TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Folketingets Uddannelsesudvalg(UDU) har bedt Ministeren redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet 14. februar 2008 |
|
Titel |
Orientering af UDU om rådsmødet |
|
MÃ¥lgruppe |
Medlemmer af UDU |
|
Arrangør |
UDU |
|
Taletid |
4-5. minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Nøglebudskaber om den fortsatte implementering af Ungdomspagten til Det Europæiske Råds forårstopmøde
2. Unge og interkulturel dialog
3) Udkast til fællesrapport fra Rådet og Kommissionen om fremskridt inden for arbejdsprogrammet Uddannelse 2010
4) Nøglebudskaber om uddannelse til Det Europæiske Råds forårstopmøde
1) Nøglebudskaber om den fortsatte implementering af Ungdomspagten til Det Europæiske Råds forårstopmøde
· På ungdomsområdet ønsker det slovenske formandskab at sende et budskab til forårstopmødet om behovet for at styrke medlemsstaternes indsats for at implementere Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005.
· Ungdomspagten er et vigtigt instrument i processen med at få de unge mere engageret i samfundslivet generelt.
· Fra dansk side kan vi støtte de tre forslag til nøglebudskaber, som formandskabet har fremsat. Det er vigtigt, at der hele tiden er relevante tilbud til unge om uddannelse og beskæftigelse – og at vejledningssystemerne giver de unge mulighed for at få hjælp til at vælge. Her synes jeg nu, at vi er godt med. Vi er også i fuld gang med at søge at forbedre unges grundlæggende færdigheder og at reducere tidligt skolefrafald.
· Dialogen med de unge er også i god gænge. Fx deltog jeg selv i mandags d. 4. februar i EU-Ungdomsparlamentets spørgetime her i Folketinget. Det var en spændende oplevelse, synes jeg – og med mange relevante spørgsmål fra de unge til os tre ministre.
· Bedre social og erhvervsmæssig integration af unge i samfundslivet er det mÃ¥l, som det slovenske formandskab har sat pÃ¥ dagsordenen sammen med det tyske og det nu afsluttede portugisiske. Det er et mÃ¥l, vi alle bør kunne støtte op om.Â
· Som bekendt er år 2008 af EU udnævnt til at være Det Europæiske År for Interkulturel Dialog. Det slovenske formandskab ønsker her at fremme dialogen med de unge i lyset af den fokus, der er på kulturel forskellighed – og på ønsket om at fremme tolerance og respekt for andre kulturer.
· Det er således en del af regeringens målsætning at sætte fokus på respekten for et demokratisk menneskesyn – og herunder at forebygge ekstremistiske holdninger og øget radikalisering blandt unge.
· Denne mÃ¥lsætning afspejler sig i en række af de initiativer, regeringen har taget pÃ¥ bÃ¥de uddannelsesomrÃ¥det og pÃ¥ beskæftigelsesomrÃ¥det – og pÃ¥ lokalt niveau ligesÃ¥dan. Fx er sport, billedkunst, musik m.m. kunstneriske udtryksformer, hvor den strukturerede dialog med og mellem unge i et multikulturelt samfund har gode vækstbetingelser. Fokus pÃ¥ aktiviteter inden for disse omrÃ¥der har derfor høj prioritet pÃ¥ nationalt plan i Danmark ved gennemførelse af Ã…ret.Â
· Det er vigtigst, at vi alle medvirker til hele tiden at holde dialogen i gang ved at være Ã¥bne over for mødet med andre kulturer - og at forskellighederne ses som en styrke frem for en hæmsko i dialogen med de unge. Netop de unge kan ogsÃ¥ selv vise vejen – og gør det ogsÃ¥ i stort omfang.   Â
3. Udkast til fællesrapport fra Rådet og Kommissionen om fremskridt inden for arbejdsprogrammet Uddannelse 2010
· På uddannelsesområdet skal Rådet og Kommissionen vedtage en statusrapport for gennemførelse af arbejdsprogrammet Uddannelse 2010. Der er vedtaget lignende rapporter hvert andet år siden 2004.
