Fra: Transportministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt: 14. april 2008 14:30

Til: undisclosed-recipients

Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Modulvogntog, CO2 og langsigtet infrastrukturplanlægning på dagsordenen for møde mellem den svenske infrastrukturminister og den danske transportminister

 

Der er lagt en nyhed op på Transportministeriet hjemmeside.

 

Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:

 

*      Miljø og trafikplanlægning

*      Ministeren/Departementet

*      Veje, køretøjer og trafiksikkerhed

 

Nyheden vises nedenfor:

________________________________________________

 

Modulvogntog, CO2 og langsigtet infrastrukturplanlægning på dagsordenen for møde mellem den svenske infrastrukturminister og den danske transportminister

 

Transportminister Carina Christensen og hendes svenske kollega infrastrukturminister Åsa Torstensson har i dag holdt møde i Malmø.

 

 

 

På dagsordenen var sager af fælles interesse i forhold EU's transportpolitiske dagsorden, herunder modulvogntog og CO2-udfordringerne for transportsektoren.

 

Der var desuden en drøftelse om langsigtet infrastrukturplanlægning med præsentationer af Infrastrukturkommissionens anbefalinger og den svenske planlægningsproces for infrastrukturen i årene 2010-2020.

 

 

 

Transportminister Carina Christensen udtaler:

 

 

 

-Vi har haft nogle rigtigt gode drøftelser på en række sager, som er af stor betydning for den fremtidige udvikling af infrastrukturen i begge vore lande og på EU-niveau.

 

-Vi har fælles synspunkter på modulvogntog, og de samfundsøkonomiske og miljømæssig fordele de medfører. I både Danmark og Sverige mener vi, at modulvogntog kan hjælpe med til at effektivisere godstransport i hele Europa.

 

-Jeg er også meget glad for vores drøftelse af de kommende års CO2-udfordringer for transportsektoren, som er meget store.

 

- Det var meget interessant for mig at høre om den svenske planlægningsproces for infrastrukturen i årene 2010-2020, og den svenske minister spurgte interesseret til Infrastrukturkommissionens anbefalinger. Jeg tror, at vi begge havde stor glæde af at høre om dette arbejde, selvom det er tilrettelagt meget forskelligt i de to lande.

 

 

________________________________________________

 

Med venlig hilsen

Transportministeriet - http://www.trm.dk/