Trafikgruppen

Sjællandsk netværk for trafikplanlægning og -udvikling

 

 

 

Folketingets trafikudvalg

Att. Udvalgssekretær Jesper Tinghuus.

 

 

Roskilde d. 14.04.08

 

 

Anmodning om foretræde for Folketingets trafikudvalg.

 

Trafikgruppen skal hermed anmode om foretræde for Folketingets trafikudvalg.

 

Anledningen til foretrædet er den stigende trafikbelastning af det storkøbenhavnske område, særligt tragten mellem Køge og Roskilde, samt infrastrukturkommissionens bud på dette.

 

Tragten mellem Køge og Roskilde er porten mellem hovedstaden og Europa.

Trafikgruppen anser det for afgørende i fremtidens konkurrence mellem regionerne i Europa, at man er trafikalt effektiv. At der spildes mindst mulig tid på passiv venten i trafikken.. Trafikal effektivitet bliver et konkurrenceparameter.

 

Al trafik mellem hovedstaden og resten af Europa, samt trafikken mellem det øvrige Skandinavien og Europa, skal passere den linie der kan trækkes mellem Roskilde og Køge. Derfor er trafikbetjeningen af dette område vital for hovedstadsregionens trafikale effektivitet.

 

5 forslag til indsatser.

Trafikgruppen skal pege på 4 trafikområder og 5 indsatser, som kan styrke og fremtidssikre trafikbetjeningen af denne livsnerve i trafikken mellem hovedstaden og Europa.

 

1. To benet strategi for udbygning af jernbanen.

Ser vi 20 år frem er behovet for jernbanebetjening ikke dækket af hverken en nybygning over Køge eller et 5. spor til Høje Tåstrup, som er de to forslag der er til debat. Der vil være behov for bege løsninger. Trafikgruppen skal derfor anbefale udvalget, at der fremover ikke arbejdes med et enten / eller, men et både / og, når de to jernbaneprojekter behandles.

 

2. Styrkelse af motorvejsnettet samt tværgående vejprojekt.

Der er i området to motorveje: Holbækmotorvejen og Køge Bugt motorvejen, som begge har voldsomme kapacitetsproblemer, særligt i myldretiden. Begge disse veje skal udbygges på de kritiske strækninger, og løbende overvåges for at en yderlige udbygning kan projekteres i tide.

 

De to motorveje skal bindes sammen af en højprioritetsvej, som også foreslået af infrastrukturkommissionen. Denne vejløsning skal forbindes til Køge havn, således at trafikken ind og ud af havnen styrkes, og vejløsningen skal tillige forbindes med Roskilde Lufthavn.

 

3. Bedre trafikal adgang til Køge havn.

Den billigste og mest miljøvenlige trafikform til varetransport er til vands. Med fremtidens fokus på bæredygtig transport, blive det væsentligt at kunne trafikbetjene områdets store erhvervshavn bedst muligt. Derfor skal betjeningen af Køge havn indgå i alle overvejelser omkring trafikløsninger i dette område.

 

4. udbygning af Roskilde Lufthavn.

Roskilde lufthavn kan, når den er udbygget, sikre en mere alsidig flytrafik ind og ud af hovedstaden. Det vil give flere afgange og fremme konkurrencen til gavn for alle, der efterspørger alsidig og billig flytrafik, og vil have afgørende indflydelse på områdets evne til at tiltrække nye virksomheder, som opererer i det globale marked.

 

5. Rettidig omhu - løbende overvågning af trafikudviklingen.

Trafikinvesteringer kræver en lang tidshorisont, og ofte kommer løsningerne lang tid efter at behovet er konstateret. Skal hovedstaden konkurrere med andre regioner på trafikal effektivitet, skal hovedstaden skille sig ud, ved i højere grad end andre regioner, at udvise rettidig omhu i trafikplanlægningen. Derfor skal trafikudviklingen omring hovedstaden, og særligt strækningen mellem Køge og Roskilde overvåges løbende, så initiativer kan tages i tide.

 

 

Disse overvejelser ønsker trafikgruppen at fremlægge overfor udvalget gennem et foretræde.

 

Fra Trafikgruppen deltager:

 

Tommy Kamp, formand for Socialdemokraterne i Køge samt gruppeformand for Socialdemokraterne i region Sjælland. (ordførende ved foretrædet)

 

Torben Jørgensen, formand for teknik- og miljøudvalget i Roskilde kommune.

 

Ove Dyrkilde, aftenskoleleder, sekretær for trafikgruppen.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Ove Dyrkilde

Strandengen 21

4000 Roskilde

E-mail: [email protected]

Telefon: +45 60104732