Trafikudvalget 2007-08 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 554
Offentligt
Trafikudvalget (2. samling)
TRU alm. del - Bilag 55'1
Offentligt
NOTAT
Kommunernes udgifter til busdrift i 2007
Den 4. september 2008 afholdtes møde mellem Transportministeren og
KL's formand. Forud for mødet havde ministeren udtalt, at kommunerne
under et i 2007 brugte 50 mio. kr. mindre på busdrift, end der var budgette-
ret med. Udsagnet byggede på budget- og regnskabsoplysninger i Danmarks
Statistiks Statistikbank.
KL har undersøgt afvigelsen mellem budget og regnskab i en række kom-
muner, og af konteringstekniske årsager er forskellen på 50 mio. kr. ikke
korrekt. Korrektioner af regnskabsoplysningerne fra Århus Kommune og
Haderslev Kommune betyder, at kommunerne under et ca. har brugt 116
mio. kr. mere i 2007, end der var budgetteret med.
KL har taget telefonisk kontakt til de seks kommuner, hvor afvigelsen mel-
lem budget og regnskab i Danmarks Statistiks data er størst. Sammenlignes
de kommunale budget- og regnskabstal for 2007 fra Danmarks Statistik,
fremgår det, at nettodriftsudgifterne til busdrift for seks kommuner er mere
end 20 pct. lavere i regnskabet end i budgettet. Regnskabstallene er for disse
seks kommuner sammenlagt 164,5 mio. kr. lavere end budgetterne.
For fire af disse seks kommuner, er der tale om relativt små afvigelser fra
budget til regnskab på mellem 1,7 og 4 mio. kr. For de sidste to kommuner,
er der dog tale om betydelige forskelle mellem budget og regnskab på over
80 pct.
Den største forskel mellem budget og regnskab i 2007 er i Århus Kommu-
ne. Her er regnskabet ca. 138,3 mio. kr. lavere end de budgetterede netto-
driftsudgifter til busdrift i samme år. Denne forskel svarer til 94,2 pct. af de
udgifter, kommunen har budgettet med til busdrift i 2007. Århus Kommune
har imidlertid oplyst KL om, at kommunens reelle nettodriftsudgifter i
Den 12. september 2008
Ref KNS
Dir 3370 3265
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf 3370 3370
Fax 3370 3371
www.kl.dk
Side 1/2