|
EUROPEAN COMMISSION
|
Bruxelles, november 2007
EUROPA-KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER TIL EN UDTALELSE FRA FOLKETINGET
KOM(2006)769 – GRØNBOG – om satellitnavigationsapplikationer
Europa-Kommissionen vil gerne takke Folketingets Trafikudvalg og Europaudvalg for den fremsatte udtalelse om Galileo-applikationerne. Denne udtalelse viser, hvilken interesse der er for programmet.
Før spørgsmålene besvares detaljeret, vil Kommissionen gerne gøre opmærksom på de igangværende bestræbelser på at føre programmet videre til næste fase og på den resolution, som Rådet (Transport) vedtog om Galileo den 8. juni 2007. Rådet bad Kommissionen om at fremlægge alternative løsningsforslag (af teknisk, organisatorisk og finansiel karakter) for at gennemføre programmet.
Hvad angår de stillede spørgsmål, har Kommissionen hermed fornøjelsen at give følgende svar:
· Hvem skal kontrollere systemet? Det offentlige eller private aktører eller en blanding, og hvor skal grænsen mellem aktørernes kompetencer i givet fald trækkes?
Infrastrukturen vil fortsat være Det Europæiske Fællesskabs ejendom, og EF har derfor det øverste ansvar for systemet. Dette vil dog blive drevet og anvendt kommercielt af en privat driftsherre.
· På hvilket niveau skal Galileo reguleres: På EU-niveau, på nationalstatsniveau eller en blanding, og hvor skal grænsen mellem myndighedskompetencerne trækkes? Herunder ligger spørgsmålet om respekten for nærhedsprincippet.
Systemet skal drives i henhold til en kommerciel aftale mellem ejeren (den offentlige sektor) og driftsherren (den private sektor). Infrastrukturen for Galileo vil ikke blive reguleret særskilt. I fremtiden kan der komme international regulering af brugen af satellitnavigationssystemer. Visse sektorer (fiskeri, luftfart, søtransport m.v.) kan beslutte, at brugen af satellitnavigationstjenester inden for deres eget anvendelsesområde også skal reguleres på internationalt plan.
· En uddybende redegørelse for, hvad systemet kan bruges til og hvem, der skal kunne få adgang til forskellige typer oplysninger via systemet. I den forbindelse skal spørgsmålet om beskyttelse af borgerne og respekt for privatlivets fred belyses. Skal den enkelte stat selv kunne regulere anvendelsen af systemet på eget område, og vil det i givet fald være underlagt nogle EU-minimumsregler/fællesregler?
Galileo er beregnet til at udsende satellitnavigationssignaler. Disse signaler bearbejdes af en passiv modtager, der indgår i andet udstyr (f.eks. en mobiltelefon). Modtageren sørger for, at udstyret får nøjagtige oplysninger om tid og sted. Udstyret er en del af de tjenester, som udbyderen (normalt fra den private sektor) kan tilbyde sine kunder på et bestemt område som transport, landbrug, miljø, civilbeskyttelse, mobiltelefoni m.v. Oplysninger om sted, som udstyret giver, kan ikke videresendes til andre, medmindre udbyderen gør det. Spørgsmålet om privatlivets fred vedrører derfor ikke direkte GALILEO, men udbyderen. Der findes allerede bestemmelser om udbyderes beskyttelse af privatlivets fred. De er tilstrækkelige og vil ikke blive ændret i forbindelse med GALILEO. For eksempel kan en mobiltelefon allerede spores ved brug af andre midler end Galileo, om end mindre nøjagtigt. De retlige regler for beskyttelse af privatlivets fred, der gælder i dag, vil også gælde, når sporingen foretages af en Galileo-modtager.
Situationen er den samme som for offentligt regulerede tjenester, bortset fra at de signaler, der udsendes af satellitter, krypteres, og at kun medlemsstaternes myndigheder har nøglen af afkryptering af signalet.
· Belysning af spørgsmålet om, hvorvidt systemet skal kunne bruges til indsamling af oplysninger over hele jordoverfladen eller om bestemte områder skal være "jammede"/lukkede, så systemet ikke kan bruges til indsamling af oplysninger i det givne område (f.eks. militære arealer). Hvordan og af hvem defineres i givet fald områder, der er lukkede for systemet?
Galileo indsamler ikke oplysninger. Det er en kilde til tids- og stedoplysninger for en applikation, som forklaret ovenfor. Galileos driftsområde er hele kloden. Dermed kan signaler fra Galileo opfanges overalt på jorden. Det kan dog forekomme, at visse myndigheder af bestemte grunde vælger at jamme modtagelsen af signaler fra Galileo i bestemte områder. f.eks. af sikkerhedshensyn. Man kan tænke sig, at en modtager, der transporteres i en bil, fungerer perfekt, indtil den når frem til det "jammede" område ved en militærbase og derefter ikke kan modtage satellitsignalerne, før udstyret igen forlader det beskyttede område.
· Vil man kunne overvåge et område eller et objekt uanset, om området eller objektet er udstyret med sende- og modtagefaciliteter (som eksempel nævner grønbogen, at man med satellitnavigationssystemet kan indsamle oplysninger om næringsstoffer og pesticider på en mark)?
Ja. Hvis det udstyr, der bruges til applikationerne, er beregnet til at oplagre oplysningerne og kun sende dem, når der er et telekommunikationsnet til rådighed. For eksempel kan en applikation være opmåling af en ny parcel. Udstyr med et digitalt kort over arbejdsområdet vil blive brugt på grænsen mellem to marker eller to ejendomme. Det vil modtage signalerne fra Galileo, bearbejde beliggenheden, fastlægge beliggenheden på det digitale kort, og når opmålingen er helt færdig, vil udbyderen downloade kortet med grænserne for hver enkelt parcel, eventuelt fra sit eget kontor.
· De økonomiske forhold vedrørende systemet skal snarest klarlægges, herunder hvor meget etableringen og driften af systemet koster, hvem der skal betale for dets etablering og drift, hvem der skal have kompetencen til at fastsætte betalingsniveau (f.eks. tilbagebetalingstid, hvis det lånefinansieres) og træffe beslutning om prisdifferentiering.
Efter forespørgselen fra Rådet (Transport) i resolutionen af 8. juni 2007 vedtog Kommissionen den 19. september 2007 en meddelelse om en ny profil til de europæiske GNSS-programmer, og i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene findes yderligere detaljer om denne meddelelse samt et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den videre gennemførelse af de europæiske programmer for satellitradionavigation (EGNOS og Galileo). Disse dokumenter indeholder alle aspekter af gennemførelsen af programmet, især andre mulige løsninger i forbindelse med finansieringen af programmet.