RIGSADVOKATEN

RIGSPOLITIET                                                                                                    

Februar 2008

J.nr. RA-2007-709-0042

 

 

 

Redegørelse om

sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

 

 

1.  Indledning

 

Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hvile­tid og nedsættelse af gebyret for børnepas mv.) blev der indført skærpede sanktioner for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid. Loven indebærer, at bødeniveauet for overtrædelse af køre- og hvile­tidsreglerne blev forhøjet væsentligt, ligesom der i forhold til føreren af køretøjet blev indført mulig­hed for frakendelse af førerretten. Loven trådte i kraft den 1. september 2005.

 

Efter lovændringen har transportbranchen på en række møder med repræsentanter for Justitsministe­riet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet rejst spørgsmål om anvendelsen af reglerne samt fremført en række ønsker til lempelse af sanktionerne.

 

Justitsministeriet har efterfølgende på baggrund af disse drøftelser gennemført visse ændringer af til­talepraksis, som har medført lempelser af sanktionerne. Ændringerne fremgår af  Justitsministeriets cirkulæreskrivelser af 31. oktober 2006 og 30. marts 2007.

 

Ved skrivelse af 30. oktober 2006 har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitiet at udarbejde en redegørelse om sanktionsniveauet på køre- og hviletidsområdet, herunder om antallet af betingede og ubetingede frakendelser af førerretten. Baggrunden herfor er, at Justitsmi­nisteriet ønsker at følge området med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere ændringer af sanktionssystemet. Ministeriet har anmodet om, at redegørelsen foreligger omkring årsskiftet 2007/2008.

 

Til brug for redegørelsen har Rigspolitiet og Rigsadvokaten via Kriminalregisteret indhentet oplysnin­ger fra de 12 politikredse om de sager om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, der er endeligt afgjorte i perioden fra den 11. april 2007 til den 31. oktober 2007, idet der herved er taget hensyn til de senest gennemførte lempelser.

 

Redegørelsen indeholder følgende afsnit, idet bemærkes, at den samlede vurdering og konklusion fin­des i afsnit 9:

 

 

2.       Køre- og hviletidsreglerne

3.       Sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

3.1.                     Indledning

3.2.                     Køre- og hviletidsforordningen

3.3.                     Kontrolapparatforordningen

3.4.                     Køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen

4.       De konkrete sager

4.1.                     Sager omfattet af undersøgelsen

4.2.                     Oversigt over bøderne i de sager, der er omfattet af undersøgelsen

4.3.                     Sager, der er afgjort efter den undersøgte periode

5.       Overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen

5.1.                     Indledning

5.2.                     Sanktionen til føreren

5.2.1.               Sammenfatning

5.3.                     Sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren)

5.3.1.               Sammenfatning

5.4.                     Særligt om sanktionen ved overtrædelse af artikel 7 om pauser i køretiden

6.       Overtrædelse af kontrolapparatforordningen

6.1.                     Indledning

6.2.                     Sanktionen til føreren

6.2.1.               Særligt om sanktionen ved overtrædelse af artikel 15, stk. 5, om udfyldning af diagramar­ket

6.2.2.               Sammenfatning

6.3.                     Sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren)

6.3.1.               Særligt om sanktionen ved overtrædelse af artikel 15, stk. 5, om udfyldning af diagramar­ket

6.3.2.               Særligt om overtrædelse af reglen om 2 Ã¥rs eftersyn af kontrolapparatet

6.3.3.               Sammenfatning

7.       Overtrædelse af bÃ¥de køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen

7.1.                     Indledning

7.2.                     Sanktionen til føreren

7.2.1.               Sammenfatning

7.3.                     Sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren)

7.3.1.               Sammenfatning

8.       Sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

8.1.                     Indledning

8.2.                     Frakendelse som følge af overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen

8.3.                     Frakendelse som følge af overtrædelse af kontrolapparatforordningen

8.4.                     Frakendelse som følge af overtrædelse af bÃ¥de køre- og hviletidsforordningen og kontrol­apparatforordningen

8.5.                     Sammenfatning

9.       Samlet vurdering og konklusion

 

Bilag 1            Reglerne om køre- og hviletid og sanktioner for overtrædelse af reglerne

Bilag 2            Beskrivelse af de 29 sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

 

2. Køre- og hviletidsreglerne

 

Reglerne om køre- og hviletid er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen), som med virkning fra den 11. april 2007 afløste Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, samt i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtrans­port (kontrolapparatforordningen).

 

Køre- og hviletidsforordningens vigtigste regler omhandler førerens daglige og ugentlige køretid, de pauser, der skal afholdes i køretiden, og førerens daglige og ugentlige hviletid.

 

Kontrolapparatforordningen indeholder regler om installation og anvendelse af det kontrolapparat, der er en forudsætning for kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne. Kontrolapparatet kan være et analogt kontrolapparat, hvor registrering af tidsgrupper foretages på et diagramark, eller et digitalt kontrolapparat, hvor registreringen foretages dels i kontrolapparatet, dels på et førerkort. For­ordningen indeholder også en række forpligtelser for føreren for så vidt angår anvendelse af dia­gramark og førerkort, f.eks. regler om førerens udfyldning af diagramarket. 

 

Hovedreglen er, at forordningerne om køre- og hviletid og kontrolapparatet finder anvendelse på vej­transport med lastbiler over 3,5 tons og busser, der benyttes til personfordring.

 

Førerens overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen straffes efter § 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007, om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Arbejdsgiveren (ejeren/brugeren af køretøjet) kan pålægges objektivt ansvar for førerens overtrædelse af reglerne, når kørslen er foretaget i arbejdsgiverens interesse, selv om overtrædelsen ikke kan tilreg­nes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. § 13 i bekendtgørelsen. Efter § 14 kan der endvi­dere pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

Myndighedernes kontrol med overholdelsen af køre- og hviletidsreglerne foregår dels ved vejkontrol, dvs. under politiets daglige patruljering eller i forbindelse med større målrettede kontroller af lastbiler og busser, og dels ved virksomhedskontrol. Ved virksomhedskontrollen, der varetages af Rigspolitiet, udvælges virksomheder efter nærmere angivne kriterier (størrelse, geografisk beliggenhed mv.) og pålægges at indsende diagramark/digitale data for al kørsel, som virksomheden har foretaget i en må­ned, med henblik på en nærmere kontrol heraf.

 

Kravene til omfanget af myndighedernes kontrol fremgår af ”kontroldirektivet” (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rå­dets forordning (EØF) 3820/85 (nu forordning 561/2006) og forordning (EØF) nr. 3821/85), der inde­holder minimumskrav til medlemsstaternes kontrol med overholdelsen af køre- og hviletidsreglerne. For Danmarks vedkommende betyder det f.eks., at der for årene 2005 og 2006 skulle kontrolleres mindst 220.000 arbejdsdage (diagramark/digitale data). Heraf er ca. 55.000 arbejdsdage kontrolleret i virksomhedskontrollen. Fra den 1. januar 2008 skal der ske en fordobling af det antal arbejdsdage, som medlemsstaterne skal kontrollere. Mindst 30 pct. af det samlede antal kontrollerede arbejdsdage skal efter denne dato kontrolleres på vejene og mindst 50 pct. hos virksomhederne.

 

3. Sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

 

3.1. Indledning

 

Som det er nævnt i afsnit 1, blev der ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven indført skærpede sanktioner for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og mulighed for frakendelse af førerretten i forhold til føreren af køretøjet.

 

Justitsministeriet har endvidere efter indførelsen af det nye sanktionssystem gennemført visse lempel­ser af sanktionerne ved overtrædelse af reglerne. Disse ændringer fremgår af Justitsministeriets cir­kulæreskrivelser af 31. oktober 2006 og af 30. marts 2007.

 

I Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager er der fastsat takster for anklagemyndighedens bødepåstand ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen og køre- og hvi­letidsforordningen i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af forarbejderne til loven og af de nævnte cirkulæreskrivelser fra Justitsministeriet. 

 

Bilag 1 til redegørelsen indeholder en mere detaljeret gennemgang af de ved loven gennemførte æn­dringer af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet samt de ændringer i sanktionerne, der er gennemført efter lovens ikrafttræden.

 

3.2. Køre- og hviletidsforordningen

 

Før lovændringen i 2005 blev overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen (og kontrolapparatfor­ordningen) straffet med en bøde til føreren på 500 kr. pr. overtrædelse, mens virksomhedsindehaveren blev straffet med en bøde på 1.000 kr. pr. overtrædelse.

 

Efter lovændringen straffes overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen med en bøde til føreren på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskrides med 1 pct.. For virk­somheden fastsættes en bøde, der er det dobbelte af bøden til føreren, dvs. 200 kr. pr. pct. reglerne overskrides.

 

For overtrædelser af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden, der er begået efter den 11. april 2007, skal der endvidere i visse tilfælde, hvor den afholdte pause er ”for kort” i forhold til forordnin­gens krav om pause, fastsættes en pausebøde på 1.500 kr. til føreren og 3.000 kr. til virksomheden.

 


Af forarbejderne til ændringsloven fremgår endvidere, at der ved overtrædelse af køre- og hviletids­forordningen gælder en generel tolerancegrænse på 5 pct. Det betyder, at der kun rejses tiltale i disse sager, hvis overskridelsen har været på fem pct. eller mere. Tolerancegrænsen indebærer eksempelvis, at en overskridelse af reglen om, at den daglige køretid ikke må overstige 10 timer, ikke strafsanktio­neres, hvis overskridelsen er på 29 minutter eller derunder. Den mindste bøde for en fører er på 500 kr., der svarer til bøden for en fem procents overskridelse af reglerne, mens den første bødeposition for ejeren er på 1.000 kr.

 

Færdselslovens regel om absolut kumulation (sammenlægning af de enkelte bøder) i § 118 a, stk. 3, 1. pkt., finder også anvendelse i sager om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Det betyder, at i tilfælde, hvor en fører har begået flere overtrædelser af reglerne, sker der en fuldstændig sammenlæg­ning af bøderne for de enkelte overtrædelser.

 

Der er efter færdselslovens § 118 a, stk. 5, mulighed for at fravige hovedreglen om absolut kumula­tion, når særlige grunde taler for det. Efter forarbejderne til ændringsloven vil det navnlig være i for­hold til føreren, at udgangspunktet vil kunne fraviges. Reglen i færdselslovens § 118 a, stk. 2, om ned­sættelse af bøderne til personer med særlig lav indtægt finder også anvendelse ved overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.

 

For så vidt angår frakendelse indebærer reglerne, at føreren skal frakendes førerretten, hvis reglerne er overskredet med mere end 30 pct., jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5. Ved overtrædelse af reglerne om daglig køretid og daglig hviletid skal køretiden eller hviletiden dog isoleret set være overskredet med mere end 30 pct. For så vidt angår reglerne om køretid uden pause, jf. forordningens artikel 7, skal der ske frakendelse, hvis både reglerne om køretid og den samlede pause er overskredet med mere end 30 pct..

 

Udgangspunktet er, at frakendelse sker betinget. Har føreren begået to overtrædelser af reglerne i køre- og hviletidsforordningen med mere end 30 pct., der hver for sig ville medføre betinget frakendelse, skal der dog ske ubetinget frakendelse af førerretten. Det er dog en betingelse, at overtrædelserne er begået i mere end ét kørselsforløb, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6.

 

Derudover skal der ske ubetinget frakendelse, hvis føreren samtidig med en overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, der medfører betinget frakendelse, har begået tre overtrædelser af kontrolappa­ratforordningen eller har overtrådt andre regler i færdselsloven, der i sig selv medfører betinget fra­kendelse af førerretten.

 

3.3. Kontrolapparatforordningen

 

Efter lovændringen straffes førerens overtrædelse af bestemmelser i kontrolapparatforordningen med en bøde på 3.000 kr., og virksomheden straffes med en bøde på 6.000 kr. Alle typer af overtrædelser af forordningen straffes ens.

 

 

Som ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen finder reglerne om absolut kumulation (sam­menlægning) også anvendelse i sager om overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Hovedreglen om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler for det, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5. Reglen om nedsættelse af bøden til personer med særlig lav indtægt finder også anvendelse på sager om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.

 

Føreren skal endvidere frakendes førerretten, hvis han inden for en periode på tre år begår tre overtræ­delser af reglerne i kontrolapparatforordningen. Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget. Der skal dog ske ubetinget frakendelse af førerretten, hvis føreren inden for en periode på tre år begår seks overtrædelser af kontrolapparatforordningen. Derudover skal der ske ubetinget frakendelse, hvis føre­ren samtidig har overtrådt regler i køre- og hviletidsforordningen med mere end 30 pct. eller har over­trådt andre regler i færdselsloven, der i sig selv medfører betinget frakendelse af førerretten.

 

3.4. Køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen

 

I de tilfælde, hvor der er en eller flere overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og en eller flere overtrædelser af kontrolapparatforordningen til samtidig pådømmelse, finder reglerne om absolut ku­mulation (sammenlægning) i færdselslovens § 118 a, stk. 3, 1. pkt., anvendelse, således at der sker en sammenlægning af bøderne for overtrædelserne, jf. § 118 a, stk. 6. Efter sammenlægning af bøden skal der ske oprunding til det nærmeste beløb deleligt med 500.

 

De almindelige regler i færdselsloven om frakendelse af førerretten finder endvidere anvendelse ved samtidig pådømmelse af en eller flere overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og kontrolappa­ratforordningen. Det indebærer, at overtrædelse af regler i de to forordninger, som hver for sig udløser en betinget frakendelse af førerretten, medfører en ubetinget frakendelse for føreren, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 5 og 6. Det betyder f.eks., at førerretten frakendes ubetinget, hvis der er konstateret en overtrædelse af den daglige køretid med mere end 30 pct. og samtidig kon­stateret en tredjegangsovertrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen.

 

4. De konkrete sager

 

4.1. Sager omfattet af undersøgelsen

 

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har via Kriminalregisteret og politikredsene indhentet oplysninger om 559 sager, hvori der er fastsat en sanktion for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Sagerne er endeligt afgjorte i perioden fra den 11. april 2007 til den 31. oktober 2007, idet der herved er taget hensyn til, at der senest ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007, som trådte i kraft den 11. april 2007, blev gennemført lempelser af sanktionerne. Alle sagerne vedrører overtrædelser, der er begået efter 1. september 2005, hvor lovændringen vedrørende skærpede sanktioner trådte i kraft. Dog er medtaget en enkelt sag, der er afgjort efter den 31. oktober 2007 med en meget høj bøde, jf. nærmere afsnit 4.3. nedenfor.

 

I forbindelse med en nærmere gennemgang af de sager, hvor der er sket overtrædelse af artikel 7 i køre- og hviletidsforordningen, er det konstateret, at der i 45 sager, hvori der er fastsat sanktioner til enten føreren eller virksomheden, skal foretages en fornyet gennemgang af sagerne, jf. nærmere afsnit 5.4. Som følge heraf indgår disse sager ikke i undersøgelsen, der herefter omfatter 514 sager.

 

Det samlede antal sager er opgjort pr. person/virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at der for hver ”fører-sag” som udgangspunkt vil være en tilhørende sag vedrørende virksomheden (eje­ren/brugeren), idet der som nævnt i afsnit 2 gælder et objektivt ansvar for førerens overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.

 

De 514 sager omfatter 414 bødeforelæg og 100 sager, der er afgjort indenretligt med dom eller bøde­vedtagelse.

 

Afsnit 5, 6 og 7 nedenfor vedrører bødernes størrelse afhængigt af, om overtrædelsen vedrører køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen eller begge forordninger. Afsnit 8 omhandler de sager, der har medført frakendelse af førerretten.

 

Hovedparten af sagerne stammer fra politiets vejkontrol, men undersøgelsen omfatter også sager, der er opstået på baggrund af Rigspolitiets virksomhedskontrol.

 

4.2. Oversigt over bøderne i de sager, der er omfattet af undersøgelsen

 

Nedenfor er samtlige de 514 sager, der er omfattet af undersøgelsen, indsat i et skema med henblik på at illustrere antallet af sager vedrørende henholdsvis køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparat­forordningen og sager, hvor begge forordninger er overtrådt. Herudover fremgår det af oversigten, hvor mange sager der vedrører henholdsvis fører og virksomhed, ligesom antallet af overtrædelser vedrørende de forskellige sagstyper er angivet.

 

I oversigten er sagerne inddelt efter bødestørrelserne, således at det fremgår, hvor mange afgørelser der er endt med bøder i nærmere angivne intervaller. Bøderne dækker i visse tilfælde også over andre overtrædelser, f.eks. af færdselsloven. Det fremgår derimod ikke af skemaet, at der i undersøgel­sen også indgår nogle sager, der udover bøde har medført frihedsstraf på grund af andre overtrædelser, ligesom frakendelser ikke er medtaget i oversigten, men er omtalt nærmere i afsnit 8.

 

Som det fremgår af oversigten, er langt de fleste sager, nemlig 417 af de i alt 514 sager (svarende til 81 pct.), afgjort med en bøde i intervallet 0 – 9.000 kr.

 

I alt 73 af de 514 sager (svarende til 14 pct.) er afgjort med bøder mellem 9.001 og 20.000 kr.

 

Kun 24 sager (svarende til knap 5 pct.) har medført bøder, der overstiger 20.000 kr. Kun fem af disse sager er afgjort med en bøde, der overstiger 40.000 kr. En sag er afgjort med en væsentligt højere bøde end de øvrige sager, nemlig en bøde på 170.500 kr. til en virksomhed. Denne sag er afsluttet efter den undersøgte periode fra 11. april til den 31. oktober 2007, jf. nedenfor afsnit 4.3., men er medtaget her og i redegørelsen i øvrigt på grund af det særligt store bødebeløb.

