Trafikudvalget 2007-08 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 106
Offentligt
Vertikale dræn på Vestkysten- stor sandopbygning i stedet for sandtabAf ingeniørerne Poul Jakobsen og ClausBrøgger, SICSandtillæg på projektområdet
Denne artikel er en opfølgning afindlæggene bragt i GeologiskNyt1/07. Opmålingerne efter 2 år viser,at anvendelse af de vertikale dræn-rør som kystbeskyttelse har stop-pet erosionen syd for Hvide Sandehavn. Middelstrandhøjden er hævetsignifikant i forhold til Ref-område1 og Ref-område 2 uden vertikaledræn. Opmålingerne viser endvi-dere, at der er læsideakkumulationi Ref-område 3 i modsætning tilhøfder og bølgebrydere, som skaberstor læsideerosion. Samtidig er dersket en betydelig sandopbygning iforkanten af klitten og forstranden ide drænede områder. Dette har med-ført forøget sandfygning til baglan-det i modsætning til Ref-område 1og 2, hvor der er stor bølgeerosion.Det er derfor nødvendigt at plantefx hjælme fra klitfoden og 10 - 15meter ud på stranden, så sandet fast-holdes på forstranden.
Normalt 2 meter kysttilbagerykningpr. år svarende til -330.000 m3Sandopbygning:476.000 m3
Klit
Forstrand
Figuren viser den normale årlige kysttilbagerykning på 2,0 meter i alt 330.000m3samt kystopbygningen i forstranden og forkanten af klitten 476.000 m3i2005.(Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne; anvendt i 1/07)
Efter to år og en hård vinter på Vestkystenmed ikke mindre end fem storme fra okto-ber 2006 til 20. januar 2007 har sandtabet påstranden i Rørområde 1og 2 samt Ref-om-råde 3 kun været 69.000 m3.SandopbygningSystemet med vertikale dræn giver som tid-ligere beskrevet læsidetillæg af vasket sandi modsætning til hårde konstruktioner, som
giver læsideerosion.Stormen i marts 2007 ligger efter opmå-lingen for de første to år og er derfor ikkemed i beregningerne.Strandfodringen på 960.000 m3ved Søn-dervig er skyllet i havet, og det vurderes, athavet har taget yderlige ca. 400.000 m3afklitterne i strandfodringsområdet nord ogsyd for Søndervig, hvor der er store klitska-der.
Søndervig uden drænrør 2005 og 2007
Sandfodring ved Søndervig d. 5. juli 2005 efter strandfodring medSøndervig d. 16 januar 2007 efter en investering på 42,0 mio. kr. i strand-3960.000 m sand på stranden. Vandstand: +45 cm. (Foto: P. Jakobsen og revlefodring. Strandfodringen er skyllet i havet, og havet har tagetd. 05-07-2005)ca. 400.000 m3af klitterne. Vandstand: +50 cm. (Foto: P. Jakobsen)
GeologiskNyt 4/07
9
Krylen nord for Søndervig
Bunkerne vælter ud af klitterne efter vinterens storme i 2006/07, som vi så ved Søndervig i 2005. Strandfodringen på 960.000 m3er skyllet ihavet. (Foto: P. Jakobsen)
Strand- og revlefodringen ved Søndervighar kostet ca. 42 mio. kr. incl. skråningsbe-skyttelsen, som kostede ca. 8,0 mio. kr.Som beskrevet i GeologiskNyt 1/07 harsystemet med de vertikale drænrør stoppeterosionen i læside-erosionsområdet syd forHvide Sande havn.Samtidig er der sket en sandopbygningfra klittoppen og ud til kystlinen på 476.000m3, så den samlede effekt er 806.000 m3idet første år.Hvis sandmængden i forstranden bereg-nes med baggrund i den nye beregnings-metode baseret på fastlåste referencelinier,er sandtillægget 411.000 m3og en samleteffekt på 741.000 m3i det første år.VinddataSom vi ser i figuren nedenfor til venstre, ervindhastigheden på Hvide Sande væsentligt
lavere end vindhastigheden på Torsmindeog Blåvandshug. Dette skyldes vindmåle-rens placering på rensningsanlægget indebag klitterne i Hvide Sande. Vindmålerenviser således 7 - 10 m/sek for lidt ved vest-lige vindretninger.Det er derfor nødvendigt at interpolerevinddata for Torsminde og Blåvandshug.Data for middelvinde i Torsminde ses påfiguren nederst til højre – målingerne stam-mer fra d. 13.-14. januar.Efterfølgende har vi kvalitetsvurderetKDI’s (Kystdirektoratets) vinddata fra Slu-sen i Hvide Sande, men disse vinddata varogså signifikant afvigende fra Torsminde ogBlåvandshug, idet vindmåleren var nedslidtog til slut blæste ned i stormen d. 19.- 20.januar 2007.Med baggrund i vinddata fra Blåvands-hug og Hvide Sande er der registreret
følgende storme på Vestkysten i vinteren2006/07:Det er en fejl at der ikke blev opsat envindmåler i projektområdet i forbindelsemed projektstart i januar 2005.
