TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannnelsesudvalg |
|
Titel |
Samråd om FFL 2008, spørgsmål N-Q og R-W, jf. nedenfor |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
Ca. 15 minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Spørgsmål N
3. Spørgsmål S og T
4. Spørgsmål O, P, Q, U, V, W
· Udvalget har stillet mig i alt 9 spørgsmål. Da flere af spørgsmålene overlapper hinanden, har jeg valgt at bundte svarene på nogle af spørgsmålene. Jeg læser spørgsmålene op i takt med, at de besvares.
·
Jeg har valgt
at svare på spørgsmål N først. Herefter svarer jeg på spørgsmål S og T, som omfatter
ungdomsuddannelserne, og som vi kan drøfte samlet. Herefter vil jeg svare på spørgsmålene
O, P, Q, U, V og W samlet, da de alle omfatter de videregående uddannelser.
â€Hvordan
mener ministeren, at det er i overensstemmelse med målet om at langt flere unge
skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, herunder de
indgåede forlig om løft af uddannelserne via velfærdsreformen og globaliseringspuljen,
at regeringen vil spare 1 pct. pÃ¥ alle uddannelser finansieret af staten?â€(N)
· Først og fremmest vil jeg godt pointere, at det, regeringens Finanslovsforslag lægger op til, er en obligatorisk opsparing på 1 pct. og ikke en besparelse.
· Jeg vil også godt påpege, at opsparingen ikke kun omfatter uddannelsesområdet, men hele det statslige område uden undtagelser.
· Midlerne tilbageføres til uddannelsesområdet i 2009 under hensyntagen til konjunktursituationen
· Jeg vil understrege, at der ikke er ændret på regeringens – og dermed de uddannelsespolitiske målsætninger, som blev aftalt i forbindelse med velfærdsaftalen og aftalen om udmøntningen af globaliseringspuljen.
· Det vil sige, at det forsat er målet, at 50 og 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 fuldfører en videregående uddannelse og en ungdomsuddannelse.
· Regeringen ønsker at sikre en fortsat sund dansk økonomi. Det er forudsætningen for et godt uddannelsessystem og for de unges muligheder for at få arbejde efter endt uddannelse. Det er i det lys, opsparingen i 2008 skal ses.
â€Hvordan skal besparelserne og den tvungne opsparing i regeringens forslag til
finanslov for 2008 konkret udmøntes pÃ¥ ungdomsuddannelserne?â€(S)
 og
â€Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at besparelserne vil fÃ¥ for kvaliteten af ungdomsuddannelserne fremover?â€(T)
· Jeg vil igen slå fast, at der ikke er tale om besparelser på ungdomsuddannelserne.
· Der er en indkøbseffektivisering og en opsparingsordning på 1 pct. Og opsparingsordningen kan bedst betragtes som en udskydelse af uddannelsernes forbrug, da opsparingen forventes frigivet igen i 2009.
·  På ungdomsuddannelserne er indkøbseffektiviseringen og opsparingen meldt ud til skolerne, ved at taksterne er sat ned.
· Tager vi de almengymnasiale uddannelser, er der samlet set en reduktion af taksterne på 2,2 pct. i 2008. Den ene procent skyldes opsparingen, og de 0,2 procent skyldes indkøbseffektiviseringen. Den sidste procent skyldes, at den ekstraordinære bevilling til administrationsudgifter i 2007, som forudsat ikke er videreført. På nær opsparingsordningen, betyder det, at gymnasierne har den samme økonomi i 2008 som i 2007 til undervisningen.
· Vender vi os mod de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser, er taksterne sat ned med 1,6 procent. De første 0,6 pct. skyldes indkøbseffektiviseringen, og den sidste procent er opsparingsordningen. Hhx er fritaget for indkøbseffektiviseringen, for at sikre mere ensartede økonomiske vilkår på de gymnasiale uddannelser.
· Betragter vi de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser samlet, medfører takstreduktionerne isoleret set en reduktion af bevillingerne på ca. 110 mio. kr.
· Men så skal vi huske at, der samtidig tilføres 300 mio. kr. til erhvervsuddannelserne i forbindelse med vores aftale om globaliseringspuljen. Derudover er hhx tilført 60 mio. kr. Af dem, har de selv betalt de 20 mio.kr., så netto har de fået 40 mio. kr.