 

 


Bødens stør­relse

Køre- og hviletidsforordningen

Kontrolapparatforordningen

Begge forordninger

Chauffør

Vognmand

Chauffør

Vognmand

Chauffør

Vognmand

Antal sager

Antal overtræ­delser

Antal sager

Antal overtræ­delser

Antal sager

Antal overtræ­delser

Antal sager

Antal overtræ­delser

Antal sager

Antal overtræ­delser

Antal sager

Antal overtræ­delser

0 – 3.000

48

59

17

17

84

306

11

14

3

19

-

-

3.001 - 6.000

16

24

19

26

43

98

106

140

11

25

1

4

6.001 - 9.000

6

11

6

8

5

22

34

79

6

18

1

6

9.001 – 12.000

5

17

5

10

6

34

13

29

3

11

5

9

12.001 – 15.000

-

-

2

5

1

10

2

5

3

13

4

12

15.001 – 20.000

1

3

7

19

2

12

5

23

3

22

6

16

20.001 – 30.000

1

2

2

5

-

-

2

11

-

-

4

30

30.001 – 40.000

-

-

1

3

2

33

2

27

3

29

2

14

40.001 – 50.000

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

1

9

50.001 – 75.000

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

2

18

75.001 – 100.000

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

1

6

100.000 - >

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

1*

28

I alt:

77

 

59

 

143

 

175

 

32

 

28

 

*Denne sag er afgjort efter den undersøgte periode, men er medtaget i undersøgelsen på grund af den meget høje bøde


4.3. Sager, der er afgjort efter den undersøgte periode

 

Som nævnt i afsnit 4.1. omfatter undersøgelsen sager, der er afgjort i perioden fra den 11. april 2007 til den 31. oktober 2007. Denne afgrænsning af den undersøgte periode er bl.a. foretaget af hensyn til muligheden for at indkalde og gennemgå de sager, der skulle indgå i denne redegørelse, som skulle afsluttes umiddelbart efter årsskiftet 2007/2008.

 

For at sikre, at der ikke i perioden umiddelbart herefter er afgjort sager, hvor sanktionerne afviger væsentligt fra afgørelserne i de sager, der er omfattet af undersøgelsen, har Rigspolitiet og Rigsadvo­katen endvidere via Kriminalregisteret indhentet (summariske) oplysninger om afgjorte sager i perio­den fra den 1. november til den 31. december 2007. Det fremgår, at der i denne periode yderligere er afgjort 165 sager om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, hvoraf der i 88 sager er fastsat en sanktion til føreren, og i 77 sager er fastsat en sanktion til virksomheden (ejeren/brugeren).

 

Sanktionen i de 88 sager, der vedrører førere, varierer fra en bøde på 500 kr. til en bøde på 38.000 kr.

 

85 ud af de 88 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 500 – 10.000 kr. To sager er afgjort med en bøde på 11.000 kr. og en sag er afgjort med en bøde på 38.000 kr.

 

Sanktionen i de 77 sager, der vedrører virksomheden, varierer fra en bøde på 1.000 til en bøde på 170.500 kr.

 

59 ud af 77 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 1.000 – 10.000 kr. Ni sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 10.001 – 20.000 kr., fem sager med en bøde i intervallet fra 20.001 – 30.000 kr., og tre sager er afgjort med en bøde i intervallet 30.001 – 50.000 kr. En af disse sager, hvori der tillige er sket (ubetinget) frakendelse af førerretten, er under anke til landsretten. Én sag er afgjort med en bøde på 170.500 kr. 

 

Sagerne, der er afgjort i perioden fra den 1. november til den 31. december 2007, indgår ikke i øvrigt i denne undersøgelse. Dog er i redegørelsen medtaget den ene sag, der er afgjort med en bøde på 170.500 kr., idet der her er tale om en væsentligt højere bøde end bøderne i de øvrige sager. Sagen er omtalt nærmere i afsnit 7.3.

 

Der er sket frakendelse af førerretten i 10 ud af de 165 sager, heraf er der i otte sager sket betinget frakendelse af førerretten og i to sager er frakendelsen sket ubetinget i henholdsvis 6 måneder og 1 år. I yderligere en sag, der er under anke, skete der frakendelse af førerretten i 6 måneder.    

 

5. Overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen

 

5.1. Indledning

 

I redegørelsen indgår 514 sager, hvori der er fastsat en sanktion for overtrædelse af køre- og hviletids­reglerne, jf. afsnit 4.1. ovenfor.

 

Ud af 514 sager er der i 136 sager fastsat en sanktion for overtrædelse af køre- og hviletidsforordnin­gen (og eventuelt overtrædelse af anden lovgivning), men uden at der samtidig er sket overtrædelse af kontrolapparatforordningen.

 

77 sager er afgjort med en sanktion til føreren, jf. nærmere afsnit 5.2. nedenfor. 59 sager vedrører strafansvaret for virksomheden (ejeren/brugeren) som følge af førerens overtrædelser af køre- og hvi­letidsforordningen, herunder eventuelt som følge af ejeren/brugerens egen kørsel som chauffør for virksomheden, jf. nærmere afsnit 5.3.

 

5.2. Sanktionen til føreren

 

Som det er nævnt ovenfor i afsnit 3.2., fastsættes sanktionen til føreren ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen til en bøde på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hvile­tid overskrides med 1 pct.. For overtrædelser af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden, der er begået efter den 11. april 2007, skal der endvidere i visse tilfælde, hvor den afholdte pause er for kort, fastsættes en pausebøde på 1.500 kr. til føreren.

 

Føreren skal endvidere frakendes førerretten, hvis reglerne i køre- og hviletidsforordningen er over­trådt med mere end 30 pct.. Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget, jf. nærmere ovenfor i afsnit 3.2.

 

I 77 sager har føreren overtrådt køre- og hviletidsforordningen, uden at der samtidig er sket overtræ­delse af kontrolapparatforordningen, jf. skemaet i afsnit 4.

 

68 ud af de 77 sager er afgjort af politiet med et bødeforelæg. De resterende ni sager er afgjort inden­retligt med dom eller bødevedtagelse.

 

Sanktionen til føreren i de 77 sager varierer fra en bøde på 500 kr. til en bøde på 22.500 kr.

 

48 ud af 77 sager er afgjort med bøde i intervallet fra 0 – 3.000 kr. Bødestørrelsen varierer fra en bøde på 500 kr. til en bøde på 3.000 kr. Størrelsen af bøden i den enkelte sag afhænger af den procentvise overskridelse af køre- og hviletidsforordningen. I hovedparten af sagerne foreligger der én overtræ­delse af køre- og hviletidsforordningen. I nogle få sager foreligger der mere end én overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen eller overtrædelse af anden lovgivning, f.eks. færdselsloven. Bøderne ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde til føreren på 100 kr. pr. pct., reglerne er overtrådt.

 

16 ud af 77 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 3.001 – 6.000 kr.  Bødestørrelsen varierer fra en bøde på 3.500 kr. til en bøde på 5.500 kr. I seks sager foreligger der mere end én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen eller overtrædelse af anden lovgivning. I de øvrige 10 sager foreligger der kun én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, og bødens størrelse afhænger af den pro­centvise overtrædelse af reglerne. Bøderne ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde til føreren på 100 kr. pr. pct., reglerne er overtrådt.

 

I syv af de 16 nævnte sager er der sket betinget frakendelse af førerretten som følge af førerens over­trædelse af køre- og hviletidsforordningen, jf. nærmere nedenfor i afsnit 8. Herunder har en uden­landsk chauffør i en af sagerne vedtaget en betinget frakendelse af førerretten (i Danmark) i forbin­delse med en overtrædelse af reglen om dagligt hvil på 47 pct. (sag nr. 5 i afsnit 8 og i bilag 2, der vedrører førerretsfrakendelse). Tre af de 16 sager, hvor overtrædelserne er begået af udenlandske fø­rere, er afgjort med bødeforelæg på henholdsvis 3.500 kr., 4.000 kr. og 4.500 kr. I alle tre sager var reglen om daglig hviletid overtrådt med mere end 30 pct., og de tre udenlandske førere burde således være frakendt førerretten betinget.

 

Seks sager er afgjort med bøder, der er fastsat i intervallet fra 6.001 kr. til 9.000 kr. Bødestørrelsen varierer fra en bøde på 7.500 kr. til en bøde på 8.500 kr. I tre af disse sager foreligger der mere end én overtrædelse af forordningen, hvilket er årsagen til den højere bøde. Således er der f.eks. i en af disse sager – udover den takstmæssige bøde for en overtrædelse af artikel 7 om pauser i køretiden og en overtrædelse af reglen om daglig køretid – på grund af overtrædelsen af artikel 7 fastsat en ”pause­bøde” på 1.500, idet den afholdte pause i køretiden var for kort. I tre af de seks sager foreligger der kun én (alvorlig) overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. I den ene sag, hvor chauf­føren var udenlandsk, var reglen om daglig hviletid overtrådt med 77 pct., og bøden er fastsat til 8.000 kr. Der skete ikke (betinget) frakendelse af førerretten i denne sag, uagtet betingelsen herfor er opfyldt. I en tilsvarende sag (sag nr. 11) med en dansk chauffør, som omfatter en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 76 pct., er bøden fastsat til 8.000 kr., og førerretten blev frakendt chaufføren be­tinget. I den sidste sag (sag nr. 12), hvor bøden er fastsat til 8.500 kr. for en overtrædelse af reglen om køretid uden pause med 81 pct. og en overtrædelse af færdselsloven, som straffes med en bøde på 500 kr., skete der tillige betinget frakendelse af førerretten.

 

Bøderne i de fem sager ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde til føreren på 100 kr. pr. pct., reglerne er overtrådt. Derudover vurderes det, at der ved afgørelsen af én sag, som omfatter en overtrædelse af reglen om daglig køretid og en overtrædelse af reglen om daglig hviletid, der er begået i samme kørselsforløb, fejlagtigt ikke taget hensyn til den ved cirkulæreskri­velse af 30. marts 2007 gennemførte lempelse om sammenlægning af køretid i forbindelse med for kort hvil (1-times-reglen”). Det bemærkes i den forbindelse, at bødeforelægget i sagen på 8.000 kr. er udfærdiget i januar 2007, og at sagen efterfølgende er afgjort ved en udeblivelsesdom. Politidirektøren vil på den baggrund blive anmodet om at foretage en fornyet gennemgang af sagen.

 

Fem sager er afgjort med bøde i intervallet fra 9.001 – 12.000 kr. I en sag havde en udenlandsk chauf­før overtrådt reglen om daglig hviletid med 31 pct. og reglen om daglig køretid med 72 pct. (sam­menlagt køretid og i samme kørselsforløb) og er straffet med en bøde på 10.600 kr. I en anden sag, der også vedrører en udenlandsk chauffør, er bøden fastsat til 11.000 kr. for en overtrædelse af reglen om daglig hviletid på 83 pct. og en overtrædelse af reglen om daglig køretid på 10 pct. samt for mang­lende betaling af vejbenyttelsesafgift, der straffes med en bøde på 1.500 kr. Den tredje sag er afgjort med en bøde på 12.000 kr. ligeledes til en udenlandsk chauffør og omfatter en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 38 pct., en overtrædelse af reglen om daglig køretid på 41 pct. (sammenlagt køretid og i samme kørselsforløb) og en overtrædelse af reglen om pauser i køretiden med 107 pct. I alle tre sager burde der tillige være sket betinget frakendelse af førerretten. Den fjerde sag (sag nr. 14) er afgjort med en bøde på 11.500 kr. samt betinget frakendelse af førerretten og vedrører en overtræ­delse af  reglen om dagligt hvil med 57 pct. og en overtrædelse af reglen om pauser i køretiden med 55 pct. inden for samme kørselsforløb, hvilket er årsagen til, at der (kun) skete betinget frakendelse af fø­rerretten. Den sidste sag er afgjort med en bøde på 12.000 kr. og vedrører syv (mindre og større) over­trædelser af køre- og hviletidsforordningen.

 

Bøderne ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde til føreren på 100 kr. pr. pct., reglerne er overtrådt. I sagen, der er afgjort med en bøde på 12.000 kr. til en uden­landsk chauffør, er bøden dog fastsat noget under den takstmæssige bøde, der under de nævnte om­stændigheder ville være 19.000 kr.

 

Som det fremgår af skemaet i afsnit 4, er én sag afgjort med en bøde i intervallet fra 15.001 – 20.000 kr. Sagen (sag nr. 16), der vedrører tre overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, er afgjort med en bøde på 15.600 kr. og omfattede en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 51 pct., en over­trædelse af reglen om daglig køretid med 90 pct. (sammenlagt køretid og begået i samme kørselsfor­løb) og yderligere en overtrædelse af reglen om daglig hvil, hvor overskridelsen var på 15 pct. Den fastsatte bøde på 15.600 kr. svarer til den takstmæssige bøde. Der skete endvidere betinget frakendelse af førerretten. 

 

Endelig er en sag afgjort med en bøde i intervallet fra 20.001 – 30.000 kr. Sagen (sag nr. 20), der ved­rører overtrædelse af reglen om pauser i køretiden (artikel 7) med 66 pct. og spirituskørsel efter færd­selsloven med en promille på 1,91, er afgjort med en bøde på 22.500 kr. og (ubetinget) frakendelse af førerretten i 3 år og 6 måneder. Den noget høje bøde må antages i det væsentligste at skyldes spiritus­kørslen, idet bøden i sager om spirituskørsel fastsættes til en måneds nettoløn ganget med promillens størrelse.

 

5.2.1. Sammenfatning

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at sanktionen til føreren ved overtrædelse af køre- og hviletids­forordningen i mere end halvdelen (48 sager) af de 77 sager er fastsat til en bøde på 3.000 kr. eller derunder.

 

I yderligere 16 sager er bøden fastsat i intervallet fra 3.001 – 6.000 kr. og kun i 13 ud af 77 sager over­stiger bøden 6.000 kr. I disse 13 sager har der foreligget flere overtrædelser af køre- og hviletidsfor­ordningen og/eller eventuelt anden lovgivning, f.eks. færdselsloven, hvilket er årsagen til de højere bøder. I nogle af sagerne skyldes den høje bøde, at der er tale om mere alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen. Den højeste bøde i denne kategori er på 22.500 kr. til føreren.

 

Bøderne i de 77 sager ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde på 100 kr. pr. pct., reglerne er overtrådt. I én sag, hvor der var tale om en udenlandsk chauffør, ses bøden dog fastsat noget under den takstmæssige bøde. I en anden sag vurderes det, at der ikke er taget hensyn til den ved cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007 gennemførte lempelse om sammenlægning af køretid i forbindelse med for kort hvil (”1-times-reglen”), og politidirektøren vil blive anmodet om at foretage en fornyet gennemgang af sagen.

 

De sager, hvori der er sket frakendelse som følge af overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen er nærmere beskrevet i afsnit 8 og i bilag 2, der indeholder en nærmere beskrivelse af de sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten. Der ville så vidt ses have været grundlag for betinget frakendelse i nogle yderligere sager vedrørende udenlandske chauffører. Baggrunden for, at denne sanktion ikke er blevet pålagt, er formentlig at der kan være betydelige vanskeligheder heri, når den sigtede kun ophol­der sig meget kortvarigt i Danmark, og at en betinget frakendelse i disse situationer desuden får en meget begrænset virkning, fordi frakendelsen kun gælder her i landet.

 

5.3. Sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren)

 

Som det er nævnt ovenfor i afsnit 3.2., fastsættes sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren) til en bøde, der er det dobbelte af bøden til chaufføren, dvs. 200 kr. pr. pct. reglerne overskrides. For over­trædelser af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden, der er begået efter den 11. april 2007, skal der endvidere i visse tilfælde, hvor den afholdte pause er for kort, fastsættes en pausebøde på 1.500 kr. til føreren og en bøde på 3.000 kr. til virksomheden.

 

59 sager er afgjort med en sanktion til virksomheden som følge af en førers overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, uden at der samtidig er sket overtrædelse af kontrolapparatforordningen, jf. skemaet i afsnit 4. I hovedparten af sagerne udspringer strafansvaret for virksomheden (eje­ren/brugeren) af førerens overtrædelse af reglerne, jf. ovenfor i afsnit 2 om det objektive ansvar, som påhviler arbejdsgiveren. Det forekommer endvidere, at virksomhedsejeren har udført kørsel i et af virksomhedens køretøjer og således også er at betragte som fører. I disse tilfælde pålægges der som udgangspunkt et virksomhedsansvar (ejer/bruger) i anledning af overtrædelserne.

 

56 ud af de 59 sager er afgjort af politiet med et bødeforelæg. De resterende tre sager er afgjort inden­retligt med dom eller bødevedtagelse.

 

Sanktionen til virksomheden i de 59 sager varierer fra en bøde på 1.200 kr. til en bøde på 31.500 kr. 

 

17 ud af 59 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 0 – 3.000 kr. I 15 ud af 17 sager foreligger der kun én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, og bøderne ses fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde på 200 kr. til virksomheden (ejeren/brugeren) pr. pct., reglerne overskrides. I én sag foreligger der tillige en overtrædelse af reglerne om godskørsel, og bøden overstiger derfor den takstmæssige bøde. I en anden sag, hvor to af virksomhedens chauffører havde overtrådt reglerne om dagligt hvil med 12 pct., er bøden fastsat til 2.500 kr., uagtet den takstmæssige bøde er 2.500 kr. pr. chauffør, dvs. 5.000 kr. til virksomheden.

