SIC Skagen Innovations Center
Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail:Â [email protected].
Transport og Energiminister
Carina Christensen
Frederiksholms Kanal 27 f
1220 København K.                                                                                   Skagen d. 26 maj 2008.
Our ref. pj/cp.                                          Â
Kære Carina Christensen.
Det er med stor beklagelse at vi hermed må meddele at vi i dag har indgivet politianmeldelse imod kystdirektoratet for hærværk mod vort videnskabelige projekt ved Skodbjerge.
Anmeldelsen er fremsendt til Transport og Energiministeriet til videre foranstaltning i relation til vort møde i ministeriet d. 22. maj 2008.
Trafikudvalget foranledigede i samarbejde med Trafikminister Flemming Hansen på et møde d. 10 juni 2004, at der blev gennemført et videnskabeligt projekt, som skulle vise om SIC systemet kunne erstatte de ældre kystbeskyttelsesmetoder på vestkysten.
Der er i denne anledning specielt focus på sandfodring, idet effektiviteten på sandfodring er minus 170 % efter en investering på ca. 75,0 mio. kr. årligt, som det fremgår af vedlagte rapport side
10-11.
Der var kun planlagt en strandfodring 293.000 m3 i projektområdet og 3 km mod nord, som det fremgår af politianmeldelsen.
Denne strandfodring kunne naturligvis ikke gennemføres, når formålet med det videnskabelige projekt netop var at se om sandfodring kunne erstattes med SIC systemet på den jyske vestkyst.
Vi har nu haft en konkurrencesituation med Kystdirektoratet her i Danmark i mere end 10 år, som er
jævnligt omtalt i dagspressen.
Vi kan blandt andet nævne projektet ved Lønstrup, hvor KDI tvang kommunen til at ødelægge vore trykudligningsmoduler på Nørlev strand og i denne forbindelse rykkede kommunen også vore moduler op ved Mårup Kirke, selvom der forelå en fuldgyldig tilladelse.
Efterfølgende nægtede Kystdirektoratet at forlænge tilladelsen, hvilket nu har den konsekvens at KDI styrter Mårup Kirke i havet.
Det er således ikke første gang at KDI foranlediger hærværk på et kystbeskyttelsesanlæg med samfundsskadelig virksomhed til følge.
Kystdirektoratet har nu også formået at forøge hærværk på det videnskabelige projekt ved Skodbjerge.
Som det fremgår af vedlagte politianmeldelse har Kystdirektoratet sandfodret i og nord for
reference område 1.
Revlefodringen går nu som man ser på side 10 – 18 i anmeldelsen 1100 meter ned i det nordligste kontrolområde ref. 1.
I det åbne samråd siger d. 15. maj 2008 siger Jesper Holt Jensen via dig til Trafikudvalget, at revlefodringen foregår nord for projektområdet.
Det er kun en halv sandhed, idet der er sandfodret direkte 700 meter ned i projektområdet og sandet ligger nu 1100 meter inde i projektområdet, så kontrolområdet er ødelagt.
Det er ligeledes dokumenteret i politianmeldelsen, at der slet ikke var behov for revlefodring i området.
Det må derfor betragtes som rent hærværk at Kystdirektoratet smider 1005.000 m3  sand i projektområdet og nord for projektområdet, når formålet med projektet netop var se om SIC systemet kunne erstatte sandfodring på den jyske vestkyst eller alternativt reducere sandfodringen
Som det fremgår af politianmeldelsen har prisen været 35,4 mio. kr. for at ødelægge ref. 1, som er et kontrolområde.
Hærværket involverer imidlertid også de to professorer som skriver følgende i deres 2 års rapport i tæt samarbejde med KDI, idet Per Sørensen har siddet på Burcharths kontor i Aalborg og skrevet følgende urigtige udsagn.
Vi mener derfor ikke de 2 såkaldte eksperter er uvildige og på ingen måde objektive, når de tillader
at KDI sandfodrer inde i et videnskabeligt projekt, når formålet med projektet netop var at dokumentere om SIC systemet kunne erstatte sandfodring.
Professorerne har med alle midler forhindret, at der bliver foretaget volumenberegninger for revlefodringen nord for projektområdet men det er nu dokumenteret at sandet ligger 1100 meter ned i ref. 1, som er en kontrolområde uden rør.
Det er endnu mere kritisabelt rent videnskabeligt at professorerne ikke har forsøgt at forhindre
Sandfodringen i det nordligste kontrolområde.
Professorerne og Kystdirektoratet går endnu videre og skriver direkte, at uanset resultaterne af projektet ved Skodbjerge kan systemet ikke benyttes på vestkysten.
Vi mener ikke at professorerne kan fortsætte i projektet, idet de ikke er objektive og uvildige.
SIC har efter vor mening nu dokumenteret at Kystdirektoratet i samarbejde med professorerne har begået hærværk imod projektet.
Det er imidlertid ikke særlig konstruktivt at indgive en politianmeldelse mod en statslig kunde og anmeldelsen er derfor fremsendt til Transport og Energiministeriet til videre foranstaltning, og det er således ministeriets om politianmeldelsen skal afsendes til Vestjyllands Politi.
Vi finder det imidlertid mere konstruktivt at vi får lov til at fremlægge vore resultater for Dem og Trafikministeriet på et møde i Trafikministeriet.
Vor foreløbige danske rapport er vedlagt til orientering og ønskes gennemgået i detaljer.
Vi forestiller os at vi får 20 minutter til at fremlægge de faktuelle resultater på vestkysten, så de kan se resultatet med egne øjne.
Det ville være endnu bedre om De kunne afse tid til en besigtigelse på vestkysten i forbindelse med fremlægningen af resultatet.
Vi forstår at De ønsker en fremlæggelse af rapporterne fra de 2 professorer og en samlet fremlæggelse vil derfor vare 1 time, så Trafikudvalget får et godt beslutningsgrundlag for den fremtidige udvikling på vestkysten.
Sideløbende kan Rådet for Videnskabelig Uredelighed så tage stilling Per Sørensens og professorernes håndtering af projektet.
Det er jo Per Sørensen i Kystdirektoratet, som har foretaget sandfodringen i kontrolområdet i et samarbejde med professorerne, som han meget velvilligt også hjælper med at skrive deres rapporter.
 Vi har nu modtaget nogle udkast fra professorerne til en treårsrapport, men der er ikke mindre end 1443 regnefejl i strandbredden, som professorerne bruger til evaluering af forsøget.
Hertil kommer endeløse fejl i lighed med 2 årsrapporten, hvor vi fik 135.000 kr. for at rette fejl i professorernes rapporter.
Med venlig hilsen
                                                                Poul Jakobsen
Kopi : Trafikiudvalget