Dato for storme27. oktober, 20061. januar, 200711.-12. januar 200714. januar, 200719.-20. januar, 2007
Maksimal vandstand1,54 m1,75 m2,14 m1,78 m1,78 m
Opmåling på stranden blev påbegyndt d. 22.januar og afsluttet d. 25. januar 2007. Alle-opmålinger er udført af Carl Bro A/S
KlokkesletVindhastighedsdata fra d. 14. januar, 2007. (Grafik: gengivemed tilladelse fra DMI)Middelvind – data fra Torsminde fra d. 13.-14. januar, 2007.(Grafik: gengivet med tilladelse fra DMI)
10
GeologiskNyt 4/07
Middelvandstand 200550403020100
Geologisk tidsskalaEon ÆraæraperiodeSub-System/mio.år0,01
cm
SerieHolocænPleistocænPliocænMiocæn
Kvar-tær
Kænozoikum
NeogenPalæogen
1,85,3
Tertiær
23,0Oligocæn33,9
cm
Eocæn55,8
-10-20
Palæocæn
65,5Øvre99,6
-30jan-05 feb-05 mar-05 apr-05 maj-05 jun-05cm48,59-22,65-9,4-8,25-3,6-4,4jul-05 aug-05 sep-05 okt-05 nov-05 dec-056,714,612,746,9431,895,4
Kridt
Mesozoikum
Nedre
145,5161,2
ØvreMellem
Middelvandstand 2006 samt januar 076050403020100
Jura
175,6
Nedre
cm
199,6Øvre
Fanærozoikum
Trias
228,0
Mellem245,0
251,0
NedreLopingien
Perm
cm
260,4
Guadalupien270,6
CisuralienMissis- Pennsyl-sippien vanienØvre460,9
299,0
Karbon
-10-20jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 sep-06 okt-06 nov-06 dec-06 jan-07cm-8,4-5,5-14,46,50,77-6,26-3,4110,57 13,2430,348,342,655,13
306,5311,7318,1326,4345,3
ØvreMellemNedreØvreMellemNedre
359,2
Palæozoikum
Figurerne viser middelvandstanden månedsvis i henholdsvis 2005 og i 2006 samt januar2007. (Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
Devon
Øvre385,3
Mellem397,5
Nedre
416,0418,7
Silur
422,9428,2
PridoliLudlowWenlockLlandovery
JORD & GRUNDVANDForureningsundersøgelserJordforureningerGrundvandsforureningerIndeklima
Kambrium Ordovicium
MILJØRÅDGIVNING
AnlægsarbejdeKlassificering af jordÆndret arealanvendelseMyndighedsbehandling
GeofysikLokalisering af ledninger og tankeLokalisering af vandskader i bygningerKortlægning af jordlagene
Arkæ- Protero-ikum zoikum
POUL FALKENBERG ApSMILJØRÅDGIVNING - JORD & GRUNDVANDNordre Strandvej 119A, DK-3150 HellebækTlf: +45 48 18 75 66
www.poulfalkenberg.dk
Vandstand.Middelvandstanden på Vestkysten lå i2005 +6,55 cm over DVR 90, som det sespå figuren øverst på denne side. (DVR =Dansk Vertikal Referance er et nyindførthøjdesystem, der er baseret på det senestepræcisionsnivellement – det betegnes “Høj-desystem DVR 90”).Middelvandstanden på Vestkysten lå i2006 +9,53 cm over DVR 90.Middelvandstanden var i stormperiodenfra d. 20. oktober 2006 til d. 20. januar 2007+54,5 cm over DVR 90.SIC-systemet blev således testet underforhold, som svarer til den globale vand-standsstigning over 100 år.Man ser tydeligt den forhøjede mid-delvandstand i månederne oktober, novem-ber, december i 2006 samt januar i 2007på ovenstående figur. Tilsvarende ser manlavere værdier i 2005.
