5. februar 2008

 

 

Grundnotat vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens første rapport om gennemførelsen af lovgivningen om det fælles luftrum: Resultater og perspektiver, KOM (2007) 845 endelig

Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Trafikudvalg.

 

Resumé

 

I Kommissionens meddelelse vurderes behovet for videreudvikling af det fælles luftrum og Kommissionen konkluderer, at lufttransportsektoren står over for store udfordringer, som kun kan overvindes, hvis der gøres en samlet indsats fra industriens, medlemsstaternes, militærets, de berørte tredjelandes og arbejdsmarkedets parters side, og hvis de eksisterende høringsmekanismer udnyttes fuldt ud.

 

Kommissionen vil deltage fuldt ud i denne proces og vil i andet kvartal af 2008 fremsætte forslag til en 2. lovgivningspakke vedrørende det fælles luftrum, som skal optimere den første lovgivningspakke, men ikke erstatte denne. Kommissionen vil i den forbindelse også fremsætte forslag til lovgivning om udvidelse af EASA's beføjelser og om SESAR- masterplanen.

 

1. Baggrund og indhold

 

Meddelelsen er fremlagt 20. december 2007. Dansk sprogversion forelå pr. 14. januar 2008.

 

Den 10. marts 2004 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet en lovgivningspakke om det fælles europæiske luftrum. Lovgivningspakken indeholdt fire dele:

 

 

 

 

 

Ifølge rammeforordningens artikel 12, stk. 2, skal Kommissionen evaluere anvendelsen af lovgivningen om det fælles luftrum og periodisk aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne skal indeholde en evaluering af resultaterne af gennemførelsen af lovgivningen, herunder information om udviklingen i sektoren, i forhold til de oprindelige mål og fremtidige behov.

 

Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 udgør den første rapport om gennemførelsen og indeholder Kommissionens vurdering af behovet for videreudvikling af det fælles luftrum.

 

I meddelelsen henviser Kommissionen også til en rapport fra en Gruppe på Højt Plan, som i 2006 fik til opgave at se på den fremtidige europæiske rammelovgivning om luftfart. Denne gruppe aflagde rapport i juli 2007. I bilaget til Kommissionens meddelelse er indeholdt et sammendrag af denne gruppes rapport.

 

I meddelelsen vurderer Kommissionen, at i de tre år, der er gået siden ikrafttrædelsen af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum, er en række af de aktiviteter, som der blev skabt retlige rammer for, blevet færdiggjort, mens andre endnu er i gennemførelsesfasen, og nogle udviser kun beskedne fremskridt. I øvrigt har man under gennemførelsen, og som følge af ændringer i vilkårene, kunnet pege på en række svage punkter i den nuværende lovgivning.

 

Kommissionen nævner i meddelelsen følgende resultater, der er opnået vedrørende det fælles europæiske luftrum:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommissionen angiver i meddelelsen følgende forhold vedrørende det fælles europæiske luftrum, som er under forberedelse:

 

 

 

 

 

 

Kommissionen omtaler i sin meddelelse følgende forhold, hvor den eksisterende lovgivning er for svag:

 

 

 

 

Kommissionen anfører i sin meddelelse med henvisning til en af konklusionerne i rapporten fra Gruppen på Højt Plan, jf. bilaget til meddelelsen, at fragmentering er den alvorligste flaskehals for en præstationsforbedring af det europæiske lufttrafikstyringssystem. Denne flaskehals kan kun bringes ud af verden, hvis præstationsrammerne, de retlige strukturer og en hurtig indførelse af ny teknologi tages op på EU-plan.

 

Handlingsstrategien går ud på, at der fokuseres på en præstationsdrevet tilgang til løsning af problemerne med det nuværende system, dvs. ineffektivitetsomkostninger på 3 mia. euro om

Året samt miljøomkostninger.

 

Kommissionen har i forbindelse med præstationsforbedringer blandt andet fokus på etableringen af en europæisk netstruktur med en netforvalter, funktionelle luftrumsblokke og SESAR-programmet.

 

Kommissionen anfører endvidere med hensyn til de retlige rammer, at det indre marked indebærer, at der kun er én lovgivning. Overlapninger med forskrifter fra andre strukturer må bringes ud af verden. Er lovgivningen fragmenteret, gør det ansvarsfordelingen uklar og medfører unødige omkostninger for myndighederne.

 

Kommissionen omtaler i forbindelse hermed overvejelser om lovgivningstiltag vedrørende udvidelse af EASA’s beføjelser til også at omfatte lufthavne, luftfartstjenester og lufttrafikstyring, vedrørende økonomisk og præstationsrelateret regulering, vedrørende SESAR-systemet og vedrørende den forestående reform af EUROCONTROL, herunder overdragelse af flyvesikkerhedsregulering til EASA.

 

På grundlag af denne evaluering af gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og i tråd med konklusionerne fra præstationsvurderingskommissionen (Performance Review Commission) og Gruppen på Højt Plan, vil Kommissionen i andet kvartal af 2008 fremsætte forslag til en 2. lovgivningspakke vedrørende det fælles luftrum, som skal optimere den første lovgivningspakke, men ikke erstatte denne. Kommissionen vil i den forbindelse også fremsætte forslag til lovgivning om udvidelse af EASA's beføjelser og om SESAR- masterplanen.

 

 

2. Gældende dansk ret

 

Ikke relevant.

 

 

3. Høring

 

Meddelelsen er sendt i høring hos følgende institutioner, virksomheder og organisationer med frist til 15. februar 2008:

 

AOPA Danmark, DANSAM, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Flyvesikringstjenesten, Grønlands Lufthavnsvæsen, Københavns Lufthavne, Foreningen af Danske Flyrelaterede virksomheder, Danish Airline Pilots Association, Flyvebranchens Personale union, Forsvarskommandoen, Havarikommssionen for Civil Luftfart, Billund Lufthavn, Dansk Industri, Færøernes Landsstyre, Kongelig Dansk Aeroklub, Scandinavian Airlines System STOOS, HTS Handel, Transport og Service, Dansk Erhverv; Dansk flyvelederforening 

 

Et supplerende grundnotat vil blive fremsendt, når høringssvarene foreligger.

 

 

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser samt beskyttelsesniveau.

 

Meddelelsen medfører i sig selv ikke nogen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, beskyttelsesmæssige og miljømæssige konsekvenser. Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete forslag, vil konsekvenserne blive vurderet i grundnotater herom.

 

 

5. Nærhedsprincippet

 

Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete forslag, vil konsekvenserne blive vurderet i nærhedsnotater herom.

 

 

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor Kommissionens meddelelse, herunder Kommisissionens planer om fremsættelse af forslag om 2. lovgivningspakke vedrørende det fælles luftrum.

Regeringen finder, at det i den forbindelse er væsentligt, at der fokuseres på målet - at opnå et effektivt, sikkert fælles luftrum - frem for midlerne til opnåelse heraf, samt at man undgår unødige administrative forpligtelser og opgaver.

 

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Regeringen har ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

 

 

8. Europa-Parlamentets udtalelser

 

Ikke relevant ved meddelelser.

 

 

9. Tidligere forlæggelser for Europaudvalget

 

Meddelelsen har ikke tidligere være forelagt Europaudvalget.