 

19 ud af 59 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 3.001 – 6.000 kr. 14 ud af 19 sager vedrører én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, og bøderne ses fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde. I de fem resterende sager har der foreligget mere end én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen eller tillige overtrædelse af anden lovgivning, f.eks. reglerne om godskørsel. Det vurderes, at bøden for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne også i disse sager er fastsat i overens­stemmelse med taksten.

 

Seks ud af 59 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 6.001 – 9.000 kr. I to sager, hvor bøden er fastsat til 7.000 og 8.000 kr., foreligger der kun én (alvorligere) overtrædelse af køre- og hviletidsfor­ordningen, og bøderne ses fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde. I de øvrige fire sager foreligger der flere overtrædelser af forordningen og eventuelt af anden lovgivning, men det vurderes, at bøden for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne er fastsat i overensstemmelse med taksten, bortset fra i en sag, hvor bøden er fastsat til 8.000 kr. (sag nr. 10) for to overtrædelser på hen­holdsvis 38 pct. og 9 pct., hvor den takstmæssige bøde ville være på 9.500 kr. I samme sag blev virk­somhedsejeren, der havde været fører af køretøjet, frakendt førerretten betinget.

 

I fem ud af 59 sager er sagen afgjort med en bøde i intervallet fra 9.001 – 12.000 kr. En sag vedrører en chaufførs overtrædelse af forordningen med 47 pct. og er afgjort med en bøde på 9.500 kr. til virk­somheden, svarende til den takstmæssige bøde. I de øvrige fire sager foreligger der flere overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og anden lovgivning, herunder færdselsloven. Det vurderes, at bø­derne for overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen er fastsat i overensstemmelse med taksten. Dog er en sag, der vedrører to chaufførers overtrædelse af reglen om dagligt hvil med henholdsvis 52 pct. og 47 pct. afgjort med en bøde på 10.500 kr., hvor den takstmæssige bøde ville være på 20.000 kr.

 

To ud af 59 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 12.001 – 15.000 kr. Den ene sag vedrører virksomhedens ansvar for en chaufførs overtrædelse af reglen om dagligt hvil med 32 pct. og reglen om daglig køretid på 41 pct. inden for samme kørselsforløb og er afgjort med en bøde på 14.400 kr., hvor den takstmæssige (oprundede) bøde ville være på 15.000 kr. Den anden sag vedrører en chaufførs overtrædelse af reglen om køretid uden pause i artikel 7 med 50 pct. samtidig med, at chaufføren har holdt for kort pause, og en overtrædelse af reglen om daglig køretid med 8 pct. Sagen er afgjort med en bøde på 15.000 kr., der svarer til den takstmæssige bøde på 200 kr. til virksomheden (eje­ren/brugeren) pr. pct., reglerne overskrides, sammenlagt med en ”pausebøde” på 3.000 kr. i anledning af chaufførens overtrædelse af artikel 7.

 

I syv ud af de 59 sager er sagen afgjort med en bøde i intervallet fra 15.001 – 20.000 kr. I to af de syv sager foreligger der kun én (alvorligere) overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen. Således har chaufføren i den ene sag, der er afgjort med en bøde på 15.500 kr., overtrådt reglen om dagligt hvil med 76 pct., og i den anden sag, der er afgjort med en bøde på 16.000 kr., er reglen om køretid uden pause overtrådt med 81 pct. Bøderne ses fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde. I en sag, der er afgjort med en bøde på 17.000 kr., foreligger der - udover én overtrædelse af køre- og hvi­letidsforordningen på 5 pct. - en række overtrædelser af reglerne om særtransporter, og det vurderes, at bøden på 17.000 kr. i al væsentlighed skyldes disse overtrædelser. I de øvrige fire sager foreligger der flere overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og/eller anden lovgivning, men det vurderes, at bøden for overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen er fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

To ud af 59 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 20.001 – 30.000 kr. Den ene sag, der er af­gjort med en bøde på 22.500 kr., omfatter en overtrædelse af reglen om dagligt hvil med 57 pct. og en overtrædelse af reglen om køretid uden pause på 55 pct., svarende til den takstmæssige bøde på 200 kr. til virksomheden (ejeren/brugeren) pr. pct., reglerne overskrides. Den anden sag er afgjort med en bøde på 24.000 kr. til en udenlandsk virksomhed og omfatter en førers overtrædelse af reglen om dag­lig hviletid med 38 pct., en overtrædelse af reglen om daglig køretid på 41 pct. (kumuleret køretid og i samme kørselsforløb) og en overtrædelse af reglen om pauser i køretiden med 107 pct. Bøden i sagen er således fastsat noget under den takstmæssige bøde, der under de nævnte omstændigheder udgør 37.500 kr.

 

I én sag, hvor sanktionen samtidig er den alvorligste i denne kategori, er bøden fastsat til 31.500 kr. til virksomheden. Sagen omfatter to (alvorlige) overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen på hen­holdsvis 51 pct. (daglig hviletid) og 90 pct. (daglig køretid) samt en anden mindre overtrædelse af forordningen på 15 pct. Bøden svarer til den takstmæssige bøde.

 

5.3.1. Sammenfatning

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at sanktionen til virksomheden ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen i mere end halvdelen (36 sager) af de 59 sager er fastsat til en bøde på 6.000 kr. eller derunder.

 

I yderligere 11 sager er bøden fastsat i intervallet fra 6.001 – 12.000 kr., og kun i 12 ud af 59 sager overstiger bøden 12.000 kr. I disse 12 sager har der foreligget flere overtrædelser af køre- og hviletids­forordningen og/eller eventuelt anden lovgivning, f.eks. færdselsloven, hvilket er årsagen til de højere bøder. I nogle af sagerne skyldes den høje bøde, at der er tale om procentvise mere alvorlige overtræ­delser af køre- og hviletidsforordningen. Den højeste bøde i denne kategori er på 31.500 kr. til virk­somheden.

 

Bøderne i de 59 sager er helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde på 200 kr. pr. pct.. I nogle få tilfælde er bøden fastsat til et beløb, der ligger under den takstmæssige bøde, uden at det er muligt nærmere at vurdere baggrunden herfor.

 

Den sag (sag nr. 10), hvor virksomhedsejeren, der også var fører af køretøjet, blev frakendt førerretten betinget, er nærmere beskrevet i afsnit 8 og i bilag 2, der indeholder en nærmere beskrivelse af de sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten.

 

5.4. Særligt om sanktionen ved overtrædelse af artikel 7 om pauser i køretiden

 

Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007 blev der gennemført visse lempelser af sanktionerne ved overtrædelse af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden. Lempelserne består bl.a. i, at den generelle tolerancegrænse på 5 pct. ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen i forhold til overtrædelser af artikel 7 er erstattet af en fem minutters tolerance på hver pause. Herud­over skete der ændring af praksis for, hvornår der skal ske kumulation af køretiden (sammenlægning af den køretid, som ligger på hver side af en utilstrækkelig pause) ved overskridelse af reglerne om pause. Der blev endelig indført en pausebøde på 1.500 kr. til chaufføren og 3.000 kr. til virksomheden i de tilfælde, hvor pausen har været mere end 5 minutter for kort, men ikke mere end 1/3 for kort. Æn­dringerne, der trådte i kraft den 11. april 2007, finder anvendelse på sager, som denne dato endnu ikke er endeligt afgjort.

 

På baggrund af disse ændringer i praksis er overtrædelser af denne art gennemgået særskilt. Der er tale om ca. 100 sager, der omfatter én eller flere overtrædelser af reglen om køretid uden pause.

 

Gennemgangen har vist, at der i 45 af de pågældende sager formentlig foreligger et overgangsproblem, idet der i disse sager tilsyneladende er fastsat sanktioner i overensstemmelse med de forud for 11. april 2007 gældende retningslinjer. I en meget stor del af sagerne er et bødeforelæg udsendt eller et ankla­geskrift således afsendt til retten inden den 11. april 2007, hvor cirkulæreskrivelsen trådte i kraft, mens sagerne først ses afgjort efter denne dato. Det er nærliggende at antage, at cirkulæreskrivelsen ikke er anvendt i forbindelse med disse sager, fordi den trådte i kraft efter, at sagsbehandlingen i politikred­sene var afsluttet, men inden sagernes endelige afgørelse.

 

Sagerne vil derfor blive tilbagesendt til de respektive politikredse med henblik på en fornyet vurde­ring. På den baggrund er sagerne endvidere ikke medtaget i denne redegørelse, hverken i skemaet i afsnit 4.2. eller omtalt yderligere.

 

I de øvrige sager af denne art ses bøderne fastsat i overensstemmelse med de nye retningslinier, hvilket i de fleste sager har medført noget mindre bødestørrelser. Sagerne giver i øvrigt ikke anledning til særlige bemærkninger.

 

Det kan tilføjes, at den ændrede praksis også i nogle sager har medført frifindelse, men sager, der ikke er endt med sanktioner, er ikke medtaget i denne undersøgelse.

 

6. Overtrædelse af kontrolapparatforordningen

 

6.1. Indledning

 

318 ud af 514 sager angår overtrædelse af kontrolapparatforordningen – uden at der samtidig er sket overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen – og eventuelt overtrædelser af anden lovgivning, her­under færdselsloven.

 

Heraf er der i 143 sager fastsat en sanktion til føreren for overtrædelse af kontrolapparatforordningen, og i 175 sager fastsat en sanktion til virksomheden (ejeren/brugeren) som følge af førerens over­trædel­ser af kontrolapparatforordningen, eventuelt som følge af virksomhedsejerens egen kørsel for virk­somheden.

 

6.2. Sanktionen til føreren

 

Sanktionen til føreren ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen fastsættes som udgangspunkt til en bøde på 3.000 kr. pr. overtrædelse, jf. nærmere afsnit 3.3.

 

Føreren skal endvidere frakendes førerretten, hvis han inden for en periode på tre år begår tre overtræ­delser af reglerne i kontrolapparatforordningen. Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget.

 

I redegørelsen indgår som nævnt 143 sager, hvor en chauffør er pålagt straf for overtrædelse af kon­trolapparatforordningen, uden der samtidig er sket overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforord­ningen.

 

99 af de 143 sager er afgjort af politiet med et bødeforelæg. De resterende 44 sager er afgjort indenret­ligt med dom eller bødevedtagelse.

 

Sanktionen til føreren i de 143 sager varierer fra en bøde på 1.000 kr. til en bøde på 40.000 kr. Derud­over er chaufføren i en sag idømt en betinget dom på fængsel i 10 dage for andre overtrædelser og en tillægsbøde på 9.000 kr.

 

84 ud af 143 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 0 – 3.000 kr. I tre af disse sager er bøden fastsat til et beløb, der er mindre end den takstmæssige bøde på 3.000 kr. pr. overtrædelse. I en sag, hvor det udover en overtrædelse af færdselsloven kunne konstateres, at der var foretaget uautoriseret indgreb i kontrolapparatet eller dets forbindelser på et køretøj, der blev ført af en udenlandsk chauffør, er bøden til chaufføren fastsat til 1.000 kr. I en anden sag, hvor bøden er fastsat til 2.000 kr., havde en chauffør overtrådt artikel 15, stk. 7, om førerens pligt til at medbringe diagramark under kørsel og endvidere overtrådt færdselsloven ved at have foretaget overhaling, hvor det var forbudt. Det fremgår af dommen i denne sag, at retten ved strafudmålingen lagde vægt på, at diagramarkene efter det op­lyste lå i en anden bus, der kørte sammen med tiltaltes bus, og at diagramarkene i øvrigt efter det oply­ste overholdt reglerne. I den sidste sag, der omfatter én overtrædelse af kontrolapparatforordningen, er bøden til en udenlandsk chauffør fastsat til 300 euro (ca. 2.200 kr.).

 

81 af de 84 sager er afgjort med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af kontrolapparatforordningen. I 73 sager har der været tale om én overtrædelse af forordningen, i tre sager forelå der flere overtrædel­ser af kontrolapparatforordningen, og i fem sager forelå der samtidig overtrædelse af anden lovgiv­ning, f.eks. færdselsloven. Bøden på 3.000 kr. svarer til den takstmæssige bøde til føreren ved én overtrædelse af kontrolapparatforordningen.

 

43 sager af de 143 sager er afgjort med en bøde, der er fastsat i intervallet fra 3.001 kr. – 6.000 kr. I 31 af disse sager foreligger der én overtrædelse af kontrolapparatforordningen samt yderligere overtræ­delse af anden lovgivning, herunder færdselsloven, hvilket er årsagen til, at bøden overstiger den takstmæssige bøde for én overtrædelse af forordningen.

 

12 af de 43 sager er afgjort med en bøde på 6.000 kr. I 11 af de 12 sager foreligger der to overtrædel­ser af kontrolapparatforordningen, og bøden på 6.000 kr. svarer til den takstmæssige bøde ved to overtrædelser af forordningen. I den sidste af de 12 sager, der er afgjort med en bøde på 6.000 kr., havde en chauffør undladt at anvende diagramark under kørsel med en lastbil, der var registreret til en virksomhed, som var ejet af chaufførens ægtefælle. Der kan herved være sket en fastsættelse af bøden til chaufføren som en virksomhedsbøde, selv om der formentlig burde være pålagt både chaufføren og virksomheden bødeansvar.

 

Fem af de 143 sager er afgjort med en bøde, der er fastsat i intervallet fra 6.001 – 9.000 kr. I to sager er der fastsat bøder på 7.000 kr., og i en sag er der fastsat en bøde på 7.500 kr. I sagerne foreligger der flere overtrædelser af kontrolapparatforordningen og/eller af anden lovgivning. I to sager er der fastsat en bøde på 9.000 kr., idet bøden på 9.000 kr. i den ene sag er fastsat som en tillægsstraf til en betinget fængselsstraf på 10 dage for overtrædelse af straffeloven og flere andre overtrædelser af færdselslo­ven. I begge sager, hvor bøden er fastsat til 9.000 kr., forelå der tre overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen, og den fastsatte bøde svarer således til den takstmæssige bøde.

 

I seks af de 143 sager er der fastsat bøder i intervallet fra 9.001 kr. – 12.000 kr. I en sag (sag nr. 22) er der fastsat en bøde på 9.500 kr. for tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen og en overtrædelse af færdselsloven, der medfører en bøde på 500 kr. Der skete desuden betinget frakendelse af førerret­ten. Sanktionen svarer til den takstmæssige bøde, ligesom der skal ske betinget frakendelse ved tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen.

 

I to sager er bøden fastsat til 10.000 kr. Den ene sag vedrører tre overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen og to overtrædelser af færdselsloven og bekendtgørelse om godskørsel, hvilket er årsagen til, at bøden overstiger den takstmæssige bøde for tre overtrædelser. Uagtet der er tale om tre overtræ­delser af kontrolapparatforordningen, er der ikke sket frakendelse af førerretten. I den anden sag er bøden fastsat til 10.000 kr. i et tilfælde, hvor en udenlandsk chauffør førte lastbil uden at have erhver­vet kørekort til lastbil og uden at anvende diagramark i kontrolapparatet. Bøden for at have kørt lastbil uden kørekort dertil er 5.000 kr., og overtrædelsen af kontrolapparatforordningen skal fastsættes til 3.000 kr. til føreren, og den takstmæssige bøde er således 8.000 kr. Er føreren samtidig også ejer af køretøjet, hvilket kan have været tilfældet i sagen, udgør den takstmæssig bøde 11.000 kr.

 

I en sag, der vedrører tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen og en overtrædelse af færdsels­loven, som har medført en bøde på 10.500 kr., er der (alene) sket frakendelse af førerretten på grund af færdselslovsovertrædelsen. To sager er afgjort med en bøde på 12.000 kr., idet der i den ene sag er tale om en tillægsbøde til en betinget frihedsstraf på 7 dage for overtrædelse af straffeloven og en (ubetin­get) frakendelse af førerretten i 1 år. Under hensyn til, at dommen omfatter adskillige overtrædelser af bl.a. straffeloven og færdselsloven, er det ikke muligt isoleret set at vurdere sanktionen for overtræ­delse af kontrolapparatforordningen. I den anden sag (sag nr. 23) havde en chauffør anvendt et dia­gramark i mere end 24 timer (overtrædelse af artikel 15, stk. 2) og havde i 19 tilfælde undladt at ud­fylde diagramarket korrekt, idet der ikke var anført fyldestgørende oplysninger om for- og efternavn, ligesom chaufføren havde undladt at anføre start- og sluttidspunkt og slutkilometre. Bøden blev som nævnt fastsat til 12.000 kr., og der skete endvidere betinget frakendelse af førerretten. Ved straffast­sættelsen fulgte retten anklagemyndighedens bødepåstand, og i sagen er der således fastsat en langt mindre bøde end den takstmæssige bøde, der for de 19 overtrædelser af artikel 15, stk. 5, ville udgøre 57.000 kr.

 

I de resterende fem ud af 143 sager er bøden fastsat fra 12.000 kr. til en bøde på 40.000 kr. I en sag, der er afgjort med en bøde på 15.000 kr., havde chaufføren i 10 tilfælde undladt at anføre sluttidspunkt og slutsted på diagramarkene, ligesom han på en del af arbejdsdagen havde kørt uden at anvende dia­gramark. Sagen er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 6.2.1.

