3. september 2008
Vedr. Evt. udbygning af Frederikssundsvejen
Vi er en familie på 4 ( 2 voksne og 2 børn på 13 og 16 år, der går henholdsvis i skole og på gymnasium i Ballerup ), og vi er meget glade for at bo i byen. Vi bor på Nyvangen, som ligger ret tæt på Frederikssundsvejen ( I jonstrupvej/Frederikssundsvej krydset ).
Vi er efterhånden meget påvirkede af ventetiden for en endelig afgørelse.
Er vi købte eller solgte mht. vores bolig og fremtid og økonomi ?
I, der sidder i trafikudvalget har faktisk vores skæbne i hænderne!
Vi beder om en hurtig afgørelse – hvornår kan den forventes ? Og hvilket forløb har sådan en afgørelse ?
Det ideele ville være, at der slet ikke burde anlægges nogen motorvej! Men i stedet, at den kollektive trafik blev udbygget, og at folk ændrede trafikvaner.
Men hvis der skal foretages en udbygning, beder vi jer om, at træffe den afgørelse, der har mindst fatal indflydelse på miljøet og mange familiers skæbne, samt er den billigste for samfundet!!!
Vælg derfor løsning 1), som Vejdirektoratet har anbefalet ud fra deres proffessionelle rapport.
Med venlig hilsen
Lisbeth Pape