen, opnår man engagerede lærere der viser stort ansvar overfor deres undervisning og udvikling af samme. Reformen stiller høje krav til faglig fornyelse og ajourføring, og kun lærere med ordentlig tid til forberedelse kan honorere krav til ny faglighed og studieforberedende udbytte hos eleverne; andet vil føre til dilettanteri og en devalueret studentereksamen.  Det opfattedes derfor som en direkte provokation at der få dage før overenskomstforhandlingernes start blev offentliggjort en temmelig tendentiøs Rambøll-undersøgelse der havde til hensigt at udstille gymnasielærerjobbet som en ”loppetjans”. Dette skal ses i lyset af at vi i gymnasiet reelt oplever at vi løber stærkere end før som en konsekvens af en gymnasiereform der har medført en radikal ændring i arbejdsformerne, og som på grund af uklarheder i lovgivning og bekendtgørelser har givet anledning til ekstra arbejdspres til stor frustration for den ledelse, de lærere og de elever der har det inde på livet i det daglige.

 

Alt i alt bør man modvirke den lærerflugt og de rekrutteringsproblemer man kender fra bl.a. folkeskolen. Undervisningens faglighed og elevernes kompetencer må ikke sættes over styr.

Finanslovens taksameterstyring, undervisningsministeriets krav om styrkelse af fagligheden og finansministeriets medansvar for lærernes løn- og arbejdsforhold bør samordnes. På gymnasierne føler vi os som kastebold mellem 3 parter som ikke taler samme sprog.