 

En anden af de fem sager er afgjort med en bøde på 17.500 kr. til en udenlandsk chauffør og omfatter fire overtrædelser af kontrolapparatforordningen og to andre overtrædelser, herunder en overtrædelse af dyreværnsloven, hvor bøden er fastsat til 5.000 kr. Det fremgår, at bøden for overtrædelserne af kontrolapparatforordningen er fastsat til 12.000 kr. svarende til den takstmæssige bøde ved fire over­trædelser. En sag er afgjort med en bøde på 2.400 euro (ca. 17.600 kr.) til en udenlandsk chauffør, som ikke havde medbragt diagramark for forudgående kørsel i seks dage. Under hensyn til bødens størrelse må det antages, at det ikke har været muligt for chaufføren, der som nævnt var udlænding, at frem­skaffe de manglende diagramark, og bøden er således fastsat efter antallet af manglende diagramark og svarer til den takstmæssige bøde til føreren ved seks overtrædelser af forordningen. I begge sager burde de udenlandske chauffører have været frakendt førerretten betinget (i Danmark).

 

I en sag (sag nr. 25), der omfattede 11 overtrædelser af kontrolapparatforordningen og en hastigheds­overtrædelse, er bøden fastsat til 36.500 kr. Forholdet var nærmere det, at en chauffør i 11 dage havde ført en lastbil, hvori der var installeret et digitalt kontrolapparat, uden at han var i besiddelse af et ”fø­rerkort”, som skal anvendes i apparatet, således at der sker registrering af førerens køre- og hviletid. Det fremgik af chaufførens forklaring, at arbejdsgiveren havde bedt ham benytte diagramark, indtil han kunne få et førerkort. Derudover havde chaufføren ført lastbilen med en hastighed, der oversteg den tilladte hastighed med mere end 40 pct. Retten fastsatte bøden til 36.500 kr. og frakendte førerret­ten (ubetinget) i 1 år. Førerretsfrakendelsen skete også som følge af hastighedsovertrædelsen. Det må antages, at bøden for overtrædelse af kontrolapparatforordningen isoleret set er fastsat til 33.000 kr. svarende til den takstmæssige bøde til føreren ved 11 overtrædelser af kontrolapparatforordningen, idet bøden for hastighedsovertrædelsen takstmæssigt skal fastsættes til 3.500 kr.

 

Den sidste sag (sag nr. 26) er afgjort med en bøde på 40.000 kr. og (ubetinget) frakendelse af førerret­ten i 6 måneder til en fører, der blev dømt for overtrædelse af kontrolapparatforordningens artikel 16, stk. 2, ved i september og oktober måned 2005 i 21 tilfælde at have ført en lastbil med et defekt kon­trolapparat og undladt at notere oplysninger om køre- og hviletiden på diagramarket eller et særskilt ark. Chaufføren havde kørt 11.492 kilometer uden at foretage de krævede manuelle optegnelser. I by­retten blev chauf­føren straffet med en bøde på 30.000 kr. og frakendt førerretten betinget, idet byretten henviste til færdselslovens § 118 a, stk. 5, hvorefter reglen om absolut kumulation (sammenlægning) kan fraviges. Landsretten forhøjede bøden til 40.000 kr. og frakendte førerretten (ubetinget) i 6 måne­der. Om straffastsættelsen fremgår følgende af landsrettens dom: ”I overensstemmelse med forarbej­derne til ændringen af færdselsloven ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 – som til dels trådte i kraft den 1. september 2005 – fastsættes straffen for en ansats overtrædelse af kontrolapparatforordningen normalt til 3.000 kr. Udgangspunktet for bødefastsættelsen er efter færdselslovens § 118 a, stk. 3, princippet om absolut kumulation. Da der er tale om 21 ensartede overtrædelser begået i løbet af ca. en måned i september og oktober 2005, tiltræder landsretten, at princippet om absolut kumulation kan fraviges, jf. § 118 a, stk. 5. Landsretten fastsætter herefter bøden til 40.000 kr. Vedrørende frakendelse fremgår det endvidere af præmisserne: ”Tiltalte har gjort sig skyldig i mere end 3 overtrædelser af kontrolapparat­forordningen – nemlig 21 – jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6. Det følger herefter af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6 (tidligere nr. 5), at førerretten skal frakendes ubetinget. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger sådanne særlig formildende omstændigheder, at der efter § 126, stk. 2, kan ske betinget frakendelse.” Sagen mod arbejdsgiveren er opgivet, idet virksomheden er gået konkurs.

 

6.2.1. Særligt om sanktionen ved overtrædelse af artikel 15, stk. 5, om udfyldning af diagramar­ket

 

Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 31. oktober 2006 om ændring af praksis vedrørende sanktionerne på køre- og hviletidsområdet blev det i pkt. 3 præciseret, at der uanset antallet af udfyld­ningsfejl eller manglende oplysninger på det enkelte ark kun udmåles én bøde pr. diagramark til hen­holdsvis fører og virksomhed.

 

Navnlig bestemmelsen i artikel 15, stk. 5, har efter indførelsen af de skærpede sanktioner givet anled­ning til diskussion, og der er derfor foretaget en nærmere gennemgang af sanktionen i et antal sager, hvori der har været rejst tiltale for overtrædelse af denne regel. 

 

Det fremgår af undersøgelsen, at føreren i 41 af de under afsnit 6.2. nævnte 143 sager har begået en eller flere overtrædelser af artikel 15, stk. 5, om førerens pligt til at udfylde diagramarket med navn m.v.

 

Sanktionen i de 41 sager varierer fra en bøde på 3.000 kr. til en bøde på 15.000 kr. De 41 sager om­fatter et samlet antal overtrædelser på 297.

 

25 af de 41 sager er afgjort med en bøde på 3.000 kr. 10 af disse sager omfatter én overtrædelse af artikel 15, stk. 5, og bøden svarer til den takstmæssige bøde. Overtrædelsen angik i otte af disse sager manglende udfyldelse af diagramarket med førerens navn. I de øvrige 15 sager, som er afgjort med en bøde på 3.000 kr., har der været tale om mere end én overtrædelse af artikel 15, stk. 5. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor føreren på syv diagramark udover fornavnet kun havde anført forbogstavet på sit efternavn. I en anden sag havde en fører på 26 diagramark undladt at påføre oplysning om slutdato og slutsted, ligesom startstedet var ulæseligt på alle diagramark. Hovedparten af de 15 sager er opstået som følge af virksomhedskontrol, og i flere af sagerne er overtrædelserne begået i september måned 2005, dvs. umiddelbart efter indførelsen af de skærpede sanktioner. Som det fremgår, er der udvist konduite i forbindelse med fastsættelsen af bøden, og der har ikke i nogen af de nævnte sager, hvor der har foreligget mere end tre overtrædelser af artikel 15, stk. 5, i kontrolapparatforordningen, været nedlagt påstand om frakendelse af førerretten.

 

I ni ud af de 41 sager er bøden fastsat i intervallet fra 3.001 – 6.000 kr. Tre af sagerne omfatter en overtrædelse af reglen i artikel 15, stk. 5, samt yderligere en overtrædelse af anden lovgivning, f.eks. færdselsloven. To sager, hvor bøden er fastsat til 6.000 kr., omfatter en overtrædelse af artikel 15, stk. 5, samt yderligere en overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Det vurderes, at sanktionen for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 5, er fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

I en af de ni sager, hvor bøden er fastsat til 4.000 kr., fungerede kontrolapparatet ikke, ligesom dia­gramarket, der sad i kontrolapparatet, ikke var forsynet med navn. Derudover forelå der en overtræ­delse af færdselsloven. I en anden sag havde chaufføren i tre tilfælde benyttet diagramarket i mere end 24 timer, ligesom der på alle tre diagramark manglede dato for kørslens afslutning. Sagen er afgjort med en bøde på 9.000 kr., der dog blev nedsat med halvdelen til 4.500 kr., da tiltalte var pensionist. I den sidste sag, som er afgjort med en bøde på 6.000 kr., forelå der en overtrædelse af artikel 15, stk. 5, som omfattede fire diagramark, hvorpå der manglede oplysninger om slutkilometer samt yderligere én overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Henset til antallet af overtrædelser og bødens størrelse i de tre sager, er der således ved bødefastsættelsen udvist en vis konduite i forbindelse med overtrædel­sen af artikel 15, stk. 5.

 

Seks ud af de 41 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 6.001 – 12.000 kr. I fem af sagerne, hvor der foreligger en overtrædelse af artikel 15, stk. 5, idet diagramarkene bl.a. ikke var udfyldt med navn og/eller registreringsnummer, er bøden for overtrædelsen af artikel 15, stk. 5, fastsat i overensstem­melse med den takstmæssige bøde. I den sjette sag (sag nr. 23) havde en chauffør anvendt et dia­gramark i mere end 24 timer (overtrædelse af artikel 15, stk. 2) og i 19 tilfælde undladt at udfylde dia­gramarket korrekt, idet der bl.a. ikke var anført fyldestgørende oplysninger om for- og efternavn, lige­som chaufføren havde undladt at anføre start- og sluttidspunkt og slutkilometre i de 19 tilfælde. Bøden blev fastsat til 12.000 kr. og der skete endvidere betinget frakendelse af førerretten. Ved straffastsæt­telsen fulgte retten anklagemyndighedens bødepåstand, og i sagen er der således fastsat en langt min­dre bøde end den takstmæssige bøde, der for de 19 overtrædelser af artikel 15, stk. 5, ville udgøre 57.000 kr.  

 

I én sag, hvor bøden er fastsat til 15.000 kr., (sag nr. 24) havde chaufføren i 10 tilfælde undladt at an­føre sluttidspunkt og slutsted på diagramarkene, ligesom han på en del af arbejdsdagen havde kørt uden at anvende diagramark. Det var oplyst, at chaufføren forud for den aktuelle ansættelse kun havde foretaget kørsel, der var undtaget fra reglerne om køre- og hviletid, og derfor ikke var vant til at an­vende diagramark og kontrolapparat. Retten fastsatte bøden til 15.000 kr. og fraveg således hovedreg­len om absolut kumulation og frakendte førerretten (ubetinget) i 6 måneder. Som begrundelse herfor henviste retten til det oplyste om tiltaltes personlige forhold og til den tid, der var forløbet, siden for­holdene var begået. Den takstmæssige bøde ved 10 overtrædelser af kontrolapparatforordningen er 30.000 kr. I sagen er der dels ved politiets udfærdigelse af anklageskriftet udvist ”konduite”, og ved rettens vurdering af sagen taget hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen.

 

 

 

6.2.2. Sammenfatning

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at sanktionen til føreren ved overtrædelse af kontrolapparatfor­ordningen i mere end halvdelen (84 sager) af de 143 sager er fastsat til en bøde på 3.000 kr. eller der­under, svarende til den takstmæssige bøde ved én overtrædelse af forordningen.

 

I yderligere 43 sager er bøden fastsat i intervallet fra 3.001 – 6.000 kr. og kun i 16 ud af 143 sager overstiger bøden 6.000 kr. I disse 16 sager har der foreligget flere overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen og eventuelt anden lovgivning, f.eks. færdselsloven, hvilket er årsagen til de højere bøder. Den højeste bøde i denne kategori er på 40.000 kr. til føreren.

 

Bøderne i de 143 sager ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde på 3.000 kr. pr. overtrædelse, idet der dog ses flere eksempler på, at reglen om absolut kumulation (sam­menlægning) er fraveget, således at den samlede bøde er fastsat til et mindre beløb end den takstmæs­sige bøde. Navnlig i sager om overtrædelse af reglen i forordningens artikel 15, stk. 5, om førerens pligt til at udfylde diagramarket med for- og efternavn mv., er der i flere tilfælde i forbindelse med bødefastsættelsen udvist konduite, idet bøderne i sagerne er fastsat til et lavere beløb end den bøde, der burde være fastsat ud fra det faktiske antal overtrædelser af artikel 15, stk. 5.

 

De sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten som følge af overtrædelse af kontrolapparatfor­ordningen, er beskrevet nærmere i afsnit 8 og i bilag 2, der indeholder en nærmere beskrivelse af de sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten. Der ville så vidt ses have været grundlag for betinget frakendelse i nogle yderligere sager vedrørende udenlandske chauffører. Baggrunden for, at denne sanktion ikke er blevet pålagt, er formentlig, at der kan være betydelige vanskeligheder heri, når den sigtede kun opholder sig meget kortvarigt i Danmark, og at en betinget frakendelse i disse situationer desuden får en meget begrænset virkning, fordi frakendelsen kun gælder her i landet.

 

6.3. Sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren)

 

Sanktionen til virksomheden ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen fastsættes som udgangs­punkt til en bøde på 6.000 kr. pr. overtrædelse, jf. nærmere afsnit 3.3.

 

I redegørelsen indgår 175 sager, hvor en virksomhed er pålagt straf for overtrædelse af kontrolapparat­forordningen, uden at der samtidig er sket overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen. I hovedpar­ten af sagerne udspringer strafansvaret for virksomheden (ejeren/brugeren) af førerens overtrædelse af reglerne, jf. ovenfor i afsnit 2 om det objektive ansvar, som påhviler arbejdsgiveren. Det forekommer endvidere, at virksomhedsejeren har udført kørsel i et af virksomhedens køretøjer og således også er at betragte som fører. I disse tilfælde pålægges der som udgangspunkt et virksomhedsansvar (ejer/bruger) i anledning af overtrædelserne. Endelig indgår der et større antal sager vedrørende over­trædelse af kontrolapparatforordningen, hvor der kun kan pålægges virksomheden strafansvar som f.eks. ved overtrædelse af reglen om, at kontrolapparatet skal godkendes hvert 2. år af en autoriseret installatør.

 

Det fremgår, at 150 af 175 sager er afgjort af politiet med bødeforelæg. De resterende 25 sager er af­gjort indenretligt ved dom eller ved vedtagelse af bøde i retten.

 

Sanktionen i de 175 sager varierer fra en bøde på 1.000 kr. til en bøde på 36.000 kr.

 

117 ud af 175 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 0 – 6.000 kr. 14 af disse, hvor der forelig­ger mindst én overtrædelse af kontrolapparatforordningen, er afgjort med en bøde, der er mindre end den takstmæssige bøde på 6.000 kr. I et tilfælde, hvor sagen har været behandlet i retten, fremgår det, at nedsættelsen af bøden fra 6.000 kr. til 3.000 kr. er helt konkret begrundet. I de øvrige 13 sager fin­des ikke nogen nærmere begrundelse for, at bøden er fastsat til et mindre beløb end 6.000 kr.

 

103 ud af de 117 sager er afgjort med en bøde på 6.000 kr. I hovedparten af sagerne (91) foreligger der kun én overtrædelse af kontrolapparatforordningen, og bøderne er således fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

I 34 ud af de 175 sager er bøden fastsat i intervallet fra 6.001 kr. – 9.000 kr., hvilket skyldes, at der i sagen har foreligget mere end én overtrædelse af kontrolapparatforordningen eller overtrædelser af anden lovgivning, herunder færdselsloven. Det vurderes, at sanktionen for overtrædelsen af kontrolap­paratforordningen er fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde, idet der dog i enkelte tilfælde er fastsat en mildere sanktion. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3.2., hvori 17 af disse sager er nærmere beskrevet.

 

13 ud af 175 sager er afgjort med bøder i intervallet fra 9.001 kr. – 12.000 kr. En sag, der er afgjort med en bøde på 9.500 kr., omfatter én overtrædelse af kontrolapparatforordningen samt en overtræ­delse af reglerne om overlæs. I en anden lidt atypisk sag, som er afgjort med en bøde på 11.500 kr., havde en ejer af en ”minibus” udført erhvervsmæssig personbefordring med bussen, selv om han ikke havde tilladelse eller kørekort dertil, ligesom bussen ikke var forsynet med kontrolapparat. Det vurde­res umiddelbart, at bøden for overtrædelsen af kontrolapparatforordningen i begge sager er fastsat til den takstmæssige bøde. De øvrige 11 sager er afgjort med en bøde på 12.000 kr., og omfatter alle – bortset fra en sag – to overtrædelser af kontrolapparatforordningen. Den ene sag omfatter udover en overtrædelse af kontrolapparatforordningen flere overtrædelser af godsloven, men det vurderes, at bøden i denne sag og i de øvrige 10 sager svarer til den takstmæssige bøde.

 

I to ud af de 175 sager er bøden fastsat i intervallet fra 12.001 kr. – 15.000 kr. Begge sager er afgjort med en bøde på 14.000 kr., og indeholder begge yderligere overtrædelser af færdselsloven og reglerne om særtransporter. Det vurderes dog, at bøden for overtrædelse af kontrolapparatforordningen er fast­sat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde. 

 

Fem ud af 175 sager er afgjort med bøder i intervallet fra 15.001 kr. – 20.000 kr. De tre af sagerne, der er afgjort med bøder på henholdsvis 16.500 kr. og 18.000 (to sager) er omtalt nærmere nedenfor i af­snit 6.3.1. og 6.3.2. De to resterende sager er afgjort med bøder på henholdsvis 17.000 kr. (omfattende to overtrædelser af kontrolapparatforordningen og kørsel uden at have kørekort til lastbil, der straffes med en bøde på 5.000 kr.) og på 18.000 kr. (omfattende tre overtrædelser af kontrolapparatforordnin­gen). I begge sager vurderes det, at bøden svarer til den takstmæssige bøde.

