Fra: mike Schmidt [mailto:[email protected]]
Sendt: 9. april 2008 14:53
Til:
Emne: Ide til bekæmpelsen af spøgelsesbilisme

 

Vi er fire gymnasieelever fra Rosborg Gymnasium i Vejle, som deltager i en konkurrence der går under navnet European Business Game, hvor man skal lave sin egen fiktive virksomhed, og vi er netop gået videre fra semifinalen til finalen i Industriens Hus d. 22. april 2008. Vores produkt omhandler trafiksikkerhed, og mere konkret problemet med spøgelsesbilisme.

 

  Idéen går ud på, at man i vejsiden monterer en omtrent 2 meter høj kantpæl, hvorpå der sidder en lang refleksstribe. På bilens venstre side er der foran fordøren monteret et fotocellesystem, som kan kortslutte det elektriske system i bilen. Dette sker idet fotocellesystemet har kontakt til netop dette system – en teknologi, som allerede ses i f.eks. p-watches. Når bilen kører den forkerte vej på rampen vil refleksen i vejsiden reagere med fotocellesystemet i bilen og få denne til at stoppe. Da fotocellesystemet sidder på bilens venstre side vil bilens fotocellesystem ikke reagere når den kører den rigtige vej på rampen. Fotocelleteknologien vi vil bruge er blandt andet kendt fra pissoirer, hvor vandet begynder at rinde når lyset ikke bliver reflekteret i fotocellesystemet når man blokerer for systemet. På samme måde som pissoirets fotocellesystem får vandet til at rinde, skal fotocellesystemet i bilen kortslutte denne. Det er vigtigt at pointere, at ratlåsen ikke slår til, når det elektriske system kortsluttes, hvilket bevirker, at bilens fører har muligheden for at få manøvreret bilen ud i nødsporet.

 

Som sagt er teknologien allerede anvendt på forskellige måder, hvilket vi ligeledes har fået bekræftet af Harry Lahrmann, trafikforsker fra Ålborg Universitet, samt diverse automekanikere og synshaller (FDM, Peugeot m.fl.).

 

  Vores målsætning er, at systemet skal være lovpligtigt at have installeret i hver bil, og det skal ske via en brugerbetaling, som enten betales når man køber en ny bil eller når ens bil har været til syn. Dermed vil vores fotocellesystem være integreret i alle landets biler inden for fire år jf. synsreglerne. Det vil betyde at der cirka vil komme en brugerbetaling på 1200 per bil, det er et meget lille beløb når man tænker på de priser bilerne i dag ligger i. Det kunne være en alternativ løsning til den ide som omhandler lys og skilte, hvor der er sat et budget af på over 200mio. Vores ide vil overhovedet ikke komme op i denne størrelsesorden for statens vedkommende.

 

  Da vores produkt er tæt forbundet med det lovmæssige aspekt vil vi høre, om det er noget trafikudvalget/trafikministeren, kunne tænke sig at gøre til en sag og eventuelt opfordre til debat i Folketinget? Menes der, at spøgelsesbilisme er et problem der bør tages op i den offentlige debat og investeres i? I sÃ¥ fald vil vores løsning klart være en god og forholdvis økonomisk løsning.

 

PÃ¥ vegne af Intelligent Road Systems (IRS)

 

Mike Hjuler Schmidt