TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

Anledning	Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg – UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Christine Antorini (S)
Titel	Spørgsmål K Hvorfor mener ministeren, at det er ”herligt”, at mesterlæren især bruges af ressourcestærke unge, når hele formålet med mesterlæren var at udvikle et tilbud til praktisk orienterede unge, hvor sandsynligheden for at gennemføre den ordinære erhvervsuddannelse ikke var så stor? Spørgsmål L Hvad vil ministeren gøre for, at mesterlæren udvikles til gavn for den målgruppe, den var tiltænkt og ikke opdele erhvervsuddannelserne i en mesterlærevej og en vekseluddannelsesvej?
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ca. 10 minutter
Tid og sted	Folketingets Uddannelsesudvalg, tirsdag den 5. februar 2008, kl. 14.00 i vær. S-092

 

 

 

Disposition

1.      Besvarelse af spørgsmÃ¥l K

2.      Besvarelse af spørgsmÃ¥l L

 

 

1. Besvarelse af spørgsmål K

Spørgsmål K: ”Hvorfor mener ministeren, at det er ”herligt”, at mesterlæren især bruges af ressourcestærke unge, når hele formålet med mesterlæren var at udvikle et tilbud til praktisk orienterede unge, hvor sandsynligheden for at gennemføre den ordinære erhvervsuddannelse ikke var stor?”

·        Jeg vil starte med at understrege, at det af lovforslaget om ny mesterlære fra november 2005 klart fremgÃ¥r, at mesterlæren bliver en generel mulighed i erhvervsuddannelserne. Den skal kunne vælges af alle virksomheder og af alle unge. Mesterlæren er altsÃ¥ som udgangspunkt ikke forbeholdt en bestemt mÃ¥lgruppe.

·        Det er den tredje adgangsvej til en erhvervsuddannelse og giver eleverne de samme kompetencer – og den samme titel – som de elever, der begynder deres uddannelse med et grundforløb, hvad enten de begynder uden uddannelsesaftale, det som ogsÃ¥ kaldes ad skoleadgangsvejen eller med uddannelsesaftale, som kaldes ad praktikadgangsvejen.

·        Og nÃ¥r de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser nu bliver erhvervsuddannelser pÃ¥ linie med alle de andre, bliver mesterlære ogsÃ¥ en mulighed i pleje og omsorgssektoren, hvor vi allerede for et Ã¥r siden fik Ã¥bnet en praktikadgangsvej ved siden af skoleadgangsvejen.

·        Det er rigtigt, at vi i regeringen vurderede, at vi med denne tredje adgangsvej til erhvervsuddannelserne kunne være med til at sikre, at flere praktisk orienterede unge og en del unge med udenlandsk baggrund kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen blev tilrettelagt mere praktisk.

·        I det hele taget skulle det være en mulighed for unge, som hellere vil begynde deres uddannelse med praktik i en længere periode i en virksomhed i stedet for at begynde med mere skolegang. Man kan jo bÃ¥de være skoletræt efter grundskolen og efter gymnasiet. Og for nogle elever – og her kan det godt være især de lidt ældre elever – betyder det ogsÃ¥ noget at begynde med en lærlingeløn i stedet for SU.

·        Derfor er jeg ogsÃ¥ godt tilfreds med, at mesterlæren har haft en bred appel til elever, der gerne vil have en erhvervsuddannelse.

·        Vi har nemlig brug for alle muligheder, nÃ¥r flere unge skal have en uddannelse. Muligheder som appellerer til alle typer af unge.

·        Vi har ogsÃ¥ brug for, at erhvervsuddannelserne appellerer til voksne, og hvis mesterlæren kan medvirke til, at flere voksne gennemfører en erhvervsuddannelse, sÃ¥ synes jeg, at man skal være glad for det. Specielt hvis alternativet var, at de ingen uddannelse fik.

·        At man pÃ¥ nogle skoler og inden for nogle uddannelsesomrÃ¥der oplever, at der er en del lidt ældre elever og elever med studentereksamen, vil jeg ikke afvise. Det gør sig i øvrigt ogsÃ¥ gældende for elever, der pÃ¥begynder en erhvervsuddannelse ad de to øvrige adgangsveje. Vi har i Undervisningsministeriet ingen statistik pÃ¥ elevernes fordeling pÃ¥ forudgÃ¥ende skolekundskaber. Vi har forstÃ¥et pÃ¥ en del skoler, at eleverne i ny mesterlære fordeler sig nogenlunde som eleverne i erhvervsuddannelserne i det hele taget.

·        Jeg har ogsÃ¥ fra nogle skoler hørt, at de har elever i ny mesterlære, som er bogligt mindre stærke. Avisen Urban havde for nylig en artikel om en elev i et supermarked i Sydsjælland, som ikke lagde skjul pÃ¥, at hun havde haft det vanskeligt i skolen. Hun trivedes rigtigt godt med at begynde sin uddannelse ude i butikken og fik der sÃ¥ megen selvtillid, at hun ogsÃ¥ nok skulle klare skoleperioderne. Ambitioner havde hun ogsÃ¥. Hun regnede da med en dag at ende som butiksleder. Hendes arbejdsgiver var ogsÃ¥ godt tilfreds og var meget glad for at have taget en mesterlæreelev.

·        Avisen 24 timer bragte den 30. januar 2008 flere andre gode eksempler pÃ¥ 19 – 24-Ã¥rige mesterlærlinge, som har været i gang inden for bager- og konditorfaget i 1 – 1½ Ã¥r.