 

I to ud af de 175 sager er bøden fastsat i intervallet fra 20.001 kr. – 30.000 kr. Sagerne, der er afgjort med bøder på 23.000 kr. og 24.000 kr., er omtalt nærmere nedenfor i afsnit  6.3.1.

 

To ud af 175 sager er afgjort med bøder i intervallet fra 30.001 – 40.000 kr. De to sager, hvor bøden til virksomheden er fastsat til 36.000 kr., udgør de højeste bøder i denne kategori. Sagerne er omtalt ne­denfor i afsnit 6.3.1, hvor sanktionen til virksomheden ved førerens overtrædelse af kontrolapparatfor­ordningens artikel 15, stk. 5, om udfyldning af diagramarket er nærmere belyst.

 

6.3.1.  Særligt om sanktionen ved overtrædelse af artikel 15, stk. 5, om udfyldning af dia­gramarket

 

Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 31. oktober 2006 om ændring af praksis vedrørende sanktionerne på køre- og hviletidsområdet blev det i pkt. 3 præciseret, at der uanset antallet af udfyld­ningsfejl eller manglende oplysninger på det enkelte ark kun udmåles én bøde pr. diagramark til hen­holdsvis fører og virksomhed.

 

Som det er nævnt i afsnit 6.2.1. har navnlig bestemmelsen i artikel 15, stk. 5, efter indførelsen af de skærpede sanktioner givet anledning til diskussion, og der er derfor foretaget en nærmere gennemgang af sanktionen i et antal sager, hvori der har været rejst tiltale for overtrædelse af denne regel. 

 

Det fremgår af undersøgelsen, at 25 sager ud af de 175 om arbejdsgiveransvar omfatter overtrædelse af kontrolapparatforordningens artikel 15, stk. 5, om førerens pligt til at udfylde diagramarket med for- og efternavn mv.

 

Sanktionen i de 25 sager varierer fra 1.500 kr. til 36.000 kr. til virksomheden.

 

I 3 ud af 25 sager er bøden fastsat til et beløb, der er mindre end den takstmæssige bøde på 6.000 kr. Således er en sag, hvor førerens diagramark bl.a. ikke var udfyldt med for- og efternavn, og hvor føre­ren ikke havde kørekort til lastbil, afgjort med en bøde på 1.500 kr. til virksomheden. Den takstmæs­sige bøde under de nævnte omstændigheder er 11.000 kr., idet bøden for at overlade en lastbil til en person, der ikke har kørekort dertil, er 5.000 kr. To sager er afgjort indenretligt (ved en udeblivelses­dom og en bødevedtagelse) med en bøde på 4.000 kr. I begge sager bestod overtrædelsen af artikel 15, stk. 5, i, at diagramarket ikke var udfyldt med navn. Derudover forelå i begge sager yderligere én overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Det fremgår ikke, hvad der er baggrunden for, at bøden i sagerne er fastsat til mindre beløb end den sædvanlige bødetakst. 

 

12 ud af 25 sager er afgjort med en bøde på 6.000 kr. I seks af disse sager foreligger der én overtræ­delse af artikel 15, stk. 5, og den fastsatte bøde svarer således til den takstmæssige bøde. I to sager foreligger der yderligere én overtrædelse af kontrolapparatforordningen, og i fire sager foreligger der endvidere mere end én overtrædelse af artikel 15, stk. 5. Således er der f.eks. i en af sagerne tale om mangelfuld udfyldning af seks diagramark med bl.a. oplysninger om bestemmelsessted, og i en anden sag havde chaufføren ikke udfyldt seks diagramark med efternavn. I disse sager er der henset til antal­let af overtrædelser og bødens størrelse udvist konduite i forbindelse med afgørelsen af sagen.  

 

10 sager er afgjort med en bøde, der overstiger den takstmæssige bøde på 6.000 kr. I en af disse sager, der er afgjort med et bødeforelæg på 6.500 kr., havde en chauffør, der samtidig var ejer af vogn­mandsvirksomheden, udfyldt tre diagramark mangelfuldt. Således var bl.a. et diagramark slet ikke udfyldt, på et andet var der anvendt forkortelse for navnet, og på det tredje var der kun anført fornavn. På de tre diagramark var der endvidere en overtrædelse af forordningens artikel 15, stk. 2, idet arkene var anvendt i mere end 24 timer, hvorved der fremkom dobbeltmarkering. Derudover forelå yderligere en overtrædelse af færdselsloven. Under hensyn til antallet af overtrædelser er der således ved bøde­fastsættelsen udvist konduite i forbindelse med afgørelsen af sagen.

 

Tre af de 10 sager er afgjort med en bøde på 12.000 kr. I sagerne foreligger der en overtrædelse af artikel 15, stk. 5, og yderligere én overtrædelse af kontrolapparatforordningen, og bøderne er fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde ved to overtrædelser af kontrolapparatforordningen.

 

To sager er afgjort med en bøde på 18.000 kr. I den ene sag forelå én overtrædelse af artikel 15, stk. 5, sammen med to andre overtrædelser af kontrolapparatforordningen, og bøden er således fastsat i over­ensstemmelse med den takstmæssige bøde. I den anden sag var fire diagramark udfyldt ukorrekt med hensyn til oplysninger om slutkilometre, mens fire andre diagramark (tilhørende en anden chauffør) ligeledes var mangelfuldt udfyldt. Derudover forelå der yderligere en overtrædelse af kontrolapparat­forordningens artikel 15, stk. 2. Under hensyn til antallet af overtrædelser af artikel 15, stk. 5, er der således ved bødefastsættelsen udvist konduite i forbindelse med afgørelsen af sagen.

 

En sag er afgjort med en bøde på 23.000 kr. til virksomheden. Sagen omfatter en overtrædelse af arti­kel 15, stk. 5, vedrørende et diagramark, der ikke var udfyldt korrekt med hensyn til slutdato og slut­kilometer. Derudover foreligger der to yderligere overtrædelser af kontrolapparatforordningen samt fire overtrædelser af anden lovgivning. På baggrund heraf er vurderingen af sanktionen for overtræ­delse af artikel 15, stk. 5, behæftet med en vis usikkerhed, men det må antages, at bøden for overtræ­delsen af artikel 15, stk. 5, isoleret set har været på 6.000 kr., svarende til den takstmæssige bøde ved én overtrædelse af forordningen.

 

I en sag, hvor der forelå flere forskellige udfyldningsmangler på fire diagramark, er bøden til virksom­heden fastsat til 24.000 kr., svarende til den takstmæssige bøde ved fire overtrædelser af kontrolappa­ratforordningen.

 

To af de 10 sager er afgjort med en bøde på 36.000 kr. Den ene sag omfatter dels en overtrædelse af artikel 15, stk. 5, hvor der på et diagramark (for en ukendt chauffør) bl.a. manglede for- og efternavn, og en anden chaufførs overtrædelse af artikel 15, stk. 2, idet han havde anvendt diagramarket i mere end 24 timer. Derudover omfattede sagen overtrædelse af artikel 15, stk. 5, idet der på 19 diagramark tilhørende en tredje chauffør forelå forskellige udfyldningsmangler, ligesom denne chauffør også havde anvendt et diagramark i mere end 24 timer. Under hensyn til antallet af overtrædelser sammen­holdt med bødens størrelse er der udvist en vis konduite i forbindelse med politiets afgørelse af sagen.

 

Den anden sag, der er afgjort med en bøde på 36.000 kr., omfatter seks overtrædelser af bestemmelsen i artikel 15, stk. 5, idet et diagramark ikke var påført oplysninger om registreringsnummer og de fem øvrige diagramark manglede oplysning om registreringsnummer og slutkilometer. Bøden på 36.000 kr. svarer til den takstmæssige bøde ved seks overtrædelser af kontrolapparatforordningen.

 

6.3.2. Særligt om overtrædelse af reglen om 2 års eftersyn af kontrolapparatet

 

I forbindelse med gennemgangen af sagerne kan det konstateres, at der i 85 ud af 175 sager er pålagt virksomheden straf for overtrædelse af § 12, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, jf. bilag 1 til kontrolapparatforordningen. Bestemmelsen omhandler ejeren/brugerens pligter i relation til installering, afprøvning og periodisk eftersyn af kontrolapparatet. Ved denne overtrædelsestype påhviler strafansvaret kun virksomheden (ejeren/brugeren), og føreren kan således ikke straffes i rela­tion til sådanne overtrædelser.

 

I alle de 85 sager er der sket overtrædelse af reglen om, at kontrolapparatet hvert 2. år skal kontrolleres af en autoriseret installatør. Overskridelsen af datoen for 2 års eftersynet varierer. I én sag er fristen overskredet med adskillige år (12 år i et tilfælde). I få sager har overskridelsen været af kortere varig­hed.

 

Sanktionerne varierer fra en bøde på 1.000 kr. til en bøde på 16.500 kr.

 

I ni ud af 85 sager er bøden fastsat til et mindre beløb end den takstmæssige bøde på 6.000 kr. for én overtrædelse af kontrolapparatforordningen. I fire sager er bøden fastsat til 1.000 kr., i én sag er bøden fastsat til 1.500 kr., og i fire sager er bøden fastsat til 3.000 kr. Det fremgår ikke af de ni sager, med hvilken begrundelse den takstmæssige bøde på 6.000 kr. er fraveget i forbindelse med afgørelsen af sagen.

 

I 53 ud af 85 sager er bøden fastsat til 6.000 kr. svarende til den takstmæssige bøde. I tre af sagerne indgår yderligere én overtrædelse af anden lovgivning, der dog ikke kan antages at have haft indfly­delse på straffen. I en af de 53 sager blev køretøjet ført af vognmanden selv, der ikke anvendte dia­gramark i kontrolapparatet, ligesom apparatet ikke var 2 års godkendt. Bøden er således noget mindre end den takstmæssige bøde, der er 12.000 kr. ved to overtrædelser af kontrolapparatforordningen, hvor føreren samtidig også er ejer af køretøjet.

 

I 17 ud af 85 sager er bøden fastsat i intervallet fra 6.001 til 9.000 kr. I 10 af disse sager er bøden fast­sat til 6.500 kr. I en af sagerne, der er afgjort med en bøde på 6.500 kr., havde vognmanden selv ført lastbilen og betjent kontrolapparatet ukorrekt, ligesom apparatet ikke var godkendt inden for de sene­ste 2 år. Derudover forelå en overtrædelse af færdselsloven. Bøden på 6.500 kr. er fastsat noget under den takstmæssige bøde, der er 12.000 kr. ved to overtrædelser af kontrolapparatforordningen, hvor føreren samtidig også er ejer af køretøjet, hvortil skal lægges 500 kr. for overtrædelsen af færd­selslo­ven. I de øvrige ni sager foreligger der samtidig yderligere én overtrædelse af anden lovgivning, hvor bøden skal fastsættes til 500 kr., og sanktionen til virksomheden er i disse sager således fastsat i over­ensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

I de syv resterende sager foreligger der en eller flere overtrædelser af anden lovgivning eller andre overtrædelser af kontrolapparatforordningen, hvilket er årsagen til, at bøden i disse tilfælde overstiger taksten på 6.000 kr. for én overtrædelse af forordningen. I to af sagerne, hvor bøderne er fastsat til henholdsvis 8.000 kr. og 9.000 kr., har der samtidig foreligget yderligere én overtrædelse af kontrol­apparatforordningen, og bøden i disse sager er således fastsat noget under den takstmæssige bøde for to overtrædelser af kontrolapparatforordningen.

 

I fem ud af 85 sager er bøden fastsat i intervallet fra 9.000 kr. til 12.000 kr. I alle sager foreligger der flere overtrædelser af anden lovgivning eller flere overtrædelser af kontrolapparatforordningen, hvilket er årsagen til, at bøden er fastsat højere end den takstmæssige. Således foreligger der f.eks. i tre af sagerne, der er afgjort med en bøde på 12.000 kr., yderligere én overtrædelse af kontrolapparatforord­ningen, og bøden svarer til den takstmæssige bøde ved to overtrædelser af forordningen.

 

I én sag, hvor der udover overtrædelsen af kravet om 2 års kontrol, foreligger yderligere en overtræ­delse af kontrolapparatforordningen og flere andre overtrædelser, herunder overtrædelse af reglerne om kørsel med særtransporter, idet der bl.a. ikke var indhentet tilladelse til kørsel med særtransporten, er bøden fastsat til 16.500 kr. Det vurderes, at sanktionen for overtrædelserne af kontrolapparatforord­ningen er fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

6.3.3. Sammenfatning

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at sanktionen til virksomheden ved overtrædelse af kontrolappa­ratforordningen i mere end halvdelen (117 sager) af de 175 sager er fastsat til en bøde på 6.000 kr. eller derunder, svarende til den takstmæssige bøde ved én overtrædelse af forordningen.

 

I yderligere 47 sager er bøden fastsat i intervallet fra 6.001 – 12.000 kr., og kun i 11 ud af 175 sager overstiger bøden 12.000 kr. I disse 11 sager har der foreligget flere overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen og eventuelt anden lovgivning, f.eks. færdselsloven, hvilket er årsagen til de højere bøder. Den højeste bøde i denne kategori er på 36.000 kr. til virksomheden.

 

Bøderne i de 175 sager er som udgangspunkt fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde på 6.000 kr. pr. overtrædelse, idet der dog i en del tilfælde er fastsat en bøde, der er mindre end den takstmæssige bøde på 6.000 kr., ligesom der ses flere eksempler på, at reglen om absolut kumulation (sammenlægning) er fraveget, således at den samlede bøde er fastsat til et mindre beløb end den takstmæssige bøde. Navnlig i de sager, hvori der er sket overtrædelse af reglen i forordningens artikel 15, stk. 5, om førerens pligt til at udfylde diagramark med for- og efternavn mv., er der i flere tilfælde i forbindelse med bødefastsættelsen udvist konduite, idet bøderne i sagerne er fastsat til et lavere beløb end den bøde, der som udgangspunkt burde være fastsat ud fra det faktiske antal overtrædelser af arti­kel 15, stk. 5.

 

Undersøgelsen viser endvidere, at der i ca. halvdelen af sagerne (85 sager), hvor arbejdsgiveren er pålagt en sanktion for overtrædelse af kontrolapparatforordningen, er sket overtrædelse af reglen om, at kontrolapparatet hvert 2. år skal kontrolleres af en autoriseret installatør. Ved denne overtrædelses­type påhviler strafansvaret kun arbejdsgiveren, og føreren kan således ikke straffes.

 

7. Overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen

 

7.1. Indledning

 

60 ud af 514 sager omfatter overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatfor­ordningen og eventuelt overtrædelser af anden lovgivning, herunder færdselsloven.

 

Heraf er der i 32 sager fastsat en sanktion til føreren for overtrædelse af begge forordninger, og i 28 sager fastsat en sanktion til virksomheden (ejeren/brugeren) som følge af førerens overtrædelser af begge forordninger, eventuelt som følge af virksomhedsejerens egen kørsel for virksomheden.

 

I de tilfælde, hvor der er en eller flere overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og en eller flere overtrædelser af kontrolapparatforordningen til samtidig pådømmelse, skal der som udgangspunkt ske en sammenlægning af bøderne for overtrædelserne.

 

Ved samtidig pådømmelse af en eller flere overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og kontrol­apparatforordningen finder de almindelige regler i færdselsloven anvendelse. Det indebærer, at over­trædelse af regler i de to forordninger, som hver for sig udløser en betinget frakendelse af førerretten, medfører en ubetinget frakendelse for føreren, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 5 og 6. Det betyder f.eks., at førerretten frakendes ubetinget, hvis der er konstateret en overtrædelse af den daglige køretid med mere end 30 pct. og samtidig konstateret en tredjegangsovertrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen.

 

7.2. Sanktionen til føreren

 

Som det er nævnt ovenfor i afsnit 3.2., fastsættes sanktionen til føreren ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen til en bøde på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hvile­tid overskrides med én pct.. For overtrædelser af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden, der er begået efter den 11. april 2007, skal der endvidere i visse tilfælde, hvor den afholdte pause er ”for kort”, fastsættes en pausebøde på 1.500 kr. til føreren. Føreren skal endvidere frakendes førerretten, hvis reglerne i køre- og hviletidsforordningen er overskredet med mere end 30 pct.. Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget.

 

Sanktionen til føreren ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen fastsættes som udgangspunkt til en bøde på 3.000 kr. pr. overtrædelse, jf. nærmere afsnit 3.3. Føreren skal endvidere frakendes fører­retten, hvis han inden for en periode på tre år begår tre overtrædelser af reglerne i kontrolapparatfor­ordningen. Frakendelsen sker som udgangspunkt betinget.

 

I 32 sager er der fastsat en sanktion til føreren, hvor der både er sket overtrædelse af køre- og hvile­tidsforordningen og kontrolapparatforordningen.

 

Det fremgår, at 18 af 32 sager er afgjort af politiet med bødeforelæg. De resterende 14 sager er afgjort indenretligt ved dom eller ved vedtagelse af bøde i retten.

 

Sanktionen i de 32 sager varierer fra en bøde på 3.000 kr. til en bøde på 38.700 kr. Derudover er straf­fen i en sag fastsat til betinget fængsel i 10 dage bl.a. med vilkår om samfundstjeneste og en samlet bøde på 35.000 kr. samt (ubetinget) frakendelse af førerretten. Straffen i en anden sag er endvidere fastsat til betinget fængsel i 30 dage med vilkår om bl.a. samfundstjeneste og en bøde på 18.400 kr. samt (ubetinget) frakendelse af førerretten. Fængselsstraffen i de to sager skyldes overtrædelse af an­dre regler i færdselsloven (spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden).

