NOTAT

 

 

Dato             4. december 2007

J. nr.           127-1

 

 

Nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og ændring af direktiv 2007/46/EF (KOM (2007)593).

 

Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Trafikudvalg, Miljø- og Planlægningsudvalg og Det Energipolitiske Udvalg.

 

Forslaget er modtaget i RÃ¥dssekretariatet den 13. oktober 2007.

 

Forslaget er fremsat under henvisning til traktatens artikel 95 og lægger op til at indarbejde regler for brintdrevne biler i rammedirektivet om typegodkendelse af køretøjer. Formålet er, at undgå barrierer for at introducere miljøvenlige køretøjer, og at sikre, at brintdrevne biler har et sikkerhedsniveau som konventionelle biler.

 

Kommissionen nævner i begrundelsen for forslaget, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom politikmålene ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan opfyldes på fællesskabsplan. For at undgår barrierer for det indre marked er et indgreb på EU-plan nødvendigt.

Et fællesskabsinitiativ vil bedre kunne opfylde forslagets målsætning, fordi man dermed undgår den opsplitning af det indre marked, som ellers vil finde sted, og opnår sikre brintkøretøjer.

 

Det er regeringens vurdering at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet forslaget alene er en udbygning af de meget omfattende EU regler om køretøjer, og vil være en helt naturlig udvikling af fællesskabsreglerne for køretøjer.