Spørgsmål til Transportministeren.
Ang. Haderslev- og Aabenraabanerne.
- Kan Ministeren bekræfte, at Banedanmarks
tal for, hvad en genopretning af de to baner vil koste (som gengivet i TRU
alm. Del. Svar på sp. 130), er baseret på et pessimistisk skøn og ikke på
en egentlig besigtigelse og undersøgelse af de to banestrækninger ?
- Kan Ministeren bekræfte, at DSB
Laboratorium i 2004 med målevogn gennemkørte de to strækninger med henblik
på at finde prøvestrækninger til IC4-togene, og at man ved den lejlighed
konstaterede, at der kun skulle mindre forbedringer til (f.eks.
udskiftning af 1000 sveller på Aabenraabanen), så kunne banerne befares af
IC4 og godstog med 6o km/t ?
- Kan Ministeren bekræfte, at Aabenraabanen
i 1994 fik nye skinner, der var kraftige nok til at klare tunge
skærvetransporter fra Aabenraa havn til anlæggelsen af dobbeltsporet
mellem Tinglev og Vojens ? at der således ligger 60 kg/m skinner på
strækningen ?
- Kan Ministeren fortælle, om
Trafikstyrelsen ved undersøgelsen i 2006 spurgte Haderslev og Aabenraa om
deres holdning til direkte IC-forbindelse til København ? og vil
Ministeren i den forbindelse offentliggøre tilsvarende materiale, som det
gøres i Ministerens svar på TRU sp. 284, Appendiks 1: TetraPlans
undersøgelser ?
Med venlig hilsen
Vigand Rasmussen
Svanholmsgade 5
7100 Vejle
7. maj 2008.