Folketingets Trafikudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Dato         21. maj 2008

J. nr.           534-1

Deres ref.

  

 

Status for IC4 og IC2

 

 
Jeg fremsender Trafikudvalget en status fra DSB af 21. maj for IC4 og IC2 leverancer, dertil fremsender jeg DSBs pressemeddelelse, DSB’s fakta side om IC4.

Det fremgår af DSB’s status, at DSB’s ledelse har besluttet at give AnsaldoBreda et ultimatum for levering af IC4-togene.

Jeg er tilfreds med, at der med DSB’s skridt er skabt klarhed om tidsplanen for levering af IC4.

Hvis AnsaldoBreda ikke kan levere inden for den frist, som DSB har fremsat, vil kontrakten blive ophævet.

DSB har besluttet sig til hurtigst muligt at skaffe erstatningsmateriel. De flere nye dobbeltdækkertog til pendlerne i regionaltrafikken vil være et plaster på såret for de kunder i togtrafikken, som har ventet længe på nye tog.

Jeg vil snarest muligt tage kontakt til Trafikudvalgets formand med henblik på, at fastlægge forløbet for rapportering om udviklingen i leveringen af IC4-togene frem mod maj 2009.

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen