Fra: Transportministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt: 3. september 2008 17:11

Til: undisclosed-recipients

Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Fælles dansk/tysk pressemeddelelse: Dansk-tysk traktat om den faste forbindelse over Femern Bælt er underskrevet

 

Der er lagt en nyhed op på Transportministeriet hjemmeside.

 

Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:

 

*      EU

*      Faste forbindelser

*      Jernbaner

*      Miljø og trafikplanlægning

*      Ministeren/Departementet

*      Veje, køretøjer og trafiksikkerhed

 

Nyheden vises nedenfor:

________________________________________________

 

Fælles dansk/tysk pressemeddelelse: Dansk-tysk traktat om den faste forbindelse over Femern Bælt er underskrevet

 

Den tyske forbundsminister for transport, Wolfgang Tiefensee har i dag underskrevet den dansk-tyske traktat om den faste forbindelse over Femern Bælt med sin danske kollega Carina Christensen.

 

"Det er en god dag for at styrke de fælleseuropæiske transportveje! Efter 16 Ã¥rs forberedelse har vi i dag undertegnet kontrakten om at bygge og drive den faste forbindelse over Femern Bælt.  Det er en betydningsfuld milepæl, fordi dette projekt er et væsentligt element i at færdiggøre den centrale nord-syd-akse mellem Skandinavien og Mellemeuropa via Fugleflugtslinjen", sagde Tiefensee.

 

Med underskrivelsen af traktaten er der indgået en endelig aftale om at etablere en brugerfinansieret fast forbindelse over Femern Bælt. Femern Bælt-forbin­delsen opføres som en kombineret jernbane- og vejforbindelse bestående af en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane og en firesporet vejforbindelse. Danmark bliver ejer af den faste forbindelse over Femern Bælt og forpligter sig til at opføre, drive og finansiere forbindelsen.

 

Traktaten fastlægger, at Danmark og Tyskland hver især er ansvarlige for at opgradere tilslutningsanlæggene til den faste forbindelse over Femern Bælt. Inden den faste forbindelse åbnes for trafik, elektrificerer Tyskland den enkeltsporede jernbaneforbindelse Lübeck-Puttgarden og opgraderer Hovedvej 207 Heiligenhafen-Puttgarden til en firesporet vejforbindelse.

 

Målet er, at den faste forbindelse over Femern Bælt åbner for trafik i 2018.

 

Tiefensee: "Vi opfylder dermed koalitionsaftalen, idet vi går ind for at realisere den faste forbindelse over Femern Bælt som et internationalt offentligt-privat partnerskabsprojekt (referenceprojekt)."

 

Transportminister Carina Christensen udtaler:

 

"Jeg er stolt over, at vi i dag har indgået en traktat mellem den danske og den tyske regering om at realisere den faste forbindelse over Femern Bælt. Et stort og vigtigt projekt for den danske regering.

 

Den faste forbindelse over Femern Bælt vil binde Skandinavien og det europæiske kontinent bedre sammen til gavn for borgerne og erhvervslivet ikke blot i Danmark og Tyskland, men i hele Europa.

 

Forbindelsen vil skabe ny dynamik i de dansk-tyske relationer, som kan bidrage til at skabe fortsat vækst og beskæftigelse i vore to lande."

 

Traktaten vil blive forelagt til godkendelse af parlamenterne i Danmark og Tyskland.

 

Den faste forbindelse over Femern Bælt inkl. vej- og banestrækningerne i tilslutning til den faste forbindelse er et prioritetsprojekt til opbygning af de trans­­europæiske transportnet. Europa-Kommissionen vil derfor også i budgetperioden 2007-2013 fortsat yde tilskud på ca. 339 mio. euro (godt 2,5 mia. kr.) til projektet.

 

Den dansk-tyske traktat er tilgængelig på www.trm.dk og www.bmvbs.de.

 

 

 

 

________________________________________________

 

Med venlig hilsen

Transportministeriet - http://www.trm.dk/

 

Du kan afmelde nyheder fra Transportministeriet på http://www.trm.dk/sw43913.asp