Til Trafikudvalget

Dato             11. april 2008

Dok.id       

J. nr.          

Deres ref.

  

 

Fremsendelse af rapporten om omorganisering af kombiterminaler

Regeringen har d. 19. marts offentliggjort en analyse af de to DSB-ejede kombiterminaler i henholdsvis Taulov og Høje Taastrup, som jeg hermed fremsender. Rapporten er desuden også tilgængelig via Ministeriets hjemmeside i sektionen publikationer (URL: http://www.trm.dk/sw614.asp).

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten blev der afholdt et møde i Transportministeriet, hvor rapportens hovedkonklusioner blev præsenteret. Der deltog ca. 20 repræsentanter fra branchen samt de berørte kommuner (Høje Taastrup og Fredericia).

Rapporten viser, at en reorganisering vil kunne øge godstrafikken internt i Danmark og til og fra Danmark. Hvorvidt en omorganisering kan gennemføres, afhænger dog af, om en række overgangsproblemstillinger primært i forhold til de nuværende kontrakter på terminalerne kan løses. Transportministeriet er i gang med at undersøge, om dette kan lade sig gøre.

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen