Til

Folketingets uddannelsesudvalg

 

 

Hvidovre, den 8. februar 2008
 Sag 08/184 – Dok. 1970/08 SL/sih/kft

 

 

 

 

I forhold til arbejdet med Regeringens jobplan vil vi fra handicaporganisationernes side gerne gøre opmærksom på nedenstående problemer i forbindelse med SU til mennesker med handicap.

 

Hvad angår handicaptillægget, så skal det både være kompenserende og ligestillende. Det er det, vi fra handicaporganisationerne har arbejdet for, og det var også den grundlæggende holdning, der var bag, da Folketinget vedtog ordningen. Det har betydning i forhold til de ændringer, der nu er lagt op til på SU-området.

 

Handicaptillægget og fribeløbet må være ens. Det betyder, at handicaptillægget skal forhøjes med de 18.000 kr. årligt, som fribeløbet foreslås forhøjet med. Andet vil udhule den ligestillings- og antidiskriminationstankegang, der lå bag vedtagelsen af handicaptillægget.

 

 Ellers er der tre andre problemer omkring handicaptillægget:

 

1.      Handicaptillægget gives til studerende, der har svært ved at varetage de funktioner, der ofte ligger i et studenterarbejde. Det betyder, at mennesker med fysiske handicap, samt syns- og hørehandicap, nærmest altid kan fÃ¥ tillægget, mens studerende, der har handicap, der udtrætter eller betyder, at studiet tæger længere tid – f.eks. ordblinde –  har meget meget svært ved at fÃ¥ tillægget. Vi ved, at dette ogsÃ¥ gør sig gældende for mange studerende, der har epilepsi. Hvis de gennem en længere periode har fungeret anfaldsfrit, og er velmedicinerede, sÃ¥ har de svært ved at fÃ¥ tilkendt tillægget. Vi ser ofte, at det sÃ¥ gÃ¥r galt, nÃ¥r de kommer under det pres, der er i forbindelse med eksamen. Arbejde, studier og eksamen bliver for meget, men det kan de ikke vise, før det er for sent. Vi ser derfor gerne, at det bliver studieevnen, i stedet for erhvervsevnen, der skal vurderes. Det er vores opfattelse, at begrænsningen er indført pÃ¥ grund af bekymring for, hvad det kommer til at koste, hvis der lukkes op for den store gruppe mennesker med dysleksi. Lidt kynisk kunne vi spørge tilbage – gad vide, hvad det koster at lade være? Rent bortset fra de store menneskelige omkostninger.

 

2.      Den anden problematik er, at man ikke kan fÃ¥ handicaptillæg til ungdomsuddannelser. Vi ønsker os ikke, at alle unge hjemmeboende skal kunne fÃ¥ tillæg oven i den SU, som de evt. kan fÃ¥. Men reelt er det umuligt for unge pÃ¥ ungdomsuddannelser med handicap at flytte hjemmefra, nÃ¥r de heller ikke kan fÃ¥ tillægget, hvis de flytter, for de kan jo ikke arbejde. Det er sÃ¥ meget værre, fordi nogle af de unge med handicap kan være nødt til at flytte for at tage ungdomsuddannelse. F.eks. tager en stor del unge døve uddannelse pÃ¥ Nyborgskolen. De er noget i klemme, for de har jo anderledes udgifter end de hjemmeboende.

 

3.      Handicap tager tid og kræfter. PÃ¥ arbejdsmarkedet er der mulighed for f.eks. at være i flexjob, hvis borgeren med handicap ikke har fuld erhvervsevne. En sÃ¥dan mulighed findes ikke som studerende. Muligheden for at fÃ¥ forlænget den periode, som borgeren med handicap kan fÃ¥ SU i, er tværtimod fuldstændig sÃ¥ begrænset, som andre borgeres muligheder. Forsinkelser i studiet, som skyldes borgerens handicap, mÃ¥ give mulighed for at forlænge den periode, som borgeren kan modtage SU i. For yderligere uddybning af problematikken henvises til vedhæftede svar fra SU-styrelsen til formanden for DSI-Ungdom, Isak Houe.

 

Omkring SU er der så en yderligere problemstilling, som vi fra handicaporganisationerne gerne vil benytte lejligheden til at nævne.

 

Hvis den ene ægtefælle får handicap eller progredierende sygdom og flytter på plejehjem, men ægtefællerne ikke bliver skilt, så regnes deres indkomst som husstandsindkomst. Hvis et ægtepar i den situation har et uddannelsessøgende barn, der fortsat er afhængig af forældreindkomsten, så vil den unges SU beregnes på baggrund af forældrenes samlede indtægt på trods af, at forældrene reelt skal betale for to husstande. Det sætter en meget meget lille gruppe unge og deres familier i en trængt og helt urimelig situation – der må være mulighed for at formulere reglerne så fleksibelt, at kun den ene forældres indtægt lægges til grund for beregningen af SU.

 

 

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand