Trafikudvalget
Folketinget
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
14. februar 2008
Vedr. Postbetjening af landdistrikterne
I efteråret 2007 varslede Post Danmark en markant portostigning for brev- og pakkepost samt en række forringelser i den daglige service – primært overfor kunder i landdistrikterne.
Forringelserne udløste en række reaktioner bl.a. fra Landdistrikternes Fællesråd, som Post Danmark den 18. december i en pressemeddelelse erklærer, at man har lyttet til. En nærlæsning af teksten viser imidlertid, at det er så som så med denne lytten. Portostigningerne og en del af forringelserne er gennemført ved årsskiftet, og resten af forringelser gennemføres i 2009.
Med andre ord: Post Danmark har ikke taget kundernes kritik alvorligt.
Gennem den megen presseomtale kender ministeren formentlig allerede forringelserne. Tillad os alligevel kort at ridse dem op, sådan som de fuldt gennemført ser ud for de ca. en million mennesker og de mange små virksomheder med postadresse i landdistrikterne:
• Landposten medtager ikke længere postopkrævningspakker.
 De skal fremover hentes og afleveres på posthuset.
• Afsendelse af postopkrævningspakker skal påføres en særlig stregkode.
• Der kan ikke betales regninger, købes frimærker eller sendes breve med landposten.
• Portostigning på 75 øre (50 øre for B-brev) med mindre man sender over 3.000 breve dagligt, en
 mængde, som kun de største virksomheder når op på.
• Idrætsblade, kirkeblade og andre småblade, der binder lokalsamfundene sammen kan kun
sendes ud fem gange om året i uger, som Post Danmark forlods har bestemt. Denne særlige sogneomdeling (for blade under 3.000 eks.) koster udover den almindelige listepris 25 øre pr. eksemplar samt et gebyr på 200 kr. plus moms.
Forringelserne har to aspekter: En trussel mod de mange små sogneblades fortsatte eksistens og dermed sammenhængskraften i lokalsamfundet, samt en mere besværlig hverdag for private og virksomheder i landdistrikterne. Det sidste skal især ses i lyset af, at der bliver stadig længere mellem posthuse og postbutikker, samtidig med at åbningstiden bliver kortere.
Post Danmarks begrunder de markante forringelser med, at folk bruger nebtbank og netkøb mere og mere.
Derfor er behovet for, at landposten agerer som rullende posthus forsvindende lille med kun omkring i gennemsnit 0,8 ekspedition pr. landpost. Hvis tallet er korrekt, skulle man ikke synes, det var nogen nævneværdig belastning for landsposten at fortsætte den hidtidige praksis.
En anden begrundelse er den kommende liberalisering af postomrÃ¥det, hvor Post Danmark vil gøre sig konkurrencedygtig ved at lade de enkelte servicetilbud â€have den pris de kosterâ€. Men argumentet holder ikke, al den stund Post Danmark stadig er enerÃ¥dende pÃ¥ hÃ¥ndtering af breve under 50 gr. Det bremser selvsagt nye aktører - der kunne sikre en bedre postservice pÃ¥ landet - at de ikke kan fÃ¥ del i denne lukrative del af Post Danmarks forretningsomrÃ¥de.
Post Danmarks fremfører gang på gang, at virksomheden omdeler post i hele landet seks dage om ugen, selv om liberaliseringen åbner mulighed for at reducere antallet af udbringningsdage.
Familie & Samfund vil gerne rose Post Danmark for ikke længere at flirte med tanken om at gøre lørdagen â€postfriâ€, men vi opfordrer samtidig virksomheden til at genoverveje de pÃ¥tænkte forringelser, eller i det mindst yde en service, der modsvarer de særlige forhold i landdistrikterne.
Familie & Samfund vil derfor foreslå, at den overgangsordning for 2008, som Post Danmark har
indført for landpostens håndtering af pakker, breve og indbetalingskort fortsætter. Det vil som beskrevet i pressemeddelelsen 18.12.07 sige:
• at man kan putte en krydset check og sine indbetalingskort i en særlig kuvert, give den til
 landposten, som så sørger for den videre ekspedition.
• at man kan bestille pakkelabels og frimærker hos Post Danmark, så man selv kan gøre pakker
og breve klar til aflevering til landposten. Dermed behøver landposten ikke have penge på sig, et     forhold som Post Danmark har lagt vægt på i sine begrundelser.
• Hvad angår sogneblade m.v. bør de særlige tillæg udover listeprisen bortfalde. Samlet set vil det
ikke kunne aflæses på Post Danmarks overskud på flere hundrede millioner, men det gælder     eksistensen for det enkelte blad og er af stor betydning for lokalsamfundene. Samtidig bør   antallet af uger, hvor denne særlige sogne-omdeling kan finde sted, forøges fra fem til 10 uger jævnt fordelt over året.
Familie & Samfund finder ikke, at ovenstående løsning er den optimale. Men det er med
generaldirektør Helge Israelsens egne ord en løsning, der for kunderne ligger tæt på den kendte. Da det samtidig er en lettelse af landpostens arbejde i forhold til den gamle ordning, er det vanskeligt at se nogen fornuftig argumentation for ikke at gøre overgangsordningen permanent.
Familie & Samfund
Annette Johansen, sekretariatsleder
for:
Laura Larsen
landsformand