|
|
|
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            8/5-08 J nr.            004-U14-6  Â
|
|
Retsudvalget har i brev af 3. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 556 (REU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
" Ministeren bedes - evt. pÃ¥ baggrund af en indhentet udtalelse fra Justitsministeriet - kommentere Folketingets Ombudsmands henvendelse om inhabilitet for private bilsynsvirksomheder, jf. alm. del - bilag 276. â€
Folketingets Ombudsmand har i sin udtalelse peget på, at en synsvirksomhed, der også fungerer som rustbeskyttelsescenter, kan havne i en dobbeltrolle, når synsvirksomheden skal tage stilling til fejl og mangler ved et køretøj, som kan skyldes mangelfuld behandling mod rust, der tidligere er udført af samme virksomhed. Ombudsmanden har samtidig udtalt, at der ikke gælder almindelige regler om myndighedsinhabilitet for synsvirksomheder, hvorfor han ikke kan kritisere, at Færdselsstyrelsen ikke har krævet disse regler overholdt.
Transportministeriet skal indledningsvis bemærke, at ministeriet er enig med ombudsmanden i, at de almindelige regler om myndighedsinhabilitet ikke gælder for synsvirksomheder. Justitsministeriet har over for Transportministeriet oplyst, at ministeriet deler denne opfattelse.
Om spørgsmÃ¥let om synsvirksomheders adgang til at syne køretøjer, som virksomheden har rustbeskyttet, skal Transportministeriet bemærke følgende:Â
Som nævnt gælder de almindelige regler om myndighedsinhabilitet ikke for synsvirksomheder. Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at der kan opstå inhabilitet for selve synsvirksomheden, har Færdselsstyrelsen i synsvirksomhedsbekendtgørelsen fastsat visse regler om synsvirksomheders inhabilitet.
Færdselsstyrelsen har nu pÃ¥ baggrund af ombudsmandens udtalelse taget initiativ til at præcisere disse regler, sÃ¥ledes at det udtrykkeligt vil fremgÃ¥, at en synsvirksomhed ikke mÃ¥ syne eller omsyne køretøjer, som virksomheden ejer eller bruger eller pÃ¥ anden mÃ¥de rÃ¥der over eller har væsentlig økonomisk interesse i.Â
For sÃ¥ vidt angÃ¥r rustbeskyttelse er det Færdselsstyrelsens vurdering, at synsvirksomhederne fortsat skal have mulighed for at syne køretøjer, som virksomheden har rustbeskyttet. Der foreligger sÃ¥ledes efter styrelsens opfattelse ikke tilstrækkelig anledning til at fastsætte, at en synsvirksomhed ikke kan syne biler, den selv har rustbeskyttet. Â
Færdselsstyrelsen har herved peget på, at rustbeskyttelse har karakter af forebyggende vedligeholdelse, der iværksættes for at undgå væsentlige tæringer og dermed egentlige reparationer. Begyndende tæringer i et køretøjs karosseri vil typisk blive påtalt af køretøjsejeren overfor rustbeskyttelsesvirksomheden som en klage over kvaliteten af behandlingen, længe inden tæringerne har udviklet sig til egentlige fejl i en synssituation. Hertil kommer, at det i de fleste tilfælde vil være umuligt for en synsmedarbejder at vurdere, hvilken virksomhed der har rustbeskyttet et køretøj.
Færdselsstyrelsen vil endvidere i en vejledning beskrive, hvilke serviceopgaver en synsvirksomhed kan foretage uden at blive inhabil. Det vil således komme til at fremgå, at synsvirksomheder udover at syne biler kan tilbyde kunder serviceydelser knyttet til køretøjet, f.eks. vask, støvsugning, polering, rustbeskyttelse eller lignende forebyggende vedligeholdelse.
Færdselsstyrelsen har i øvrigt oplyst, at der ikke ved styrelsens tilsyn er konstateret nævneværdige afvigelser for så vidt angår de synsvirksomheder, der også rustbeskytter i forhold til andre synsvirksomheder med hensyn til statistik over fejl, herunder antal fundne tæringer. Synsvirksomheder, der også rustbeskytter biler er således hverken værre eller bedre til at finde fejl, der er forårsaget af rust, end andre synsvirksomheder.
Kopi af dette brev er samtidig sendt til Folketingets Trafikudvalg.
Med venlig hilsen
Carina Christensen