· Erhvervsuddannelserne og hhx er derfor tilført tre gange så mange midler, som takstreduktionen udgør. Der er i 2008 tale om en nettogevinst for erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasiale uddannelser på mere end 227 mio. kr.
· Foruden disse ekstra midler får arbejdsmarkedsuddannelserne en takstforhøjelse på samlet set 80 mio. kr. årligt til at dække det underskud, der hidtil har været på AMU.
· Det betyder, at erhvervsskolerne ikke længere skal dække underskuddet på AMU med deres overskud fra bl.a. erhvervsuddannelserne. På den måde giver AMU-takstforhøjelsen skolerne et større økonomisk råderum til at forbedre erhvervsuddannelserne.
· På den baggrund ser jeg ingen grund til at være bekymret for kvaliteten af ungdomsuddannelserne.
· Ydermere har jeg tillid til, at skolerne er i stand til at udmønte den obligatoriske opsparing på en både forsvarlig og hensigtsmæssig måde.
· Jeg har valgt at svare på spørgsmålene O, P, Q, U, V og W under ét, da de alle omfatter de videregående uddannelser og dermed hænger sammen. Det drejer sig om følgende spørgsmål:
â€Hvorfor skal de videregÃ¥ende uddannelser skæres ekstra hÃ¥rdt ved,
at regeringen ud over 1 pct.‑besparelsen også vil fjerne institutionernes egne
midler til kvalitets‑ og institutionsudvikling?†(O)
og
â€Vil
ministeren bekræfte, at nedskæringerne på professionshøjskolerne, der i alt løber
op i en samlet besparelse på 6 pct., som Professionshøjskolernes
Rektorkollegium har fremsendt, jf. alm. del ‑ bilag 107, er korrekte?†(P)
â€Hvordan
vil ministeren leve op til forpligtelsen om et kvalitetsløft af professionsuddannelserne,
herunder erhvervsakademier, professionshøjskoler og reform af lærer‑ og
pædagoguddannelserne, nÃ¥r regeringen samtidig varsler voldsomme nedskæringer?â€
(Q)
og
â€Vil ministeren give en samlet redegørelse for alle planlagte besparelser pÃ¥
professionshøjskolerne, herunder bortfald af diverse puljer, jf. telegram fra Ritzau den 6, februar 2008 kl. 14.45 som følge af FFL08?†(U)
og
â€Hvordan skal besparelserne og den tvungne opsparing i regeringens forslag til
finanslov for 2008 konkret udmøntes på de mellemlange videregående
uddannelser som f.eks. lærere og sygeplejersker?†(V)
og
â€Hvilke konsekvenser vurderer ministeren besparelserne vil fÃ¥ for kvaliteten af de mellemlange videregÃ¥ende uddannelser fremover?†(W)
· På de korte videregående og de mellemlange videregående uddannelser er opsparingen på 1 pct. og indkøbseffektiviseringen meldt ud til skolerne, ved at taksterne er sat ned. Nøjagtig som på ungdomsuddannelserne.
· Skolerne afgør derfor selv, hvordan de vil prioritere ressourcerne i 2008.
· Kvalitets- og institutionsudviklingsmidlerne til professionshøjskoler og erhvervsakademier er hidtil blevet uddelt som et-årige bevillinger til særlige indsatsområder.
· Midlerne til udvikling af regionale videncentre har været udmeldt til projekter efter ansøgning. Fra 2008 gives der altså ikke tilskud til oprettelse af nye regionale videncentre.
· De midler, vi her taler om, bortfalder jo ikke helt; de forbliver i sektoren.
· De bruges i stedet til at medfinansiere en række nye initiativer.
· Initiativer, som vi sammen med Danske Regioner og KL indgik en trepartsaftale om, med bl.a. LO og FTF i forsommeren 2007.
· Regeringen har ikke lagt skjul på, at kvalitetsudviklingsmidlerne skulle indtænkes i forbindelse med kvalitetsreformen.
