SIC Skagen Innovations Center
Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail:Â [email protected].
Trafikminister
Carina Christensen
Frederiksholms Kanal 27 f
1220 København K.                                                                                   Skagen d. 25 marts 2008.
Our ref. pj/cp.                                           Your ref. Spørgsmål 177 Tru alm. del.
Kære Carina Christensen
Vi har med interesse læst Kystdirektoratets svar i relation til vort foretræde i Trafikudvalget i januar måned.
Kystdirektoratet skriver indledningsvis:
Kystbeskyttelsesarbejdet på den jyske vestkyst er forbundet med beskyttelse af store værdier i de berørte områder. Med henblik på at give lokalbefolkningen den størst mulige tryghed mod bl.a. oversvømmelser, anvendes der kun videnskabeligt dokumenterede metoder i kystbeskyttelsesarbejdet.
Der foreligger jo ikke nogen videnskabelig dokumentation for at høfder og bølgebrydere virker på den jyske vestkyst.
Det er jo direkte usandt, når KDI gør dette synspunkt gældende.
Der foreligger derimod nu næsten 100 års erfaring med at bølgebrydere og høfder ikke har kunnet stoppe kysterosionen på den jyske Vestkyst.
Der foreligger ligeledes dokumentation for at bølgebryderne ved Lønstrup ikke har fanget så meget som et eneste sandskorn, hvilket er baggrunden for at KDI sandfodrer for et millionbeløb årligt bare for at bevare konstruktionerne.
Hertil kommer at konstruktionerne foran Lønstrup har medført stor læside erosion nord for Lønstrup i Harerenden. Se venligst dokumentationen i vor 3 års rapport side 9.
Den nordligste høfde oppe ved Skallerup Klit Ferie Center lå efter vinterens storme i 2006/07 45 m. ude i havet og høfden er nu bagskåret med i alt 75 meter siden høfden blev bygget i 1985.
Hertil kommer at høfdeanlægget giver stor læsideerosion med en erosion på ca. 5 m om året, så sommerhusene nord for anlægget nu også er på vej i havet. Se venligst dokumentationen i vor 3 års rapport side 9.
Kystdirektoratet ved udmærket at det er urigtigt, når de påstår at der foreligger videnskabelig dokumentation for at høfder og bølgebrydere er en god løsning til kystbeskyttelse på den jyske vestkyst.
Dette er jo baggrunden for at KDI skiftede til sandfodring på den jyske vestkyst.
Det er nu dokumenteret med KDI’s egne oplysninger på side 10 og 11 i vor 3 års rapport, at effektiviteten af sandfodringen på den jyske vestkyst er minus 170 % efter en investering på ca. 80,0 mio. kr. årligt.
Hertil kommer at miljøbelastningen i form af Co2 i forbindelse med den særdeles dårlige effektivitet
udgør ikke mindre end 22.638.000 kg årlig.
Modsætningsvis viser resultaterne fra SIC projektet ved Skodbjerge, at SIC kunne stoppe erosionen på den jyske vestkyst på bare 6 måneder.
Dette er nu videnskabelig bevist, idet 2 professorer har accepteret de uvildige opmålinger fra ingeniørfirmaet Carl Bro A/S.
Samtidig viser resultatet, at når middelstrandhøjden er signifikant højere i de drænede områder er
SIC systemet også en løsning i relation til den globale vandstandsstigning.
Det er imidlertid meget beklageligt at de 2 professorer her mere end 2 år senere ikke har rettet fejlene i deres halvårsrapport, idet deres beregningsmodel ikke havde taget højde for korrekt beregning af kysttillæg og på ingen måde viser styrken på stranden, som er det væsentlige i denne sag.
Resultat 2005 – 2008.
                    Â
|
3 års resultat på forstranden.
 Treårsresultatet er vist i ovenstående graf, som viser middelstrandhøjden i de enkelte områder i jan 05/06/07/08, så man kan følge udviklingen i stranden.
Middelstrandhøjden er indlagt som en middelværdi i relation til længden af de enkelte områder, så resultatet i de enkelte områder vises klart.
Når der ikke kompenseres for randeffekten i rør område 1 og 2 er middelstrandhøjden henholdsvis 1,2 m og 0,98 m.
Hvis man derimod kompenserer for randeffekten er middelstrandhøjden 1,46 m. i rør 1, og 1,40 m. i rør 2.
Resultatet er signifikant, idet middelstrandhøjden i ref. 1b kun er 29 cm og i ref. 2 – 30 cm.
Samtidig er der dokumentation for at SIC systemet giver læsidetillæg.
Der er således nu dokumentation for at SIC systemet kan sikre den jyske vestkyst, idet dræneffekten medfører en signifikant forøget middelstrandhøjde.
Vi skal i øvrigt henvise til vor 3 års rapport, som viser fakta på den jyske vestkyst.
Modsætningsvis har vi kasseret de såkaldte ekspertrapporter, idet konklusionerne ikke er i overensstemmelse med de faktiske data på vestkysten.
Projektet ved Skodbjerge er afsluttet d. 9. januar 2008 og det allerede nu klart at KDI også forhaler slutrapporten, som skulle være færdig d. 9. april i henhold til kontrakten med TRM/KDI.
Skaderne i referenceområde 1 b og i ref. 2 er nu så store at vi er nødsaget til at gå ind og sætte trykudligningsmoduler i referenceområderne for at begrænse skaderne, som vore eksperter i samarbejde med KDI har forvoldt på kysten.
I overgangsperioden ind til der er fundet en permanent løsning vil vi fakturere KDI for 684.750 kr. kvartalsvis for drift og vedligeholdelse af anlægget.
Samtidig vil vi gøre gældende at KDI har misligholdt kontrakten med SIC, idet der aldrig vil komme en objektiv og uvildig rapport, som aftalt i kontrakten.
Resultaterne fra projektet vil nu blive fremlagt på den internationale kystkonference ICCE 2008 i Hamburg, idet vor abstract allerede er godkendt af den videnskabelige komite’.
Projektet får således en afslutning på et meget højt videnskabeligt niveau, baseret på uvildige opmålinger på kysten.
Professor Hans Falk Burcharth og Professor Jørgen Fredsøe er således meget velkommen, som tilhørere og kan i denne sammenhæng komme med deres kommentarer.
MÃ¥rup Kirke.
Vi skal hermed anmode ministeren om at fremme en tilladelse til kystbeskyttelse ved MÃ¥rup Kirke.
Modsætningsvis vil sagen blive indbragt for Folketingsmand, som det har fremgået af dagspressen her i Påsken.
Afslutningsvis vil vi meget gerne invitere Trafikministeren til vestkysten, så ministeren kan se det gode resultat med egne øjne og vil kontakte ministersekretæren i denne anledning.
Med venlig hilsen
                                                               Poul Jakobsen/Claus Brøgger
Â