SIS akademi a/s Lollandsvej 16 DK-5500 Middelfart Tel. +45 64 41 04 90 Fax +45 64 41 66 57 CVR nr. 27667368 WWW.sisakademi.com Nordea Bank Danmark 2230-5366854527

Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

 

 

                                                                                       26. februar 2008

 

Deltager fra SIS akademi a/s

 

·         Per Havgaard, lærer pÃ¥ Elkjærskolen i Give og konsulent i SIS akademi a/s

·         Chefkonsulent og direktør Marianne Bruun Okholm

 

Samarbejdspartnere fra Gentofte Kommune

 

·         Bent Stokholm, skoleleder pÃ¥ Hellerup skole - tidligere skoleleder pÃ¥ Nymarksskolen, Kerteminde (pionerskole for Multiple Intelligenser og Læringsstile)

·         Knud Nordentoft, pædagogisk chef i Gentofte Kommune (tidligere skoleleder pÃ¥ Hellerup Skole)

 

 

Hvordan gør vi Plan B til Plan A i skolen?

 

SIS akademi a/s vil gerne takke for muligheden for at komme i deputation i Folketingets Uddannelsesudvalg.

 

Baggrunden: Plan B

Plan B beskriver ni 8. klasses unge, der har indlæringsvanskeligheder, og som deltager i et eksperiment, der skal afprøve, om man kan hjælpe disse børn radikalt ved at bruge Læringsstilsteorien som pædagogisk metode.

 

Læringsstile bruges almindeligvis som en bred pædagogisk metode, men i udsendelsesserien er der særligt fokus på at vise, at det er muligt at hjælpe børn og unge med svære indlæringsvanskeligheder.

 

SIS akademi er Danmarks Læringsstilcenter, og det er konsulenter fra SIS akademi a/s, der står for det faglige og pædagogiske indhold til udsendelsen, sammen med SIS akademis samarbejdspartner Hans Henrik Knoop, Lektor på Århus Universitet/DPU og Forskningsdirektør i Universe Research Lab.

 

TV-serien har givet anledning til mange reaktioner, ikke mindst fra forældre, der ser en mulighed for at deres børn kan få hjælp. Desværre har vi ikke i SIS akademi mulighed for at henvise forældre til skoler, der bruger mange måder at lære på og læringsstile som grundlæggende pædagogisk metode. Der kun tre skoler i Danmark, der forholdsvist konsekvent anvender metoderne og det er Vorbasse skole, Nymarksskolen og Hellerup skole. På mange andre skoler anvender enkelte lærere metoderne delvist, men de er langt fra så udbredte, som man kunne ønske. Der er et stort behov for viden i skoleverden om mange måder at lære på og læringsstile, både teoretisk og praktisk.

 

Kort om læringsstilsteorien

Teorien tager udgangspunkt i, at børn lærer på forskellige måder, og den er i udgangspunktet målrettet indlæringen af nyt og svært stof. Den viser at man nemmere og mere effektivt indlærer nyt stof, hvis man både kan tilegne sig det visuelt (via syn), auditivt (hørelse), taktilt (ved at røre), kinæstetisk (ved bevægelse).

 

Kort om den positive tilgang

Hos SIS akademi og i udsendelse er læringsstilteorien koblet til Hans Henrik Knoops ’9 aspekter af gode læringsmiljøer’ og til de mange intelligenser. Det betyder, at der tages udgangspunkt i elevernes styrkesider, og derved skabes der både motivation og en bedre og hurtigere indlæring.

 

Lyst til at lære

Udsendelserne sætter fokus på børn og unges lyst til lære. Alle børn og unge har en naturlig lyst til at lære, men mange taber lysten i skolen, fordi de ikke undervises på den rette måde.

Udsendelserne viser, at langt flere børn kunne lære meget mere, hvis man tog udgangspunkt i deres særlige individuelle læringsstil og udfordrer dem på den rette måde.