· Jeg vil godt citere fra regeringens første forslag til finanslov fra august 2008, hvor der stÃ¥r: â€Kvalitets- og institutionsudviklingsmidlerne i 2008 og frem vil blive udmøntet som led i udmøntningen af regeringens kvalitetsreform og mÃ¥lrettes KVU/MVU-institutioner med henblik pÃ¥ bl.a. at styrke kvaliteten i rekrutteringen og styrke efteruddannelsesindsatsen pÃ¥ de offentlige serviceomrÃ¥der, herunder for pædagoger og sygeplejersker.â€
· Den 18. december 2007 besluttede et bredt flertal i Folketinget at iværksætte en lang række initiativer på baggrund af trepartsaftalerne indgået med bl.a. LO og FTF i forsommeren 2007.
·
Blandt disse vil jeg gerne
fremhæve følgende initiativer på uddannelsesområdet:
- Der er afsat midler til en styrkelse af lærernes grunduddannelse.
- Lavere deltagerbetaling på en række diplomuddannelser rettet mod den offentlige
sektor skal bidrage til en øget aktivitet. Det gælder bl.a. uddannelser
målrettet sygeplejersker og lærere.
- Øget aktivitet og mulighed for løntabsgodtgørelse på korte kurser - til gavn
for en lang række offentligt ansatte.
· Filosofien er, at når man sænker deltagerbetalingen, kommer der flere studerende. Da pengene følger de studerende, vil forslaget medføre, at skolerne får flere penge.
· Alt i alt betyder trepartsinitiativerne, at der i 2008 er afsat ca. 180 mio. kr. til initiativer rettet mod de videregående uddannelser. Over de følgende tre år er der afsat over en milliard kr.
· Jeg synes derfor ikke, man kan sige, at vi â€fjerner institutionernes midlerâ€. Det, der er tale om, er en omprioritering og mÃ¥lretning af midlerne. En mÃ¥lretning der underbygger de trepartsaftaler, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om.
· I forlængelse heraf vil jeg godt pege på en række indsatsområder på de videregående uddannelser, som vi også har afsat penge til fra globaliseringspuljen.
- Der blev afsat 60 mio. kr. i 2007 og 2008 og yderligere 80 mio. kr. i 2009 til styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden på professionshøjskolerne. Heraf er ca. 8 mio. kr. afsat til udvikling af vækstlag for tekniske og merkantile uddannelser på erhvervsakademierne.
- Derudover er der afsat 55 mio. kr. i 2008 og 70 mio. kr. i 2009 til en styrkelse og udbredelse af professionshøjskolernes forskningstilknytning.
- Endelig er der afsat 10 mio. kr. i 2008 og 55 mio. kr. i 2009 til en reform af de korte videregående uddannelser, som jo foregår på erhvervsakademierne.
· Vedrørende Rektorforsamlingens regnestykke, der viser, at den samlede bevilling til de ordinære videregående uddannelser på professionshøjskolerne falder med ca. 6 pct. fra 2007 til 2008.
· Vil jeg blot igen understrege, at der ikke er tale om en besparelse på 6 pct., da den obligatoriske opsparingsordning på 1 pct. er medregnet i Rektorforsamlingens regnestykke.
· Det gælder også indkøbseffektiviseringen. Det blev allerede udmeldt ved offentliggørelsen af regeringens første Finanslovsforslag fra august 2007. Og det var der i øvrigt bred tilslutning til i Folketinget.
· I den forbindelse er det værd at bemærke, at hvis skolerne udnytter de nye indkøbsaftaler fuldt ud, vil de faktisk spare flere penge end det, taksterne er nedsat med. Det vil altså sige, at skolerne reelt kan få flere midler til rådighed.
· De omprioriterede kvalitetsudviklingsmidler og midlerne til regionale videncentre indgår også i opgørelsen på 6 pct. Jeg vil i den forbindelse igen understrege, at kvalitets- og institutionsudviklingsmidlerne medgår til finansiering af trepartsaftalerne. De bidrager dermed til finansiering af mange nye initiativer på uddannelsesområdet, der i høj grad vil komme professionshøjskolerne til gode.
· Jeg vil afslutningsvis godt sige det her så tydeligt, at det ikke kan misforstås. Regeringen har ikke varslet voldsomme nedskæringer!
· Jeg er ikke enig i, at der automatisk er lighedstegn mellem flere penge og bedre kvalitet.
· Jeg satser skam fortsat på at udvikle professionsuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne med de nye initiativer, det indebærer.
· Jeg er ikke bekymret for kvaliteten i uddannelserne. Jeg har tillid til, at skolerne bakker op om vores fælles uddannelsespolitiske målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015.