443,7
Mellem471,8
Nedre
488,3501,0513,0
FurongienMellemNedre
Neoprote-rozoikumMesoopro-terozoikum
542,01.0001.600
Palæopro-terozoikum2.500Neoarkæikum2.800Mesoarkæikum3.200Palæoarkæikum3.600Eoarkæikum
Systembeteg-nelserne forProterozoi-kum er ikkemedtaget.For Arkæikumforligger deringen system-navne.
GeologiskNyt 4/07
11
BølgerSom det ses på nederste illustration påfiguren til højre på denne side, viser bøl-gemåleren nogle voldsomme bølgehøjder ijanuar 2007, hvilket indikerer, at vejret harværet ekstremt hårdt på Vestkysten i vinte-ren 2007.Bølgedata er registreret over perioder af20 minutter på x-aksen. Data er levet af KDIDe højeste målinger på over 16 meter(markeret med en stjerne på figuren) fore-kommer dog ikke realistiske og anses derforfor at være fejlagtige.
Bølger7
Bølgehøjder – middel – 2005 (m)6
5
4m321016391277 1915 2553 3191 3829 4467 5105 5743 6381 7019 7657 8295 8933 9571 10209 10847 11485 12123 12761 13399
Opdeling af projektområdetFastlåste linier1.800 m
Bølgehøjder over 1 årRef. 118
Bølgehøjder – middel – 2006 samt jan. 07 (m)4.700 m
16Rørom-råde 11412Ref. 2Rørom-råde 2Ref. 310m864201814 1627 2440 3253 4066 4879 5692 6505 7318 8131 8944 9757 10570 11383 12196 13009 13822 14635 15448 16261 17074
Offshore 2300 m
Offshore 1 Forstrand Klit300 m100 meter
Klitten er defineret fra kote +4 i DVR 90 tilklittop. Forstranden er fra kote +4 i klitfodog 100 m ud mod havet. Kote +4 i klitfodener fastlåst til opmålingen i januar 2005,hvor anlægget er etableret. Offshore 1 er300 meter bred og fastlåst til referencelinieni kote +4 januar 2005. Offshore 2 er 300meter bred og fastlåst til Offshore 1. (Gra-fik: UVH modificeret efter udlæg af forfat-terne; anvendt i 1/07)
1.800 m 900 m 1.800 m
Bølgehøjder over 13 måneder
Bølgehøjder målt i henholdsvis 2005 og 2006 samt januar 2007. Bemærk målingerne marke-ret med en stjerne – disse forekommer urealistiske og kasseres derfor. (Grafik: UVH modifice-ret efter udlæg af forfatterne)
Figuren til højreviser tværsnittet afstrandprofilet oggrundlaget for be-regningen af mid-delstrandhøjden i100 meters bredde.Det viste eksempelangiver en middel-strandhøjde på 2,0m og dermed 200m3pr. meter. (Gra-fik: UVH modifice-ret efter udlæg afforfatterne)
Middelstrandhøjde
Forkant afklittopk
Forkantaf klittopKlittopForkantaf klit
Pkt. 1
Pkt. 2
Pkt. 3
Pkt. 4
10 m
20 m
30 m
Forkant afklitk
ForstrandOffshore 2 Offshore 1(300 m)(300 m)
DVR 90
Strandbredde(100 m)Referencelinie4 meter100 meterVolumen: 4 x 100/2 = 200 m3
Klit
20 m3på ét år
10-15 m3på ét år
Figuren til højre viser forkanten af klitten samt målepunkterne påklittoppen, så udviklingen i klitten kan beregnes. I det første år varder en akkumulation i forkanten af klitten i de drænede områder på20 m3pr. meter (ses på figuren nederst s. 13). I de drænede områderer der en opbygning på toppen med 10 - 15 m3pr. år (se teksten side15), og den samlede opbygning i klitten er således 30 - 35 m3pr. år.(Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
BeregningseksempelOpbygning i forkanten af klitten(i de drænede områder):Opbygning på toppen af klitten:Samlet opbygning i klitten pr. år:20 m3pr. år10 - 15 m3pr. år30 - 35 m3pr. år
12
GeologiskNyt 4/07