· Formålet med rapporten er at vurdere, hvor langt man er kommet med de fælles europæiske målsætninger, som er opstillet på uddannelsesområdet
· Rapporten konkluderer, at der generelt er sket fremskridt på europæisk niveau, men at der samtidig er områder, som kræver en ekstra indsats, for at EU samlet kan opfylde målsætningerne for 2010
· På den positive side kan man bl.a. fremhæve, at der er sket fremskridt inden for:
o Udvikling og implementering af nationale handlingsplaner for livslang læring
o For validering af ikke-formelle og uformelle kompetencer
o For Kvalitetssikring inden for videregående uddannelse og mobilitet
o Samt at man er ved at etablere en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring – det såkaldte European Qualification Framework.
· På den negative side er der på EU plan behov for en ekstra indsats inden for:
o De grundlæggende færdigheder som f.eks. læsekundskaber
o Der er ikke sket nok fremskridt med hensyn til unge, som forlader skolesystemet tidligt
o Andelen af unge, som kun har en ungdomsuddannelse, skal forbedres
o Voksnes deltagelse i livslang læring skal forbedres
               Â
· Danmark ligger generelt rigtig godt placeret sammenlignet med andre EU lande og klarer sig bedre end EU gennemsnittet. Det betyder dog ikke at vi skal hvile på laurbærene. I velfærdsaftalen har vi f.eks. opstillet det ambitiøse mål at 95 % af de unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015 udover EU målet på 85 % i 2010.
4. Nøglebudskaber om uddannelse til Det Europæiske Råds forårstopmøde - vedtagelse samt udveksling af synspunkter
· Nøglebudskaberne bygger på tallene i statusrapporten og er uddannelsesrådets indspil til Det Europæiske Forårstopmøde i marts måned. Målet med budskaberne er, at sikre uddannelse en central placering inden for den reviderede Lissabon strategi, samt at pege på nødvendige indsatsområder.
· Jeg vil særligt fremhæve følgende indsatsområder. De andre kan ses i samlenotatet:
o Vi skal sikre, at det at undervise betragtes som et attraktivt karrierevalg, samt at lærere får uddannelse og efteruddannelse af højeste kvalitet         - ikke mindst fordi mange undersøgelser og forskning klart viser, at den stærkeste enkeltfaktor til at forbedre kvaliteten af vores uddannelsessystem er en forbedring af kvaliteten af lærernes uddannelse og efteruddannelse.
o Vi skal reducere antallet af unge, som ikke kan læse, samt tidligt skolefrafald. På Rådsmødet vil der blive fremlagt resultater fra en europæisk ’peer learning’ aktivitet om skolefrafald, så vi kan lære af hinanden.
o Vi skal tiltrække flere voksne – især ufaglærte og ældre på arbejdsmarkedet – til at deltage i uddannelse og efteruddannelse
· På Rådsmødet skal vi udveksle synspunkter om nøglebudskaberne - herunder diskutere, hvordan vi kan bruge den åbne koordinationsmetode til via et frivilligt ikke-bindende samarbejde at fremme prioriteterne
· Statsministeren holdt i sidste uge en tale ved en konference i Dansk Industri, hvor han fremsatte sine visioner for det europæiske samarbejde om uddannelse:
o Han fremhævede, at EU's indre marked bør omfatte en ’femte frihed’. Udover fri bevægelse for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, bør vi arbejde for at gøre fri bevægelighed for viden til ’den femte frihed’.
o Jeg deler Statsministerens vision, om at EU udvikler et indre marked for viden, hvor ideer, studerende, undervisere og forskere kan bevæge sig frit over grænserne
· Redskaberne hertil er, som Statsministeren sagde, at vi skal:
o Styrke udvekslingsprogrammerne for studerende, forskere og undervisere
o Forbedre den gensidige anerkendelse af kvalifikationer for studerende, forskere og undervisere
o Og til slut, styrke EU´s forskningsprogrammer
· Jeg deler disse visioner, som jeg vil videreformidle til mine kollegaer på Rådsmødet 14. februar