Notat

 

 

Dato             7. december 2007

J. nr.           121-24

 

 

Referat af Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 29.-30. november 2007

 

Dagsordenspunkt 1: Civil satellitnavigationssystem Galileo

 

Rådet vedtog et sæt rådskonklusioner om, hvorledes Galileo fremover skal organiseres. Af konklusionerne fremgår det bl.a. at Kommissionen styrer projektet assisteret af en komité med repræsentanter for medlemslandene. Det fremgår desuden, at der skal indgås en kontrakt med European Space Agency (ESA), som skal stå for den daglige styring af projektet.

Dagsordenspunkt 2: Handlingsplan for godslogistik

Der blev vedtaget et sæt rådskonklusioner om en handlingsplan fra kommissionen om godslogistik. Handlingsplanen peger på en række konkrete initiativer, der skal medvirke til at forbedre og effektivisere godstransporterne i Europa.

Danmark benyttede anledningen til at fremhæve, at den danske regering ser meget positivt på udbredelsen af modulvogntog på det overordnede vejnet, bl.a. til gavn for miljøet.

Dagsordenspunkt 3: EU bæredygtighedsstrategi – fremskridtsrapport

Formandskabet forelagde fremskridtsrapporten om EU’s bæredygtighedsstrategi. Den overordnede vurdering er, at der er moderat fremskridt, men at der også er områder, hvor der er behov for forstærket indsats.

Der blev gennemført en orienterende debat, hvor Danmark bl.a. fremførte, at der er behov for en koncentreret indsats på transportområdet, ikke mindst hvad angår minimering af klimaforandringerne.

Kommissionen oplyste, at den i juni 2008 vil fremlægge en pakke med en række tiltag, der skal gøre transportsektoren mere miljøvenlig.

Dagsordenspunkt 4: Adgang til markedet for international godskørsel

Der blev forelagt en fremskridtsrapport om forslaget.

Dagsordenspunkt 5: Adgang til vejtransporterhvervet

Der blev forelagt en fremskridtsrapport om forslaget.

Dagsordenspunkt 6: Interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem

Udgået.

Dagsordenspunkt 7: Forslag om ændring af jernbanesikkerhedsdirektivet

Der var tilslutning til forslaget til politisk enighed.

Dagsordenspunkt 8: Forslag om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur

Der var tilslutning til forslaget til politisk enighed.

Dagsordenspunkt 9: Lufthavnsafgifter

Fra 26 lande var der tilslutning til forslaget til generel tilgang. Luxembourg kunne som det eneste lande ikke tilslutte sig direktivforslaget.

Forslaget har til formål at fastsætte et sæt minimumsbestemmelser for den betaling, som lufthavne kan opkræve hos luftfartsselskaber for at benytte lufthavne i EU med henblik på at sikre en fair behandling af både luftfartsselskaber og lufthavne.

Dagsordenspunkt 10: 3. luftfartspakke

Der var tilslutning til forslaget til politisk enighed.

Dagsordenspunkt 11: Eksterne relationer

(a) Forslag til mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger med Jordan om en luftfartsaftale.

Forslaget blev vedtaget.

(b) Forslag til mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger med ICAO om sikkerhedsinspektioner.

Forslaget blev vedtaget.