·        NÃ¥r jeg henviser til de gode eksempler, er det blandt andet fordi, vi endnu ikke har haft mulighed for at indsamle og systematisere viden om, hvordan mesterlæren fungerer i sin helhed. Men det fÃ¥r vi; for som det fremgik at af bemærkningerne til lovforslaget, vil Undervisningsministeriet i samspil med RÃ¥det for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser evaluere ordningen i efterÃ¥ret 2009, nÃ¥r loven har haft virkning i tre Ã¥r. PÃ¥ det tidspunkt vil nogle elever, der har valgt mesterlæreadgangsvejen, have gennemført hele deres uddannelse.

·        Evalueringen vil blandt andet se pÃ¥, hvilke grupper af elever og virksomheder, der har benyttet muligheden og pÃ¥ omfanget af supplerende undervisning i hovedforløbet. Der vil ogsÃ¥ blive set pÃ¥ kvaliteten af den grundlæggende praktiske oplæring i virksomhederne og pÃ¥, hvordan eleverne har klaret sig i uddannelsernes hovedforløb.

 

2. Besvarelse af spørgsmål L

Spørgsmål L: ”Hvad vil ministeren gøre for, at mesterlæren udvikles til gavn for den målgruppe, som den var tiltænkt og ikke opdele erhvervsuddannelserne i en mesterlærevej og en vekseluddannelsesvej?”

·        Som jeg nævnte indledningsvis, sÃ¥ er den ny mesterlære én ud af i alt tre adgangsveje til en erhvervsuddannelse. Der er skoleadgangsvejen, hvor man starter sin uddannelse med et grundforløb pÃ¥ en erhvervsskole. Der er praktikadgangsvejen, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed, sÃ¥ledes at eleven typisk efter en kortere praktikperiode gÃ¥r i gang med et grundforløb pÃ¥ skole af 10 – 20 ugers varighed alt efter, hvilken uddannelse det drejer sig om. PÃ¥ det merkantile omrÃ¥de er grundforløbet længere og grundforløbenes varighed varierer ogsÃ¥ efter elevens individuelle behov og ønsker.

·        Endelig er der sÃ¥ mesterlæreadgangsvejen, som adskiller sig fra de to andre ved, at den indledende del af uddannelsen ikke bestÃ¥r af et grundforløb, men af at eleven i en aftalt periode – typisk et Ã¥r – gennemfører en grundlæggende praktisk oplæring i virksomheden, som hovedforløbet derefter bygger pÃ¥. Den praktiske oplæring kan suppleres med enkelte skoleophold indenfor det første Ã¥r. Forløbet fastlægges i elevens uddannelsesplan, som udarbejdes i samarbejde mellem virksomheden, eleven og skolen.

·        Uddannelsens mÃ¥l er ens, uanset hvilken adgangsvej eleven og virksomheden vælger. Hovedforløbets indhold og struktur er ogsÃ¥ ens uanset adgangsvej. Der er under alle omstændigheder tale om vekseluddannelse. Eleven fÃ¥r den samme titel og kan fÃ¥ de samme job, uanset hvilken adgangsvej man har valgt. En murer er en murer, og en frisør er en frisør.

·        Jeg vil sÃ¥ledes understrege, at erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, uanset hvilken adgangsvej man vælger. Der er uddannelser med forskelligt indhold og forskellige sværhedsgrader, men det har ikke noget at gøre med den adgangsvej, man vælger.

·        Det er heller ikke sÃ¥ledes, at én af adgangsvejene er ”finere” end de to andre. Det er derimod vigtigt, at den enkelte elev vælger den adgangsvej, der passer bedst til elevens forudsætninger, muligheder og ønsker.

·        SpørgsmÃ¥let om at fÃ¥ flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse – ogsÃ¥ de unge, som kan have lidt sværere ved at komme igennem en uddannelse, var emne for et samrÃ¥d i sidste uge her i udvalget. Jeg skal ikke gentage de initiativer, jeg nævnte i den forbindelse, men blot sige at der heriblandt var en række initiativer, som er henvendt til praktisk orienterede unge og til unge, som kommer med svage sÃ¥vel som med stærke forudsætninger.

·        For mig er det vigtigt, at der er en bred palet af muligheder at vælge imellem – bÃ¥de til dem med gode forudsætninger og klare valg og til dem, der har knapt sÃ¥ gode forudsætninger og mÃ¥ske er lidt mere søgende i deres valg.

·        Jeg synes, at erhvervsuddannelserne fortjener et godt image, fordi der her bÃ¥de er muligheder for at fÃ¥ en uddannelse pÃ¥ et højt niveau med henblik pÃ¥ videreuddannelse og mulighed for at tage en kortere uddannelse – eventuelt et trin i en uddannelse – hvor de boglige krav ikke er sÃ¥ store.

·        Til slut vil jeg gerne gøre opmærksom pÃ¥, at Undervisningsministeriet sidste efterÃ¥r udgave en lille hÃ¥ndbog, der hedder ”Ny mesterlære - sÃ¥dan gør man”, som især henvender sig til de medarbejdere pÃ¥ skolerne, der har kontakten til de virksomheder, som indgÃ¥r aftaler om ny mesterlære, men virksomheder, elever og andre interesserede kan ogsÃ¥ have gavn af at læse i hÃ¥ndbogen.

·        Jeg gÃ¥r ud fra, at udvalget har modtaget dette hæfte, som ogsÃ¥ findes i en elektronisk udgave pÃ¥ ministeriets hjemmeside.

·        Jeg synes, at hÃ¥ndbogen giver et godt indtryk af, at mesterlæreadgangsvejen er en ligesÃ¥ seriøs mÃ¥de at begynde en erhvervsuddannelse pÃ¥ som de øvrige to adgangsveje.