NOTITS

 

 

 

Til:

Folketingets Trafikudvalg

Transportministeren

J.nr.:

34.Dan.2

Fra:

Ambassaden Singapore

 

Dato:

22. februar 2008

Emne:

Praktiske oplysninger

 

 

 

Klima
Singapore ligger kun 85 km. nord for ækvator. Klimaet er tropisk med en relativ høj luftfugtighed. Den gennemsnitlige dagtemperatur er 31 grader og minimum 23 grader om natten. Der er således ikke behov for overtøj. Der forekommer lejlighedsvis kraftige regnskyl, især om eftermiddagen, men de er hurtigt overstået. Aftenerne er meget behagelige. Der forekommer moskitos, så myggebalsam anbefales (men der er ikke malaria).

 

Omgangsformer

Omgangsformen i Singapore er i en asiatisk sammenhæng relativt uformel. Visitkort udveksles straks ved første møde og gives og modtages med begge hænder. Det anbefales derfor at medtage mange visitkort.

 

Påklædning

Den mere afslappede omgangsform kommer til udtryk ved, at man til middage mv. ofte anbefaler ’smart casual’.  Til møder og briefinger bærers dog oftest klassisk forretningstøj, dvs. habit med skjorte og slips til mænd, mens for kvinderne ses såvel bukser, kjole som nederdel. For mænd findes der også en ’hybrid’, som hedder ’office attire’, der indebærer skjorte og slips, men ikke jakke. Selvom Singapore er et varmt land, kan der være meget koldt i mødelokaler med aircondition, så mange kvinder vælger at have et sjal i tasken, hvis man er sommerklædt. (Anbefalet påklædning vil fremgå af det endelige program).

 

Lokal tid
Singapore er på besøgstidspunktet 7 timer foran Danmark.

 

Sprog

Det er fire officielle sprog: Malaysisk, engelsk, kinesisk (mandarin), men engelsk anvendes i den offentlige administration og vil blive talt ved alle møder med lokale samtalepartnere.

 

Valuta

Singapore Dollars
1 SGD = ca. 3,6 kroner.

Internationale kreditkort accepteres næsten overalt.

 

Mad og drikke

Singapore er et mekka for gode restauranter med regionalt og internationalt køkken. Prislejet for mad er noget billigere end i Danmark, mens vin og øl er noget dyrere. Et måltid mad på en lokal restaurant eller gadekøkken (’hawker stores/food court’, som er gode og med tilfredsstillende hygiejneforhold) kan fås fra ca. 15 kroner og opefter.

 

Drikkepenge

Drikkepenge er som udgangspunkt inkluderet i regningen og ikke udbredt. Der kan dog på bedre restauranter gives begrænsede drikkepenge, og man kan i taxaer og lignende runde op til nærmeste hele dollar.

 

Transport

Som delegationen vil erfare, er der et veludbygget kollektivt trafiknet. Det er endvidere særdeles billigt at køre med taxa.

 

Telefon

Danske mobiler kan anvendes i Singapore. Ved opringning fra dansk mobiltelefon til singaporeansk telefon skal landekode +65 og dernæst selve tlf. nummeret tastes. Det er muligt at købe singaporeansk taletidskort.

 

Strømstyrke

220 volt som i Danmark. To- eller trebens stikkontakter, som et dansk tobensstik almindeligvis vil kunne gå i. Der udleveres normalt adapter på hotellet.

 

Indførsel af afgiftsfrie varer

Der må medtages 1 liter alkohol, 1 liter hedvin, 0,75 cl. vin og 1 liter øl. Der må ikke indføres cigaretter ud over en åben pakke (bøde: 200 SGD pr. pakke!). Der må heller ikke indføres tyggegummi.

 

Lægehjælp

Singapore har hospitaler og internationale klinikker af høj international klasse.

 

Sundhed/Vaccinationer

Udlandsvaccinationen vejleder om relevante vaccinationer på http://www.ssi.dk/rejser.

 

Sikkerhed

Singapore har en af verdens laveste kriminalitetsrater. Lomme- og tasketyve er sjældne, og man kan normalt færdes sikkert alene også om aftenen. Der har kun været begrænset interesse for genoptrykningen af Muhammedtegningerne og i skrivende stund forudses ikke sikkerhedsproblemer i Singapore i forbindelse hermed.

 

Kontaktoplysninger

Embassy of Denmark                                                  

101 Thomson Road

#13-01/02 United Square
Singapore 307591                                                        

[email protected]

 

Telefon:               +65 6355 5010

Fax:                      +65 6253 3764

 

Ambassadør Vibeke Rovsing Lauritzen                       

Telefon:               +65 6506 0275

Mobil:                  +65 9747 2054

 

Konsul Søren Særmark-Thomsen

Telefon:               +65 6506 0265

Mobil:                  +65 9326 8055

 

 

 

Ambassaden Singapore