Fra: Transport- og Energiministeriet [mailto:[email protected]]
Sendt: 3. december 2007 09:27
Emne: Abonnementbesked fra Transport- og Energiministeriet - Transportminister Carina Christensen sætter ulykker med motorcykler under lup
Der er lagt en nyhed op på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.
Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:
*Â Â Â Â Â Ministeren/Departementet
*     Veje, køretøjer og trafiksikkerhed
Nyheden vises nedenfor:
________________________________________________
Transportminister Carina Christensen sætter ulykker med motorcykler under lup
Transportminister Carina Christensen beder nu om en tilbundsgående undersøgelse af ulykker med motorcykler. Årsagen er det seneste års bekymrende stigning i antallet af dræbte i motorcykelulykker. Fra 2005 - 2006 er antallet af dræbte i ulykker med motorcykler steget fra 15 til 21 personer, og det tal ventes at stige yderligere i 2007.
Det er Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der skal udføre undersøgelsen, som igangsættes primo 2008. Kommissionen vil klarlægge de præcise årsager til denne type ulykker, og hermed også hvordan man kan sætte ind over for stigningen.
Transportminister Carina Christensen udtaler:
- Jeg har som ny transportminister bemærket tallene for udviklingen af dræbte i motorcykelulykker, og de taler deres tydelige sprog. Vi ser en bekymrende stigning i denne ulykkestype, som ofte har meget alvorlige konsekvenser for de implicerede.
- Jeg er glad for, at vi med undersøgelsen nu kan få kastet lys over årsagerne til ulykkerne, så vi kan iværksætte de rigtige tiltag for at vende den negative udvikling.
- Man kunne forestille sig, at tiltag omkring sikrere påklædning og udstyr og et øget fokus på personer, som erhverver motorcyklen i en sen alder kunne være fornuftige, men det vil vi vide meget mere om, når undersøgelsen foreligger.
Stigningen i antallet motorcykelulykker er ikke et rent dansk fænomen, da man på EU-plan ser lignende tal, og en dansk undersøgelse vil derfor hilses velkommen både i ind- og udland.
For yderligere oplysninger kontakt formanden for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Sven Krarup Nielsen tlf. 40203352
________________________________________________
Med venlig hilsen
Transport- og Energiministeriet - http://www.trm.dk/
Du kan afmelde nyheder fra Transport- og Energiministeriet på http://www.trm.dk/sw43913.asp