Udtalelse fra uddannelsesledere og lærere ved Hjørring Gymnasium & HF-kursus

 

Fuld lokal råderet over lærernes arbejdstid?

Ledelsen uddannelsesledere og lærerne ved Hjørring Gymnasium & HF-kursus ønsker fortsat centrale aftaler omkring de væsentligste dele af lærernes arbejdstid, herunder:

 

·    Tid til forberedelse af undervisning

 

·    Tid til evaluering af skriftligt arbejde

 

·    Eksamen

 

Bortfald af centrale aftaler på disse områder medfører efter vores mening et forringet arbejdsmiljø.

Det er utænkeligt, at der ikke skal være aftaler omkring lærernes arbejdstid, da det i givet fald bliver umuligt for skolen at sikre, at der er tid til at udføre alle nødvendige opgaver. Skolen har ikke mulighed for at stille en arbejdsplads til rådighed for lærerne. Derfor er fuld tilstedeværelse i arbejdstiden ikke fysisk muligt på vores skole.

At skulle aftale alting lokalt for hver enkelt lærer betyder, at ledelsen og tillidsrepræsentanten skal bruge urimelig lang tid på at få aftalerne på plads - tid der kunne bruges bedre sammen med eleverne.

Derfor ønsker både uddannelseslderele og lærere, at der fortsat er centrale aftaler omkring væsentlige dele af lærernes arbejdstid.

 

 

Finanslovsforslaget

En besparelse på 1% på skolens samlede budget svarer til ca. 550.000 kr.

Der er ret begrænsede muligheder for at finde 550.000 kr. i et budget, der i forvejen er meget stramt.

Besparelserne kan f.eks. fremkomme på følgende måder:

 

      ·    Afskaffelse af studieture, hvilket vil frigøre ca.150.000 kr.

 

      ·    Undlade at oprette ’små’ valghold, hvilket vil frigøre ca. 100.000 kr. pr. valghold.

Det vil medføre en forringelse af elevernes muligheder for f.eks. at få naturvidenskabelige fag på adgangsgivende niveau - stik imod gymnasiereformens intensioner om at styrke naturvidenskab.

 

      ·    Afskaffelse af skolefesten, hvilket vil frigøre ca.100.000 kr.

 

      ·    Besparelse på undervisningsmidler.

Hvis samtilge 550.000 kr. skal spares på undervisningsmidler, får skolen kun mulighed for at købe halvdelen af de undervisningsmidler, der i øjeblikket er afsat penge til i budgettet.

 

Uanset hvad skolen vælger, så kan det ikke undgå at gå ud over kvaliteten i undervisningen / uddannelsen!

 

 

Kvalitet i uddannelsen

Uddannelseslederne og lærerne på Hjørring Gymnasium & HF-kursus mener, at besparelserne i finanslovsforslaget og kravet om fuld råderet over lærernes arbejdstid udgør en trussel mod kvalitet i undervisningen, stx-uddannelsen og hf-uddannelsen.

Centrale aftaler pÃ¥ de væsentligste dele af lærernes arbejdstid er derfor en nødvendighed, hvis man vil sikre kvaliteten og en ensartet national standard i stx-uddannelsen og hf-uddannelsen.Â