 

Tre af de 32 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 0 – 3.000 kr. til føreren. I alle tre sager, der er afgjort med en bøde på 3.000 kr., foreligger der én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og én overtrædelse af kontrolapparatforordningen til pådømmelse samtidig. I den ene sag havde føre­ren overtrådt reglen i kontrolapparatforordningens artikel 15, stk. 5, om udfyldning af diagramarket, idet han i 10 tilfælde ikke havde påført diagramarket oplysning om skift af køretøj, samt overtrådt reglen i køre- og hviletidsforordningen om daglig hviletid med 27 pct. Bøden på de 3.000 kr. er noget lavere end en takstmæssige bøde, idet alene overtrædelsen af køre- og hviletidsforordningen skal straf­fes med en bøde på 2.700 kr. (uafrundet), og der er således udvist ”konduite” i forbindelse med over­trædelsen af artikel 15, stk. 5. I de to andre sager, der er afgjort med en bøde på 3.000 kr., førte to udenlandske chauffører køretøjet sammen og begik under kørslen to overtrædelser af reglen om dag­ligt hvil med 53 pct. og 6 pct., ligesom chaufførerne i en del af perioden som fører eller medfører undlod at anvende diagramark i kontrolapparatet. Bøden på 3.000 kr. er fastsat noget under den takst­mæssige bøde, der er på 9.000 kr. (oprundet). Der burde endvidere være sket betinget frakendelse af førerretten for overtrædelserne af køre- og hviletidsforordningen.

 

I 11 af de 32 sager er bøden fastsat i intervallet fra 3.001 – 6.000 kr.  Syv af de 11 sager er afgjort med en takstmæssig bøde, hvor der er foretaget en fuldstændig sammenlægning af bøden for overtrædelse af begge forordninger. I tre sager, hvor der udover en overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen tillige foreligger flere overtrædelser af artikel 15, stk. 5, om udfyldning af diagramarket i kontrolappa­ratforordningen, vurderes bøden for denne overtrædelse isoleret set fastsat til 3.000 kr., og der er såle­des udvist en vis konduite i forbindelse med bødefastsættelsen. I den sidste sag (sag nr. 3), der er af­gjort med en bøde på 2.500 kr. og 200 euro (i alt ca. 4.000 kr.) og betinget frakendelse af førerretten, havde en udenlandsk chauffør overtrådt reglen om dagligt hvil med 37 pct. og unødigt foretaget ud­skiftning af diagramarket. Bøden til chaufføren er fastsat til et mindre beløb end den takstmæssige bøde, der under de nævnte omstændigheder ville være på 7.000 kr. (oprundet).

 

Seks af de 32 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 6.001 – 9.000 kr.  Alle seks sager er afgjort med en takstmæssig bøde, hvor der er foretaget en fuldstændig sammenlægning af bøden for overtræ­delserne af begge forordninger. I en sag er der tillige sket betinget frakendelse af førerretten (sag nr. 9).

 

I tre ud af de 32 sager er der fastsat bøde i intervallet fra 9.001 – 12.000 kr.  En af de tre sager (sag nr. 13) er afgjort med en bøde på 9.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten og omfatter én overtræ­delse af køre- og hviletidsforordningen med 34 pct. og to overtrædelser af kontrolapparatforordningen. En anden sag er afgjort med en bøde på 10.500 kr. til en udenlandsk chauffør, der havde overtrådt reglen om daglig køretid med 50 pct. (sammenlagt køretid), overtrådt reglen om dagligt hvil med 25 pct. samt overtrådt kontrolapparatforordningen ved unødigt at have skiftet diagramarket. I begge sager svarer den fastsatte bøde til den takstmæssige bøde. I den tredje sag (sag nr. 27), der er afgjort med en bøde på 10.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten, forelå der to overtrædelser af reglen om dag­ligt hvil på 15 pct. og 38 pct. samt tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen, idet føreren i tre tilfælde ikke havde anvendt diagramark i kontrolapparatet. Bøden på 10.000 kr. er fastsat til et noget mindre beløb end den takstmæssige bøde, der ville være på 14.500 kr. (oprundet). Årsagen hertil er, at retten (og anklagemyndigheden) fandt, at der forelå undskyldelige omstændigheder i forbindelse med overtrædelserne af kontrolapparatforordningen, hvilket tillige er årsagen til, at der (kun) skete betinget frakendelse af førerretten.  

 

Tre af de 32 sager er afgjort med bøde i intervallet fra 12.001 – 15.000 kr.  I den ene sag, hvor bøden er fastsat til 13.000 kr., havde en udenlandsk chauffør overtrådt reglen om daglig hviletid med 59 pct. og reglen om daglig køretid med 65 pct. (sammenlagt køretid) samt overtrådt kontrolapparatforord­ningen, idet han unødigt havde udskiftet diagramarket, selv om arbejdsperioden ikke var afsluttet. Den takstmæssige bøde udgør under de nævnte omstændigheder 15.500 kr. (oprundet), ligesom der burde være sket (betinget) frakendelse af førerretten som følge af overtrædelsen af reglen om daglig hviletid. I en anden sag, der ligeledes vedrører en udenlandsk chauffør, er bøden fastsat til 13.600 kr. Sagen omfatter en overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen med 53 pct. (daglig hviletid) og to over­trædelser af kontrolapparatforordningen. Derudover forelå der en overtrædelse af reglerne om dy­retransporter. Det vurderes, at bøden for køre- og hviletidsovertrædelserne er fastsat i overensstem­melse med den takstmæssige bøde, idet der dog ikke er sket (betinget) frakendelse af førerretten, uag­tet betingelserne herfor er opfyldte. Årsagen hertil er formentlig procesøkonomiske hensyn, idet den udenlandske chauffør ikke mødte op til retsmødet i sagen. I den sidste sag (sag nr. 15), der er afgjort med en bøde på 14.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten, havde chaufføren begået to overtræ­delser af køre- og hviletidsforordningen på 59 pct. (sammenlagt køretid) og 36 pct. samt en overtræ­delse af kontrolapparatforordningen. Derudover forelå der tre overtrædelser af reglerne om kørsel med særtransporter, men det vurderes, at bøden i relation til overtrædelserne af køre- og hviletidsreglerne er fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

I tre af 32 sager er bøden fastsat i intervallet fra 15.001 – 20.000 kr. I en sag (sag nr. 19) blev straffen fastsat til betinget fængsel i 30 dage med vilkår om bl.a. samfundstjeneste og en bøde på 18.400 kr. Føreren blev endvidere frakendt førerretten (ubetinget) i 6 måneder. Fængselsstraffen i sagen skyldes flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, og det fremgår af dommen, at bøden for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne isoleret set er fastsat til 11.400 kr. Sagen omfatter to overtrædelser af reglen om dagligt hvil på 19 pct. og 25 pct. og en overtrædelse af reglen om daglig køretid på 78 pct. samt en overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Det må antages, at overtrædelsen af den daglige køretid har medført frakendelse af førerretten i sagen. Det vurderes imidlertid, at overtrædelsen på 78 pct. skyldes sammenlagt køretid, og at køretiden således ikke isoleret set (dvs. på hver side af det for korte hvil) er overtrådt. I en sådan situation skal der ikke ske frakendelse af førerretten, jf. nærmere afsnit 5.2.2. i bilag 1, og politidirektøren vil blive anmodet om at foretage en fornyet gennemgang af sagen.

 

I en anden af de tre sager havde en udenlandsk chauffør begået tre overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen, en overtrædelse af reglen om dagligt hvil med 22 pct. samt en overtrædelse af den daglige køretid på 51 pct. (sammenlagt køretid). Sagen er afgjort med en bøde på 16.000 kr., hvilket er nær den takstmæssige bøde på 16.500 kr. (oprundet). Overtrædelserne af kontrolapparatforordningen burde have medført betinget frakendelse af førerretten. Den sidste sag (sag nr. 18), der er afgjort med en bøde på 17.500 kr. og ubetinget frakendelse af førerretten, vedrører tre overtrædelser af køre- og hvi­letidsforordningen med 15 pct., 23 pct. og 74 pct. (daglig hviletid) samt to overtrædelser af kontrolap­paratforordningen. Den fastsatte bøde svarer til den takstmæssige bøde, hvor der skal foretages en fuldstændig sammenlægning af bøden for overtrædelserne af begge forordninger.

 

Tre ud af 32 sager er afgjort med en bøde til føreren i intervallet fra 30.001 – 40.000 kr. I den ene sag (sag nr. 28) havde chaufføren begået fire overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen på henholds­vis 15 pct., 62 pct. (daglig hviletid), 80 pct. (sammenlagt køretid) og 45 pct. (daglig hviletid) samt tre forhold vedrørende kontrolapparatforordningen, hvoraf det ene forhold omfattede fire overtrædelser. Derudover omfattede sagen spirituskørsel med en promille på 1,32. Sagen er afgjort med betinget fængsel i 10 dage bl.a. med vilkår om samfundstjeneste og en samlet bøde på 35.000 kr. Det fremgår af dommen, at bøden for overtrædelserne af køre- og hviletidsreglerne er fastsat til 25.000 kr., og at tillægsbøden på 10.000 kr. – ligesom fængselsstraffen – skyldes spirituskørslen. Det fremgår endvi­dere af dommen, at der på grund af tiltaltes indtægtsforhold er sket en skønsmæssig nedsættelse af bøden i forhold til den takstmæssige bøde. Chaufføren blev endvidere frakendt førerretten (ubetinget) i 6 år.

 

I den anden sag (sag nr. 29) er bøden fastsat til 36.500 kr. og omfatter i alt 13 forskellige overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, heraf otte overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, som bl.a. om­fatter to overtrædelser af reglen om dagligt hvil på 60 og 61 pct., og fem overtrædelser af kontrolappa­ratforordningen. Den fastsatte bøde svarer til den takstmæssige bøde. Førerretten blev endvidere fra­kendt (ubetinget) i 1 år. Den tredje sag (sag nr. 21) er afgjort med en bøde på 38.700 kr. og (ubetinget) frakendelse af førerretten i 6 måneder og vedrører fire (meget alvorlige) overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen på henholdsvis 103 pct. (daglig køretid, sammenlagt), 78 pct. (daglig hviletid), 95 pct. (daglig køretid) og 81 pct. (daglig hviletid) samt én overtrædelse af kontrolapparatforordnin­gen. Den fastsatte bøde svarer til den takstmæssige bøde.

 

7.2.1. Sammenfatning

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at sanktionen til føreren ved overtrædelse af både køre- og hvi­letidsforordningen og kontrolapparatforordningen i knap halvdelen (14 sager) af de 32 sager er fastsat til en bøde på 6.000 kr. eller derunder.

 

I yderligere ni sager er bøden fastsat i intervallet fra 6.001 – 12.000 kr. og kun i ni ud af 32 sager over­stiger bøden 12.000 kr. Den højeste bøde i denne kategori er på 38.700 kr. til føreren.

 

I de sager, hvor der er fastsat de højeste bøder, foreligger der flere (i nogle sager adskillige) overtræ­delser af begge forordninger, eller også skyldes bøden navnlig flere alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen.

 

Bøderne i de 32 sager ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde, idet der dog ses nogle eksempler på, at reglen om absolut kumulation (sammenlægning) er fraveget, således at den samlede bøde er fastsat til et mindre beløb end den takstmæssige bøde ved overtrædel­ser af begge forordninger. Den tiltaltes indtægtsforhold har endvidere i en enkelt sag medført, at bøden er fastsat til et mindre beløb end den takstmæssige bøde, ligesom bøden i en anden sag blev nedsat og førerretsfrakendelsen gjort betinget på grund af sagens konkrete omstændigheder. Endvidere ses der flere eksempler på, at der i sager, hvor der er sket overtrædelse af reglen i artikel 15, stk. 5, om føre­rens pligt til udfyldning af diagramarket med for- og efternavn mv. er udvist en vis konduite ved fast­sættelsen af bøden for denne overtrædelse.

 

De sager, hvori der er sket frakendelse som følge af overtrædelse af både køre- og hviletidsforordnin­gen og kontrolapparatforordningen, er nærmere beskrevet i afsnit 8 og i bilag 2, der indeholder en nærmere beskrivelse af de sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten. Der ville så vidt ses have været grundlag for betinget frakendelse i nogle yderligere sager vedrørende udenlandske chauffører. Baggrunden for, at denne sanktion ikke er blevet pålagt, er formentlig, at der kan være betydelige van­skeligheder heri, når den sigtede kun opholder sig meget kortvarigt i Danmark, og at en betinget fra­kendelse i disse situationer desuden får en meget begrænset virkning, fordi frakendelsen kun gælder her i landet.

 

7.3. Sanktionen til virksomheden (ejeren/brugeren)

 

Som det er nævnt ovenfor i afsnit 3.2., fastsættes sanktionen til virksomheden ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen til en bøde på 200 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskrides med én pct., svarende til det dobbelte af den bøde, der fastsættes til føreren. For overtrædelser af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden, der er begået efter den 11. april 2007, skal der endvidere i visse tilfælde, hvor den afholdte pause er ”for kort”, fastsættes en pause­bøde på 3.000 kr. til virksomheden.

 

Sanktionen til virksomheden ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen fastsættes som udgangs­punkt til en bøde på 6.000 kr. pr. overtrædelse, jf. nærmere afsnit 3.3.

 

I 28 sager er der fastsat en sanktion til virksomheden, hvor føreren både har overtrådt køre- og hvile­tidsforordningen og kontrolapparatforordningen.

 

Det fremgår, at 23 af 28 sager er afgjort af politiet med bødeforelæg. De resterende fem sager er af­gjort indenretligt ved dom eller ved vedtagelse af bøde i retten.

 

Sanktionen i de 28 sager varierer fra en bøde på 6.000 kr. til en bøde på 170.500 kr.

 

Syv ud af 28 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 6.000 – 12.000 kr. En sag, der omfatter to overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen på 53 pct. og 43 pct. samt en overtrædelse af kontrol­apparatforordningen er afgjort med en bødevedtagelse på 6.000 kr., uagtet den takstmæssige bøde under de nævnte omstændigheder udgør 25.500 kr. (oprundet). Det fremgår af retsbogen i sagen, at vognmanden henviste til, at bøden til chaufføren var fastsat til 3.000 kr., hvilket formentlig er årsagen til, at sagen blev afgjort med en mindre bøde end den takstmæssige. I en anden sag, der omfatter to (ens) overtrædelser af kontrolapparatforordningen begået af to forskellige chauffører samt en overtræ­delse af køre- og hviletidsforordningen med 14 pct. samt yderligere en overtrædelse af reglerne om registrering, der straffes med 500 kr., er bøden fastsat til 10.000 kr. Den takstmæssige bøde ville være på 15.500 kr. (oprundet). I de øvrige fem sager, hvoraf én er afgjort med en bøde på 8.500 kr., to sager er afgjort med bøder på 10.500 kr. og to afgjort med bøder på 11.000 kr., svarer den fastsatte bøde til den takstmæssige bøde.

 

10 ud af 28 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 12.001 – 20.000 kr. Otte af de 10 sager, hvor bøderne er fastsat i dette interval, ses afgjort med en bøde, der svarer til den takstmæssige bøde. I en sag er bøden til en udenlandsk virksomhed fastsat til 14.000 kr., hvor den takstmæssige bøde er 15.000 kr. I en anden sag, hvor der forelå to overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen med 26 pct. og 35 pct. samt en overtrædelse af kontrolapparatforordningen, er bøden fastsat af retten til 15.500 kr. Det fremgår ikke, hvad der er årsagen til, at der er fastsat en mindre bøde end den takstmæssige bøde, der udgør 18.500 kr. (oprundet).

 

I fire ud af 28 sager er bøden fastsat i intervallet fra 20.001 – 30.000 kr. I en af sagerne, som omfatter tre overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen med 18 pct., 22 pct. og 17 pct. samt to overtrædel­ser af kontrolapparatforordningen, hvoraf det ene forhold omfatter udfyldningsfejl på adskillige dia­gramark, er afgjort med en bøde på 23.500 kr. Ved bødefastsættelsen er der således udvist en vis kon­duite i forbindelse med den mangelfulde udfyldning af diagramarkene. I en anden af sagerne, der er afgjort med en bøde på 24.000 kr., foreligger der én overtrædelse af reglen om dagligt hvil på 50 pct. samt to overtrædelser af kontrolapparatforordningen samt flere overtrædelser af reglerne om godskør­sel. Det vurderes dog, at bøden for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne er fastsat i overensstem­melse med den takstmæssige bøde. Tilsvarende er bøden i de to sidste sager på henholdsvis 24.000 kr. (omfattende to overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og tre overtrædelser af kontrolapparat­forordningen) og på 25.000 kr. (omfattende tre overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, heraf en på 64 pct., samt en overtrædelse af kontrolapparatforordningen) fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde.