 

Perspektiverne: Styrk motivationen og giv børn og unge et bedre uddannelsesgrundlag

Læringsstile åbner mulighed for, at langt flere børn får en uddannelse. Læringsstile giver børn og unge indsigt i egne styrkesider og eget potentiale, og giver dem et grundlag for at vælge en uddannelse, der passer til dem. Samtidig får de redskaber, der kan hjælpe dem til at lære svært og nyt.

 

 

Erfaringer fra perioden juni 2007 – til februar 2008

I debatten efter udsendelserne var der bred enighed om, at læringsstile og positiv psykologi var brugbar, effektiv og nytænkende pædagogiske metoder, men det kan være vanskeligt at få bragt den nye viden i anvendelse i folkeskolen.

 

Per Havgaard

Interessen er fortsat stor. Per har fortalt om erfaringerne fra Plan B små hundrede gange det seneste halve år.

De interesserede har været forældre, folkeskoler, private skoler, tekniske skoler, SOSU skoler, Center for ledelse, UU vejledere, 250 skoleledere i Nordjylland.

 

Bent Stokholm

Plan B skal blive Plan A på Hellerup skole. Bent har arbejdet med Læringsstile og positiv psykologi på Nymarkskolen i Kerteminde i en årrække.

Erfaringerne derfra skal nu nyttiggøres på Hellerup Skole, hvor de fysiske rammer, anerkendende tilgang, udfordringer for alle elver, mål og evaluering skal være væsentlige elementer i skolens fremtidssikrede læringsmiljøer. I samarbejde med bl.a. SIS akademi a/s skal der arbejdes med innovativ undervisning og opsamling af gode erfaringer, kompetenceudvikling af medarbejderne, organisering og indretning med udgangspunkt i Csikszentmihalyi og Hans Henrik Knoops teorier om læring. Herunder måling af elevernes trivsel med ”Godskole”

 

Knud Nordentoft

Plan B skal blive til Plan A i Gentofte Kommune. Erfaringerne fra Hellerup Skole og den nyeste viden om læring skal danne grundlag for udviklingen af kommunens læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Vi har erfaret at metoderne fra Plan B også er nyttige pædagogiske redskaber til udfordring af særligt begavede elever. Den viden ønsker vi at benytte i det fremtidige arbejde med inkluderende læringsmiljøer.

 

Marianne Bruun Okholm

I SIS akademi har der været efterspørgsel af vores forskningsbaserede viden om arbejdet med læringsmiljøer og kompetenceudvikling.

Der er interesse fra dagtilbud, folkeskoler, private grundskoler, specialskoler, erhvervsskoler, SOSU skoler – vi har netop indgået en aftale om at uddanne 150 undervisere af SOSU hjælpere og assistenter.

 

Muligheder og udfordringer

Vi vil gerne drøfte mulighederne for optimal udnyttelse af de gode erfaringer med Plan B med Folketingets Uddannelsesudvalg. Vi er åbne for drøftelse af alle muligheder, men giver blot her nogle eksempler på tiltag, vi kunne opfordre til at der gøres erfaringer med.

 

Vi kunne fx forestille os, at man udnævnte nogle forsøgsskoler, hvor man konsekvent anvender læringsstile og mange måder at lære på og evt. følger de læringsmæssige resultater forskningsmæssigt, og på den baggrund videreudvikler og omsætter erfaringerne i teori og praksis.

 

Der har også været stor interesse for at anvende læringsstile i forhold til den gruppe af unge, der falder ud af uddannelsessystemet. Vi kunne derfor forstille os, at man som et forsøg lavede en ’11. klasse’, hvor man dels opkvalificerer de unges dansk- og matematikfaglige færdigheder og dels sætter fokus på deres styrkesider og særlige kompetenceprofil, så de vælge en uddannelse, hvor de bruger deres stærke sidder.

 

På Sønderbro i Horsens samles der i øjeblikket projektmidler til i et massivt to-sprogsområde at kombinere arbejdet med IT og metoderne fra Plan B. Det ville her være helt relevant at støtte dette projekt med særlige forsøgsmidler.

 

Middelfart den 18. februar 2008

Marianne Bruun Okholm