Udviklingen i SVU-ordningen og samspillet med efterlønsordningen

 

1. Indledning

 

Ved lov nr. 1455 af 22. december 2004 om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (SVU til 60-64-årige og regelforenkling) blev den øvre aldersgrænse for SVU hævet fra op til 60 år til op til 65 år.

 

Loven blev vedtaget som et led i regeringens bestræbelser på at forbedre mulighederne for, at medarbejdere kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Med loven blev de 60-64-årige ligestillet med de 25-59-årige med hensyn til muligheden for at deltage i uddannelse med SVU. Ved at fjerne forskelsbehandlingen af de 60-64-årige skulle det blive mere attraktivt for virksomhederne at investere i gruppens efter- og videreuddannelse og dermed forøge gruppens muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.

 

Under forberedelsen af lovforslaget var opmærksomheden rettet imod det forhold, at perioder med SVU ikke medregnes i beskæftigelses– og optjeningskravene i forbindelse med overgang til efterløn og optjening af ret til skattefri præmie. Det kunne, hvis de berørte personer ikke var klar over det, medføre, at de efter en periode med SVU til uddannelse kunne komme i den situation, at de enten ikke opfyldte kravene for at få efterløn, eller evt. ikke opfyldte kravene for at have ret til skattefri præmie. På den baggrund blev det besluttet, at udviklingen skulle følges nøje, og der skulle afgives en redegørelse til Folketinget 3 år efter lovens ikrafttræden.

 

 

2. Hørte organisationer og myndigheder

 

Amtsrådsforeningen i Danmark (nu Danske Regioner), Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Ankenævn, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Det Centrale Handicapråd, Forstanderforeningen for VUC, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af kursusstuderende, Ledernes Hovedorganisation, Rektorforeningen, gymnasieskoler, Rektorforeningen, studenterkurser, Rektorforsamlingen, ingeniørhøjskoler m.m., Rektorforsamlingen, lærerseminarier, Rektorforsamlingen, pædagogseminarier, Rektorforsamlingen, sociale højskoler, Rektorforsamlingen, sygeplejersker, Rektorkollegiet, CVU, Rektorkollegiet, universiteter, Rigsrevisionen, Rådet for de gymnasiale uddannelser, Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere.

 

 

3. Ministeriets vurdering

 

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at loven har virket som ønsket, men det må også erkendes, at brugergruppen ikke er særlig stor, som det fremgår af nedenstående statistik:

 

Antal personer der har opnået SVU-støtte i 2005 – 2007 pga. udvidet støttemulighed for de 60- til 64-årige

 

 

Uddannelsens startår

Alder ved uddannelsens start

2005

2006

2007

 

Antal nye personer med SVU-støtte *

60 år

67

55

56

61 år

43

28

42

62 år

22

22

12

63 år

12

6

5

64 år

3

8

3

 

 

 

 

I alt

147

119

118

Heraf til:

- almene uddannelser

- videregående uddannelser

 

103

44

 

78

41

 

57

61

 

Tildelt SVU-støtte, 1.000 kr. **

60 år

686

560

862

61 år

724

361

458

62 år

379

326

68

63 år

103

110

52

64 år

12

44

36

 

 

 

 

I alt

1.903

1.401

1.477

Heraf til:

- almene uddannelser

- videregående uddannelser

 

1.356

547

 

682

719

 

553

924

 

 

 

 

Anm.: Tallene er opgjort på grundlag af produktionsdata pr. 4. januar 2008.

* En person er kun talt med i det første år, vedkommende har opnået SVU-støtte med de ændrede aldersregler.

** Den tildelte støtte omfatter også personernes støttebeløb i efterfølgende år.

 

Ministeriet har dels ved gennemgang af egne arkiver, dels ved henvendelse til Arbejdsdirektoratet, søgt at afdække, om der er personer, som har henvendt sig på grund af vanskeligheder, eller som har indgivet klager i forbindelse med overgang til efterløn m.m. efter en periode med SVU til uddannelse. Der er imidlertid ikke, hverken i ministeriet eller i Arbejdsdirektoratet, fundet sager, som har drejet sig om dette spørgsmål. Det er derfor den klare opfattelse hos administratorer af begge ordninger (henholdsvis SVU og efterløn), at udvidelsen af målgruppen for SVU med de 60-64 årige ikke har skabt nogen form for problemer.

 

4. Konklusion

 

Det må samlet set være Undervisningsministeriet opfattelse, at loven har levet op til målsætningerne, om end brugergruppen er ret beskeden. Det er desuden ministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at justere loven i lyset af evalueringen.