 

To sager ud af de 28 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 30.001 – 40.000 kr. Den ene sag, som er en virksomhedskontrolsag, er afgjort med en bøde på 32.000 kr. og omfatter en overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen på 39 pct. samt flere overtrædelser af kontrolapparatforordningens artikel 15, stk. 2, om førerens pligt til at anvende diagramark/førerkort under kørsel, idet der ikke fo­relå dokumentation for ca. 2.500 kilometers kørsel med to af virksomhedens køretøjer. I den anden sag, der er afgjort med en bøde på 33.000 kr., forelå tre overtrædelser af køre- og hviletidsforordnin­gen med 52 pct., 9 pct. og 12 pct. samt tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen, hvoraf det ene forhold angik en chaufførs mangelfulde udfyldning af seks diagramark. Der er således ved bødefast­sættelsen for den manglende udfyldning af diagramarket udvist en vis konduite.

 

I en ud af 28 sager er bøden fastsat i intervallet fra 40.001 – 50.000 kr. Sagen omfattede to overtrædel­ser af køre- og hviletidsforordningen på 7 pct. og 16 pct. samt syv forhold af overtrædelse af kontrol­apparatforordningen, hvoraf de to forhold vedrørte dels én chaufførs undladelse af udfylde 22 dia­gramark med efternavn og en anden chaufførs manglende udfyldning af 16 diagramark med slutsted. Bøden i sagen blev fastsat til 47.000 kr. og der er således udvist konduite i forbindelse med bødefast­sættelsen for chaufførernes mangelfulde udfyldning af diagramarkene.

 

Tre ud af 28 sager er afgjort med en bøde i intervallet fra 50.001 – 100.000 kr.  Den ene sag er afgjort med en indenretlig bødevedtagelse på 70.000 kr. til virksomheden og vedrører fire (meget alvorlige) overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen på henholdsvis 103 pct. (daglig køretid, sammenlagt), 78 pct. (daglig hviletid), 95 pct. (daglig køretid) og 81 pct. (daglig hviletid) samt én overtrædelse af kontrolapparatforordningen. Den vedtagne bøde er mindre end den takstmæssige bøde, der under de nævnte omstændigheder udgør 77.500 kr. (oprundet). Den anden sag er afgjort med en bøde på 73.000 kr. og omfatter i alt 13 forskellige forhold af overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, heraf otte overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, som bl.a. omfatter to overtrædelser af reglen om dag­ligt hvil på 60 og 61 pct., og fem overtrædelser af kontrolapparatforordningen. Den fastsatte bøde sva­rer til den takstmæssige bøde.

 

Den tredje sag (sag nr. 17) er afgjort med en bøde på 76.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten til en virksomhedsejer, der samtidig også var fører af det i sagen omhandlede køretøj. Sagen omfatter fem overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, herunder en overtrædelse af reglen om daglig hviletid på 52 pct. og daglig køretid (sammenlagt) på 245 pct., samt én overtrædelse af kontrolapparat­forordningen og reglerne om godskørsel. Det må dog antages, at der ved afgørelsen af sagen ikke er taget hensyn til ”1-times-reglen”, dvs. en af de lempelser i sanktionerne, der blev gennemført ved Ju­stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007. Dette kan have betydning for bødens størrelse, og sagen vil blive tilbagesendt til politidirektøren med anmodning om en fornyet gennemgang af sa­gen.

 

I én sag, der er endeligt afgjort uden for undersøgelsesperioden, men som er medtaget i undersøgelsen på grund af den meget høje bøde, er bøden fastsat til 170.500 kr. til virksomheden. Sagen er opstået på baggrund af en virksomhedskontrol, og den høje bøde skyldes, at der ikke forelå diagramark (eller manuelle optegnelser) for 17.233 kilometers kørsel med virksomhedens køretøjer. For denne del af virksomhedens kørsel var det således ikke muligt at kontrollere, om køre- og hviletidsreglerne var overholdt. Ved bødens fastsættelse er der taget udgangspunkt i, at chaufføren, som skal anvende dia­gramark (eller førerkort) under al kørsel, der er omfattet af reglerne, lovligt kan køre ca. 800 kilometer pr. arbejdsdag. Omregningen fører til, at der har manglet ca. 25 diagramark, hvilket isoleret set medfø­rer en bøde på 150.000 kr. Derudover omfatter sagen to overtrædelser af køre- og hviletidsforordnin­gen på henholdsvis 44 pct. og 27 pct. samt yderligere en overtrædelse af kontrolapparatforordningen, hvor bøden er fastsat til den takstmæssige bøde på 6.000 kr., selv om der er tale om manglende ud­fyldning af 10 diagramark med oplysninger om skift af køretøj. Den samlede bøde på 170.500 kr. ses fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde, idet det dog bemærkes, at der i det sidste for­hold, som omfatter 10 overtrædelser, er udvist konduite ved bødefastsættelsen.

 

7.3.1. Sammenfatning

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at sanktionen til virksomheden ved overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen i mere end halvdelen (17 sager) af de 28 sager er fastsat til en bøde på 20.000 kr. eller derunder.

 

I yderligere seks sager er bøden fastsat i intervallet fra 20.001 kr. – 40.000 kr., og i fire sager er bøden fastsat i intervallet fra 40.001 kr. – 100.000 kr. I én sag er bøden fastsat til 170.500 kr., der er den hø­jeste i denne kategori.

 

I de sager, hvor der er fastsat højere bøder, foreligger der enten flere overtrædelser af begge forordnin­ger, flere alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller mange overtrædelser af kon­trolapparatforordningen som i sagen, der er afgjort med den højeste bøde på 170.500 kr., hvor der ikke forelå dokumentation for godt 17.000 kilometers kørsel med virksomhedens køretøjer.

 

Bøderne i de 28 sager ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med den takstmæssige bøde, idet der dog ses nogle eksempler på, at reglen om absolut kumulation (sammenlægning) er fraveget, således at den samlede bøde er fastsat til et mindre beløb end den takstmæssige bøde ved overtrædel­ser af begge forordninger. Endvidere ses der flere eksempler på, at der i sager, hvor der er sket over­trædelse af reglen i artikel 15, stk. 5, om førerens pligt til udfyldning af diagramarket med for- og ef­ternavn mv. er udvist en vis konduite ved fastsættelsen af bøden for denne overtrædelse.

 

Den sag (sag nr. 17), hvor virksomhedsejeren, der også var fører af køretøjet, blev frakendt førerretten betinget, er nærmere beskrevet i afsnit 8 og i bilag 2, der indeholder en nærmere beskrivelse af de sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten.

 

I én sag vurderes det, at der ikke er taget hensyn til den ved cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007 gen­nemførte lempelse om sammenlægning af køretid i forbindelse med for kort hvil (”1-times-reglen”), og politidirektøren vil blive anmodet om at foretage en fornyet gennemgang af sagen.

 

8. Sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

 

8.1. Indledning

 

I 29 sager af de i alt 514 undersøgte sager er der sket frakendelse af førerretten som følge af overtræ­delse af køre- og hviletidsforordningen og/eller kontrolapparatforordningen.

 

I 20 af de 29 sager er føreren frakendt førerretten betinget og i ni sager er der sket ubetinget fraken­delse af førerretten. I yderligere fire sager, der indgår i redegørelsen, er der sket frakendelse af fører­retten som følge af overtrædelse af færdselsloven. Disse fire sager omtales ikke yderligere i dette af­snit, idet frakendelsen af førerretten som nævnt er sket af andre årsager end overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.

 

Bilag 2 til redegørelsen indeholder en nærmere beskrivelse af de 29 sager. Fordelingen af frakendel­serne på de to forordninger (og andre årsager) er således: 

 

Antal sager

Køre- og hviletids­forordningen

Kontrolapparat-forordningen

Køre- og hviletids­forordningen og kontrolapparat-forordningen

Anden årsag til frakendelse (færdselsloven)

Betinget fra­kendelse

17

(nr. 1 – 17)

2

(nr. 22, 23)

1

(nr. 27)

3

 

Ubetinget fra­kendelse

4

(nr. 18 – 21)

3

(nr. 24 – 26)

2

(nr. 28, 29)

1

 

 

En betinget frakendelse af førerretten medfører, at føreren skal bestå en kontrollerende køreprøve og i en prøvetid på 3 år ved nye overtrædelser, der udløser betinget frakendelse, vil blive frakendt fører­retten ubetinget. Ubetinget frakendelse af førerretten sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år, for spirituskørsel dog for et tidsrum af mindst 3 år. Frakendelse af førerretten for bestandig kan kun ske helt undtagelsesvist.

 

8.2. Frakendelse som følge af overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen

 

I 21 ud af de 29 sager (sag nr. 1 – 21 i bilag 2) er frakendelsen sket som følge af førerens overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5. I to af de 21 sager (sag nr. 10 og sag nr. 17) var føreren dog samtidig registreret ejer af køretøjet (virksomhedsejer). 

 

I 17 af de 21 sager (sag nr. 1 – 17) er der sket betinget frakendelse af førerretten. I 13 af de 17 sager (sag nr. 1 – 13), hvor der skete betinget frakendelse af førerretten, foreligger der én enkelt overtræ­delse af køre- og hviletidsforordningens regler om enten daglig hviletid, daglig køretid eller om køre­tid uden pauser med mere end 30 pct., eventuelt sammen med andre mindre overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, af kontrolapparatforordningen eller af anden lovgivning. Overtrædelsesprocen­ten i sagerne varierer fra 34 pct. til 81 pct. I samtlige 13 sager skete der frakendelse af førerretten med henvisning til færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5, hvorefter overtrædelse af køre- og hviletidsforord­ningen med mere end 30 pct. medfører betinget frakendelse af førerretten.

 

I fire sager (sag nr. 14 – 17) foreligger der mere end én overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen med mere end 30 pct. I nogle af sagerne foreligger endvidere andre mindre overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, overtrædelser af kontrolapparatforordningen eller overtrædelser af anden lov­givning. Overtrædelserne af køre- og hviletidsforordningen varierer fra 36 pct. til 245 pct. og i alle fire sager er overtrædelserne på mere end 30 pct. begået inden for samme kørselsforløb. I sag nr. 14 og 16 er dette årsagen til, at der (kun) er sket betinget frakendelse af førerretten, jf. herved færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, hvorefter der kun kan ske ubetinget frakendelse af førerretten, hvis overtrædelserne er begået i mere end ét kørselsforløb. I sag nr. 17 kunne kun den ene overtrædelse af køre- og hvile­tidsforordningen (overtrædelse af reglen om dagligt hvil med 52 pct.) begrunde frakendelse af fører­retten, idet overtrædelsen af den daglige køretid med 245 pct. var en følge af sammenlagt køretid på hver side af flere hvil, der var for korte, og køretiden var således ikke isoleret set overskredet med mere end 30 pct. Endvidere var begge overtrædelser begået i samme kørselsforløb.

 

Sag nr. 15 (bøde på 14.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten) adskiller sig fra de ovenfor nævnte tre sager ved, at forholdene i sagen – overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 36 pct. og reglen om daglig køretid med 59 pct. (kumuleret og i samme kørselsforløb), én overtrædelse af kon­trolapparatforordningens regler om anvendelse af diagramark samt tre overtrædelser af anden lovgiv­ning – var begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden for en tidligere ubetinget frakendelse af førerretten. Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 9, medfører det ubetinget frakendelse af førerretten. Retten fandt dog efter en konkret vurdering, at frakendelse af førerretten alene skulle ske betinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 2.

 

I fire sager ud af 21 sager (sag nr. 18 – 21) har overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen medført ubetinget frakendelse af førerretten.

 

I sag nr. 18 (bøde på 17.500 kr. og frakendelse af førerretten i 6 måneder) forelå der tre overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, heraf to overtrædelser af reglen om daglig køretid med 15 pct. og 23 pct. og en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 74 pct.. Derudover havde chaufføren begået to overtrædelser af kontrolapparatforordningen. Førerretsfrakendelsen skete som følge af overtrædel­sen på 74 pct. og blev gjort ubetinget, fordi føreren tidligere var frakendt førerretten ubetinget og be­gik de forhold, som sagen omhandler, inden 5 år efter udløbet af den tidligere frakendelse, jf. færd­selslovens § 125, stk. 1, nr. 5, jf. § 126, stk. 1, nr. 9.

 

Sag nr. 19 (bøde på 18.400 kr. og betinget fængsel i 30 dage samt frakendelse af førerretten i 6 måne­der) omfatter en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 19 pct., en overtrædelse af reglen om daglig køretid med 78 pct. (sammenlagt køretid) samt yderligere en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 25 pct. Derudover forelå et forhold, som omfatter tre overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningens regel om udfyldning af diagramark, samt flere kørsler i frakendelsestiden. Førerretsfraken­delsen skete som følge af overtrædelsen på 78 pct., og blev gjort ubetinget, fordi føreren (i forvejen) var frakendt førerretten ubetinget og begik de forhold, som sagen omhandler, i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5, jf. § 126, stk. 1, nr. 9. Efter sagens oplysninger skyldes overtrædel­sen af den daglige køretid med 78 pct., at der er sket kumulation (sammenlægning) af køretid på hver side af de for korte hvil i kørselsforløbet. Denne overtrædelse skal medføre en bøde, men kan kun danne grundlag for frakendelse af førerretten, hvis køretiden isoleret set på hver side af det utilstræk­kelige hvil er overskredet med mere end 30 pct., hvorimod de tre overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen kunne have medført betinget frakendelse. Politidirektøren vil på denne baggrund blive an­modet om at foretage en fornyet gennemgang af sagen.

 

I sag nr. 20 (bøde på 22.500 kr. og frakendelse af førerretten i 3 år og 6 måneder) forelå der en over­trædelse af køre- og hviletidsforordningens regel om køretid uden pause med 66 pct. og spirituskørsel med en promille på 1,91 promille. Frakendelsen i sagen på 3 år og 6 måneder er sket som følge af spirituskørslen og overtrædelsen af køre- og hviletidsforordningen. Spirituskørsel med en alkoholkon­centration i blodet over 1,20 promille medfører en ubetinget frakendelse af førerretten for et tidsrum af mindst 3 år. Det må antages, at overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen med 66 pct. i sagen isoleret set medførte frakendelse af førerretten i (yderligere) 6 måneder. At frakendelsen for overtræ­delsen af køre- og hviletidsforordningen blev gjort ubetinget skyldes, at der samtidig forelå en spiri­tuskørsel, der medfører ubetinget frakendelse. Længden af frakendelsestiden skyldes således i over­vejende grad spirituskørsel, ligesom spirituskørslen er årsagen til, at frakendelsen blev ubetinget.

 

Sag nr. 21 (bøde på 38.700 kr. og frakendelse af førerretten i 6 måneder) omfatter fire overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen begået under to kørselsforløb samt én overtrædelse af kontrolapparat­forordningen. I det ene kørselsforløb var der sket overtrædelse af reglen om daglig køretid med 103 pct. (sammenlagt køretid) og reglen om daglig hviletid med 78 pct. I det andet kørselsforløb havde chaufføren overtrådt reglen om daglig køretid med 95 pct. (sammenlagt køretid) og reglen om daglig hviletid med 81 pct. De to overtrædelser af reglen om daglig hviletid på 78 pct. og 81 pct. er begået i to forskellige kørselsforløb og er årsagen til, at der er sket ubetinget frakendelse af førerretten. Dette følger af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5, jf. § 126, stk. 1, nr. 6, hvorefter der skal ske ubetinget frakendelse af førerretten, hvis der foreligger flere overtrædelser af reglerne i køre- og hviletidsforord­ningen med mere end 30 pct., der hver for sig ville medføre betinget frakendelse, og overtrædelserne er begået i mere end ét kørselsforløb.

 

8.3. Frakendelse som følge af overtrædelse af kontrolapparatforordningen

 

I fem ud af de 29 sager (sag nr. 22 – 26) er der sket frakendelse af førerretten som følge af førerens overtrædelse af kontrolapparatforordningen.

 

I to af de fem sager (sag nr. 22 og 23) er førerretten frakendt betinget. 

 

I sag nr. 22 (bøde på 9.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten) havde chaufføren således begået tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen, idet han havde ført en lastbil med et digitalt kontrol­apparat uden at anvende førerkort i apparatet, samt overtrædelse af færdselsloven ved ikke havde haft sit kørekort med sig under kørslen. Chaufføren blev straffet med en bøde på 9.500 kr. og frakendt fø­rerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6, hvorefter der skal ske betinget fraken­delse af førerretten, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen.

 

I sag nr. 23 (bøde på 12.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten) havde en chauffør overtrådt kontrolapparatforordningen ved i 19 tilfælde at have undladt at udfylde diagramarket korrekt. Derud­over havde chaufføren i ét tilfælde anvendt et diagramark ud over det tidsrum, det gælder for, hvorved der fremkom dobbeltmarkering. Chaufføren blev straffet med en bøde på 12.000 kr. og frakendt fører­retten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6. Det bemærkes, at hvis der i sager om overtrædelse af kontrolapparatforordningen foreligger seks eller flere overtrædelser til samtidig på­dømmelse, følger det af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, at der skal ske ubetinget frakendelse af førerretten. Under hensyn til antallet af overtrædelser (20) i sagen er der således fastsat en mildere retsfølge i form af betinget frakendelse.

 

I tre ud af de fem sager (sag nr. 24 – 26) har overtrædelse af kontrolapparatforordningen medført ube­tinget frakendelse af førerretten.

