TIL FOLKETINGETS UDDANNELSESUDVALG:
M.h.t. mindre justeringer af gymnasieloven:
Omtalt på borger.dk: http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_hoeringid=1514000079
Inden der træffes endelig beslutning om de mindre justeringer af gymnasieloven,
vil Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS), der repræsenterer knap 1000
undervisere i samfundsfag på gymnasier og HF-kurser, gerne henlede
opmærksomheden på følgende:
I bemærkningerne til lovforslaget siges:
Endvidere har forligskredsen tilsluttet sig et forslag fra
undervisningsministeren om, at elever, der har samfundsfag A som valgfag, skal
have matematik B for at styrke studiekompetencen til de økonomisk-samfundsÂvidenskabelige
studier. Bindingen vil medføre, at alle eksaminander med samfundsfag A har matematik
på mindst B-niveau. Dette kan udnyttes ved den skriftlige prøve i samfundsfag A
til studentereksamen.
Det kan diskuteres, hvordan man yderligere
styrker studiekompetencer i forhold til bestemte studier, der allerede har
fået indført adgangskrav om matematik B.
    Samfundsfagslærerne arbejder gerne med matematiske modelræsonnementer i
undervisningen. Det sker allerede igennem fagets anvendelse af kvantitative
analysemetoder i spørgeskemateknik og beregninger af indeks, eksponentielle
vækstforløb  m.v. i regneark i økonomiundervisningen. Men lærerne forsøger
almindeligvis løbende at tilpasse didaktik og metoder til elevforudsætningerne
på de enkelte hold. Det er klart, at en gennemførelse af lovforslaget vil føre
til mere fokuserede elevforudsætninger på samfundsfag A holdene, og det vil få
virkninger på didaktik og pædagogik. Et helt andet spørgsmål er, om dette er
ønskeligt set i forhold til andre målsætninger?
   Der er jo også andre kompetencer, der er væsentlige, f.eks. at kunne
arbejde selvstændigt og med problemorienteret projektarbejde.Â
   Vi finder det uheldigt at lave fagbinding mellem samfundsfag A som valgfag og matematik B også af andre grunde.
   Det danske samfund arbejder med en
målsætning om, at en større del af en ungdomsårgang skal igennem en
ungdomsuddannelse. Og man arbejder for at nedbringe frafaldet i gymnasiet. I
den sammenhæng er det uheldigt, at de elever, der ikke har interesse for
matematik på B-niveau, ikke kan vælge samfundsfag A. En stor del af disse
elever vælger mellemlange videregående uddannelser uden matematikkrav.
   Hvad er den dybere begrundelse for, at denne elevtype skal styres i en anden
retning?
   Der tages i indskrænkningen af valgmuligheder efter vores mening ikke
tilstrækkelig hensyn til, at unge er begavet på forskellige områder og har
forskellige interesser. Gymnasiet skal ikke alene rumme plads til de, der vil
være ingeniører og læger, translatører og sprogfolk, men også til kommende
præster og jurister, samt socialrådgivere, folkeskolelærere og pædagoger. Det
er en bred palet. Derfor vil det også være bedst med frie og mangfoldige
valgmuligheder.
Vi er glade for, at formuleringen â€særlig kompetencegivende fag†pÃ¥ A-niveau, som stod i forligsteksten fra kredsen af forligspartier efter mødet december 2007, ikke optræder i lovteksten.
   En formulering af den art er uheldig som
signal over for elever, der vælger fag på A-niveau og forståeligt nok gerne vil
kunne identificere sig med eget valg og interesser. Det er et uheldigt
uddannelsespolitisk signal at sende, hvis man gør nogle elevers valg mere
â€lødige†end andres.
    Selv om ordene ikke står i loven, er realiteten dog stadig, at bestemte
fag skal indgå, og andre ikke skal. Hvorfor græsk kan opnå denne status,
men ikke spansk og samfundsfag, virker totalt uforståeligt ud fra enhver
tænkelig betragtningsmåde.
   Det er ikke alene pædagogisk-didaktisk forkert at fremhæve visse fag som
givende særlig studiekompetence i forhold til andre. Det vil også vække undren
over, hvad det er for meldinger, der sendes ud om dansk uddannelsespolitik i en
verden, der globaliseres, og hvor interkulturel kompetence og bredere sæt af
kompetencer er af uvurderlig betydning. Â
Â
 Â
Med venlig hilsen,
Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Bestyrelsen:
Marianne Nordentoft, Frederiksberg Tekniske Gymnasium  [email protected]
Bente Sørensen, Holstebro Gymnasium [email protected]
Anna Frejbæk, Sønderborg Statsskole [email protected]
Hasan Yildiz, VUC Vest [email protected]
Gregers Friisberg Nykøbing Katedralskole [email protected]
Michael Bang Sørensen, Det frie Gymnasium [email protected]
Anders Brandt Sørensen, Frederikshavn Gymnasium [email protected]
Jon Urskov Pedersen, Egå Gymnasium [email protected]
Jens Christian Holck, Avedøre Gymnasium [email protected]
Vi står til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål