Besparelser på uddannelser, hvorfor?

 

Vi troede, at investeringer i uddannelser skulle sikre fremtiden. Vi har læst om styrkelse af uddannelser i forbindelse med globaliseringsstrategier og kvalitetsreform. Derfor undrer det os, at der i regeringens forslag til finanslov skal spares ½ mia. kr. på uddannelsesområdet. En sådan besparelse på er såre lidt i det store statsbudget, men betyder uhyre meget på den enkelte skole.

 

Lærerne på Frederiksberg Gymnasium må protestere over, at der bl.a. på det gymnasiale område skal ske en såkaldt ”tvungen opsparing” på 1%, der reelt bliver en besparelse i 2008.

 

Det går ud over uddannelsens kvalitet

Forslaget vil på gymnasieområde uundgåeligt ramme undervisningens kvalitet, hvorfor politikernes mål, 95% med en ungdomsuddannelse og 60% med videregående uddannelse, bliver urealistisk.

 

På et gymnasium med 600 elever betyder kravet en besparelse på ca. ½ mio. kr.

En besparelse af den størrelsesorden vil medføre risiko for:

 

Det går ud over arbejdsmiljøet

Da gymnasiereformen trådte i kraft var der politisk flertal for, at den ikke måtte koste noget. Her 2½ år efter dens ikrafttræden kan gymnasielærerne konstatere, at det i høj grad er dem, der har betalt for reformen - i form af flere undervisningstimer, øget forberedelse til nye undervisningsområder, mere papirarbejde til kontrolskemaer, mere kontorarbejde til konstant reviderede bekendtgørelser, en væsentligt større mødeaktivitet til samarbejde og teamstruktur.

En yderligere besparelse vil derfor virke fuldstændig grotesk og vil forringe arbejdsmiljøet endnu mere. Det er ikke noget der fastholder og tiltrækker arbejdskraft, og der er allerede nu mangel på lærere.

 

Nok er nok!

Fjern besparelserne og investér i uddannelse. Selv økonomer siger, at besparelserne er ren symbolpolitik, at de finanspolitiske effekter er ligegyldige.

 

 

På vegne af lærerne ved Frederiksberg Gymnasium

 

Elisabeth Kristiansson