 

I sag nr. 24 (bøde på 15.000 kr. og frakendelse af førerretten i 6 måneder) havde en chauffør i 10 til­fælde undladt at anføre sluttidspunkt og slutsted på diagramarket, ligesom han på en del af arbejdsda­gen havde kørt uden at anvende diagramark i kontrolapparatet. Det var oplyst, at chaufføren forud for den aktuelle ansættelse kun havde foretaget kørsel, der var undtaget fra reglerne om køre- og hviletid, og derfor ikke var vant til at anvende diagramark og kontrolapparat. Chaufføren blev straffet med en bøde på 15.000 kr. og frakendt førerretten i 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 6. Om førerretsfrakendelsen fremgår følgende af dommen: ”Henset til antallet af overtrædelser finder retten, at påstanden om ubetinget førerretsfrakendelse skal tages til følge i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 6 for en periode på 6 måneder fra endelig dom.” Dommens bestemmelse om ubetinget førerretsfrakendelse ved 10 overtrædelser af kontrolappa­ratforordningen er i overensstemmelse med færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6. Frakendelsestiden på 6 måneder er den korteste frakendelsestid, der kan fastsættes, når frakendelsen sker ubetinget, jf. færd­selslovens § 128, stk. 1.

 

Sag nr. 25 (bøde på 36.500 kr. og frakendelse af førerretten i 1 år) omfatter 11 forhold, hvor en chauf­før havde kørt lastbil uden at anvende førerkort i kontrolapparatet. Der forelå endvidere en overtræ­delse af færdselsloven, idet chaufføren havde overskredet hastighedsbegrænsningen (for lastbiler) med mere end 40 pct. Chaufføren blev straffet med en bøde på 36.500 kr. og frakendt førerretten i 1 år i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3 og 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 6. Hastighedsovertrædelsen medfører efter færdselsloven betinget frakendelse af førerretten. De 11 overtrædelser af kontrolap­paratforordningen medfører i sig selv ubetinget frakendelse, jf. § 126, stk. 1, nr. 6, og disse overtræ­delser er således årsagen til, at frakendelsen blev gjort ubetinget. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvilken betydning overtrædelserne af kontrolapparatforordningen isoleret set har haft for længden af frakendelsestiden. 

 

I sag nr. 26 (bøde på 40.000 kr. og frakendelse af førerretten i 6 måneder) havde en chauffør i septem­ber og oktober måned 2005 i 21 tilfælde ført lastbil med et defekt kontrolapparat og undladt at notere oplysninger om køre- og hviletiden på diagramarket eller et særskilt ark. Chaufføren havde i den for­bindelse kørt 11.492 kilometer uden at foretage de krævede manuelle optegnelser. Landsretten fast­satte bøden til 40.000 kr. og frakendte førerretten i 6 måneder. Om førerretsfrakendelsen fremgår føl­gende af dommen: ”Tiltalte har gjort sig skyldig i mere end 3 overtrædelser af kontrolapparatforord­ningen – nemlig 21 – jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6. Det følger herefter af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6 (tidligere nr. 5), at førerretten skal frakendes ubetinget. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger sådanne særlig formildende omstændigheder, at der efter § 126, stk. 2, kan ske betinget frakendelse.” 

 

Dommens bestemmelse om ubetinget førerretsfrakendelse ved 21 overtrædelser af kontrolapparatfor­ordningen er i overensstemmelse med færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6. Frakendelsestiden på 6 må­neder er den korteste frakendelsestid, der kan fastsættes, når frakendelsen sker ubetinget, jf. færdsels­lovens § 128, stk. 1.

 

8.4. Frakendelse som følge af overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolap­paratforordningen

 

I tre ud af de 29 sager (sag nr. 27 – 29) er der sket frakendelse af førerretten som følge af førerens overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen.

 

En sag (sag nr. 27) har medført betinget frakendelse af førerretten. I sag 27 (bøde på 10.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten) forelå to overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, herunder en overtrædelse af reglen om daglig hviletid med 15 pct. og en overtrædelse af reglen om køretid uden pause med 38 pct., samt tre overtrædelser af kontrolapparatforordningens regel om anvendelse af dia­gramark. Chaufføren blev straffet med en bøde på 10.000 kr. og frakendt førerretten i medfør af færd­selslovens § 125, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 5 (nu nr. 6), jf. stk. 2. Om baggrunden for, at der (kun) skete betinget frakendelse fremgår følgende af dommen: ”Under henvisning til at undladel­sen af at bruge diagramarkene i forhold 2, 4 og 7 delvis skyldes mekaniske omstændigheder, findes der at foreligge sådanne særlige formildende omstændigheder at hvor der ellers skulle ske ubetinget frakendelse alene sker betinget frakendelse.”

 

Overtrædelsen af køre- og hviletidsforordningen med 38 pct. medfører, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5, en betinget frakendelse af førerretten. Tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen medfører ligeledes betinget frakendelse af førerretten. Der skulle herefter ske ubetinget frakendelse, jf. færd­selslovens § 126, stk. 1, nr. 6. Under hensyn til sagens helt konkrete omstændigheder blev frakendel­sen dog gjort betinget.

 

I to sager (sag nr. 28 og 29) har overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolappa­ratforordningen været den direkte eller en medvirkende årsag til, at der er sket ubetinget frakendelse af førerretten.

 

I sag nr. 28 (bøde på 35.000 kr. og betinget fængsel i 10 dage samt frakendelse af førerretten i 6 år) blev en chauffør, der tidligere var frakendt førerretten betinget på grund af spirituskørsel, dømt for fire overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, hvoraf de tre angik reglen om daglig hviletid, der var overtrådt med henholdsvis 15 pct., 62 pct. og 45 pct. I samme kørselsforløb, som de to overtrædelser på 62 pct. og 45 pct. var begået, havde chaufføren endvidere overtrådt reglen om daglig køretid med 80 pct. (sammenlagt køretid). Derudover blev chaufføren dømt for tre overtrædelser af kontrolappa­ratsforordningen. Chaufføren blev endelig dømt for spirituskørsel efter færdselsloven med en promille på 1,32. Alle overtrædelser var begået i prøvetiden for den betingede førerretsfrakendelse. For spiri­tuskørslen blev chaufføren straffet med fængsel i 10 dage betinget bl.a. på vilkår om samfundstjeneste og en samlet bøde på 35.000 kr., hvoraf straffen for overtrædelserne af køre- og hviletidsbestemmel­serne blev fastsat til en bøde på 25.000 kr. Herudover blev chaufføren frakendt førerretten i 6 år. 

 

Frakendelsestiden på 6 år skyldes både spirituskørslen og overtrædelserne af køre- og hviletidsforord­ningen og kontrolapparatforordningen. Under de nævnte omstændigheder skal frakendelsestiden for spirituskørslen fastsættes til 5 år. Overtrædelserne af køre- og hviletidsforordningen med mere end 30 pct. (62 pct. og 45 pct.) er begået inden for samme kørselsforløb, og kan derfor (kun) danne grundlag for en betinget frakendelse. De tre overtrædelser af kontrolapparatforordningen medfører tillige betin­get frakendelse af førerretten, og da der foreligger flere forhold, der hver især er omfattet af færdsels­lovens § 125, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, skal der ske ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6. Hertil kommer, at alle overtrædelserne blev begået i prøvetiden for den betingede frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, nr. 7. Det vurderes, at overtrædelserne af køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen har haft betydning ved fastsættelsen af fraken­delsestidens længde, men at den lange frakendelsestid i det væsentligste skyldes spirituskørslen.

 

I sag nr. 29 (bøde på 36.500 kr. og ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år) blev en chauffør dømt for otte overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, herunder fire overtrædelser af reglen om dag­lig hviletid med henholdsvis 14 pct., 60 pct., 61 pct. og 7 pct., samt fire overtrædelser af reglen om køretid uden pause med henholdsvis 24 pct., 13 pct., 16 pct. og 18 pct. Derudover forelå fem overtræ­delser af kontrolapparatforordningens regler om anvendelse af diagramark. Chaufføren blev straffet med en bøde på 36.500 kr. og frakendt førerretten i 1 år i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, jf. § 128, stk. 1. Frakendelsen er således sket som følge af overtrædel­serne af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen.

 

Det fremgår, at de to overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen med mere end 30 pct. (på 60 pct. og 61 pct.) er begået i forskellige kørselsforløb, og overtrædelserne kan derfor i sig selv danne grund­lag for en ubetinget frakendelse, hvortil kommer de fem overtrædelser af kontrolapparatforordningen, som isoleret set medfører betinget frakendelse af førerretten. Da der foreligger flere forhold som med­fører betinget og ubetinget frakendelse skal den samlede frakendelse være ubetinget. Frakendelsesti­den blev i det konkrete tilfælde fastsat til 1 år.

 

8.5. Sammenfatning

 

Sammenfattende er der i 29 sager sket frakendelse af førerretten som følge af overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og/eller kontrolapparatforordningen.

 

I 20 af de 29 sager er føreren frakendt førerretten betinget og i ni sager er der sket ubetinget fraken­delse af førerretten. Frakendelsestiden varierer fra 6 måneder til 6 år.

 

Hovedparten af de sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten, vedrører overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, hvor der i 21 sager er sket frakendelse af førerretten.

 

I 17 af de 21 sager blev førerretten frakendt betinget, mens der i fire sager skete ubetinget frakendelse af førerretten. Frakendelsestiden er i tre af de fire sager fastsat til 6 måneder, hvoraf den ubetingede frakendelse i en sag skyldes, at chaufføren tidligere var frakendt førerretten. I den sidste sag blev fra­kendelsestiden fastsat til 3 år og 6 måneder, som hovedsagelig skyldes, at chaufføren samtidig blev dømt for spirituskørsel, ligesom spirituskørslen var årsagen til, at frakendelsen blev gjort ubetinget.

 

Kun i fem ud af de 29 sager er der sket frakendelse af førerretten alene som følge af overtrædelse af kontrolapparatforordningen. I to ud af de fem sager er der sket betinget frakendelse af førerretten, og i tre ud af de fem sager har overtrædelserne af kontrolapparatforordningen medført ubetinget fraken­delse. I de to af de tre sager blev frakendelsestiden fastsat til 6 måneder og i én sag blev frakendelses­tiden fastsat til 1 år. I denne sag forelå der tillige en overtrædelse af færdselsloven, som i sig selv skulle medføre betinget frakendelse, og som derfor (også) har haft betydning for frakendelsestidens længde.

 

I tre ud af 29 sager har overtrædelser af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforord­ningen medført frakendelse af førerretten.

 

I en af de tre sager skete der (kun) betinget frakendelse af førerretten, selv om betingelserne for ube­tinget frakendelse var opfyldt, fordi retten fandt, at der i sagen forelå særlig formildende omstændig­heder. I de to andre sager skete der ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år og 6 år. I sagen, hvor førerretten blev frakendt i 6 år, blev chaufføren samtidig dømt for spirituskørsel, hvilket er den væ­sentligste årsag til den lange frakendelsestid.

 

Førerretsfrakendelserne i de 29 sager ses helt overvejende fastsat i overensstemmelse med færdselslo­vens regler herom. I en sag skete der dog helt undtagelsesvist betinget frakendelse, selv om betingel­serne for ubetinget frakendelse var opfyldt. I en anden sag vurderes det, at frakendelsen er sket som følge af en overtrædelse af reglen om daglig køretid, hvor køretiden ikke isoleret set er overtrådt, men kumuleret (sammenlagt), og sagen vil blive tilbagesendt til politikredsen med henblik på en fornyet gennemgang af sagen.

 

9. Samlet vurdering og konklusion

 

Indledningsvis bemærkes, at de skærpede straffe på køre- og hviletidsområdet blev gennemført i 2005 på baggrund af bl.a. politikontroller, der viste adskillige overtrædelser af reglerne, og fordi bøderne var uændrede gennem mange år og ikke var blevet skærpet, således som det var tilfældet på flere andre områder vedrørende tunge køretøjer.

 

Ved fastsættelsen af det nye højere sanktionsniveau og regler om frakendelse af førerretten blev der lagt vægt på, at overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne medfører en betydelig risiko for medtrafi­kanter og for passagerer i busser mv., som tydeligere bør afspejles i sanktionsniveauet, og at bøderne også skulle forhøjes i takt med grovheden af overtrædelserne. Bøderne vedrørende overtrædelse af kontrolapparatforordningen blev ligeledes forhøjet, idet overholdelsen af reglerne i denne forordning er af afgørende betydning for kontrollen med køre- og hviletidsreglerne. Der blev også lagt vægt på, at der er tale om overtrædelser, der begås i erhvervsforhold, og at der ved overtrædelserne kan opnås en væsentlig fortjeneste.

 

Siden er der ved to cirkulæreskrivelser af henholdsvis 31. oktober 2006 og 30. marts 2007 fra Justits­ministeriet sket lempelser vedrørende sanktionerne bl.a. som følge af, at vognmænd og chauffører har gjort gældende, at bøderne på området var for høje, og at der skete frakendelse af førerretten i for vidt et omfang, hvilket er for stor en belastning både for virksomheder og førere i branchen. 

 

Denne undersøgelse er gennemført efter anmodning fra Justitsministeriet med henblik på ministeriets vurdering af, om der er behov for yderligere ændringer af sanktionssystemet end dem, der er gennem­ført ved Justitsministeriets to nævnte cirkulæreskrivelser.

 

Undersøgelsen omfatter 514 sager, der er afgjort i perioden fra 11. april 2007 til og med 31. oktober 2007, dog er en enkelt sag med en større bøde, afgjort efter denne periode. I perioden fra 1. november 2007 til udgangen af december 2007 er der afgjort yderligere 164 sager. Der er således i en periode på mindre end ni måneder afgjort mere end 670 sager, der har medført straf.

 

Dette sagsantal, der er betydeligt, viser, at der fortsat er mange overtrædelser på køre- og hviletidsom­rådet.

 

Undersøgelsen giver i afsnit 4 en oversigt over bødestørrelserne. Der er i 81 pct. af samtlige sager tale om bøder i niveauet op til og med 9.000 kr. 14 pct. af sagerne er afgjort med bøder i niveauet 9.001 – 20.000 kr., mens kun knap 5 pct. af sagerne har medført bøder, der er højere end 20.000 kr., jf. nær­mere afsnit 4.2.

 

Der er dog blandt de undersøgte sager en mindre del, der har medført bøder, som må anses for at være meget betydelige for den chauffør eller virksomhed, der er pålagt bøden. Kendetegnende for disse sager med højere bøder er, at de omfatter adskillige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og/eller kontrolapparatforordningen – og eventuelt også anden lovgivning. Den højeste bøde er som nævnt på 170.500 kr. til en virksomhed, men denne sag omfattede også meget betydelige overtrædel­ser begået i virksomheden. Der er imidlertid en væsentlig afstand ned til de øvrige højere bøder på 76.000 kr., 73.000 kr., 70.000 kr. og 47.000 kr.

 

Endvidere viser den summariske gennemgang, der er foretaget af sager afgjort i perioden 1. november til 31. december 2007, at langt de fleste sager (144 af 164 sager svarende til ca. 87 pct.) fra denne pe­riode er afgjort med bøder, der ligger i intervallet indtil 10.000 kr.

 

Det er på denne baggrund Rigspolitiets og Rigsadvokatens opfattelse, at bøderne på køre- og hvile­tidsområdet ikke generelt kan antages at være meget høje.

 

I den forbindelse bemærkes også, at bøderne i langt de fleste tilfælde er fastsat helt i overensstem­melse med de takstmæssige bøder på området.

 

Der er dog også en del sager – herunder også sager, der er afgjort udenretligt – hvor der ved beregnin­gen af bøden er udvist konduite, således at der ikke er sket en sammenlægning af flere bøder med de­res fulde beløb, eller der er på anden måde foretaget en reduktion af de takstmæssige bøder. Denne praksis har bl.a. været begrundet i, at der skulle gives branchen en periode til at indstille sig på, at overtrædelser af reglerne ville medføre mere betydelige sanktioner end tidligere. Også fremover vil der i særlige tilfælde – efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder – kunne være anledning til at fravige princippet om en fuldstændig sammenlægning af takstmæssige bøder.

 

Herudover er der fundet et antal sager, hvor der efter en umiddelbar vurdering ikke er taget hensyn til de lempelser, der er gennemført ved Justitsministeriets to cirkulæreskrivelse. Dette overgangsproblem vil blive løst ved en fornyet gennemgang af sagerne, hvor det vurderes, om der er grundlag for genop­tagelse.

 

Undersøgelsen viser herudover, at der kun i forholdsvis få sager er sket frakendelse af førerretten som følge af overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og/eller kontrolapparatforordningen. Der er således i 29 af de i alt 514 sager sket enten betinget frakendelse (20 sager) eller ubetinget frakendelse (9 sager). Dette svarer til, at der er sket frakendelse i 5,6 pct. af sagerne.

 

Det bemærkes dog også, at der kunne være sket frakendelse i et mindre antal yderligere sager. I nogle tilfælde er der dog ikke nedlagt påstand herom, f.eks. hvor der har været tale om forholdsvis beskedne mangler i udfyldelsen af diagramark eller om udenlandske chauffører, ligesom domstolene i enkelte tilfælde ikke har fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for ubetinget frakendelse, hvor det kunne være sket.

 

Det er i øvrigt for alle sagstyper et gennemgående træk, at størstedelen er afgjort ved bødeforelæg. Dette er tilfældet for i alt 414 af de 514 sager, der er omfattet af undersøgelsen, hvilket svarer til 80 pct. af sagerne. Vedtagelsen af udenretlige bødeforelæg må tages som udtryk for, at de tiltalte har er­kendt sig skyldige.

 

Dette samlede billede af de undersøgte sager giver efter Rigspolitiets og Rigsadvokatens opfattelse ikke grundlag for, at der gennemføres yderligere lempelser af sanktionerne på området.