DesignMålet med projektet er at bygge en 70-100 m bred sandstrand foran klitterne i etbalanceprofil (teoretisk: Et profil der ikkeeroderes). Der sættes max. 11 moduler i deenkelte rækker. Modulerne er neddykkede25 cm i stranden.Middelstrandhøjden skal være større end1,3 m. Når middelstrandhøjden er størreend 1,3 m, ser man nemlig ikke haverosioni klitterne i stormsituationer. Når middels-trandhøjden er 1,3 m, har man en buffer på130 m3pr. meter langs stranden (jævnførfiguren på foregående side). Kystlinien skalvære så lige som muligt for at opnå de bed-ste resultater.Resultat efter 2 årOpmålingerne viser, at middelstrandhøjden.Som beskrevet nederst på side 12 er middel-strandhøjden den vigtigste faktor, når manskal evaluere styrken på en strand (mod-standsdygtigheden).Middelstrandhøjden (figuren øverst påsiden), viser med et enkelt tal den gennem-snitlige strandhøjde i 100 meters breddefra klitfoden og ud mod havet i de enkelteområder.Det samme tal angiver samtidig antalletaf m3i forstranden, når man ganger talletmed 100.Opmålingerne viser, at middelstrandhøj-den er større end 1,3 m i begge rør områdersamt Ref-område 3, hvor der er læsidetillægmed vasket sand.I modsætning hertil er middelstrandhøj-den faldet i Ref-område 1 fra 1,06 meter til73 cm., og i Ref-område 2 fra 1,35 m til 29cm.Den oprindelige strand er således borte-roderet i Ref-område 2, som var det stærke-ste område i januar 2005.Samtidig ser vi en forøgelse af middels-trandhøjden i Ref-område 3. Dette skyldesaflejringen af vasket sand fra Rørområde2, og vi kan hermed se, at strande medvertikale dræn giver læsideakkumulation imodsætning til høfder og bølgebrydere, somgiver stor læsideerosion.Denne proces foregår også inde i Rørom-råde 1, men vil først give udslag i Ref-om-råde 2 i løbet af nogle år.KlitudviklingNår middelstrandhøjden bliver signifikanthøjere i de drænede områder, fyger sandetfra forstranden meget lettere ind i baglandetog medfører en forstærkning af klitterne,som vi uddyber nærmere på de efterføl-gende sider.I Ref-område 1 er erosionen fra januar2006 til januar 2007 17,1 m3. I Ref-område2 er erosionen 21,6 m3pr. meter, som det sespå figuren nederst på siden.Modsætningsvis er erosionen i Rørom-råde 1 og Rørområde 2 henholdsvis 9,9 m3og 9,8 m3.Det vil sige, at kliterosionen i forkanten
Middelstrandhøjde – perioden 2005-20072,5Jan-05Jul-05Jan-06Jul-06Jan-07(m)
2
1,5m10,50Ref-område 3
Rørområde 2
Ref-område 2
Rørområde 1
Ref-område 1
Jan-05Jul-05Jan-06Jul-06Jan-07
0,751,081,311,581,81
1,251,822,172,111,61
1,351,030,810,690,29
1,231,511,411,431,36
1,061,080,950,880,73
Læsidetillæg
Middelstrandhøjden er beregnet fra klitfoden i kote 4,0 og 100 meter ud mod havet, som vistpå foregående side. (Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
Klitudvikling januar 2005-januar 2007
25201510m3
jan-06
jan-07(m3)
50-5-10jan-06jan-07tillæg i alt
Ref-område 316,35,6
Rørområde 220,710,99,8vinderosion
Ref-område 213,2-8,4-21,6bølgeerosion
Rørområde 119,49,59,9vinderosion
Ref-område 112,9-4,2-17,1bølgeerosion
10,7læsidetillægerosions-(miks af vind- ogtypebølgeerosion)
Figuren viser klitudviklingen i henholdsvis januar 2006 og januar 2007. I rørområderne erdet primært vinderosionen, der dominerer, mens det er bølgeerosionen, der dominerer i refe-renceområderne. (Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
af klitterne er dobbelt så stor i Ref-område1 og Ref-område 2 i forhold til de drænederørområder.
I rørområderne er det primært vinde-rosion, der dominerer, mens der i refe-renceområderne primært er dominans af
GeologiskNyt 4/07
13
Klitfodsbevægelse i relation til middelstrandhøjde15
Ref-område 3
Rørom-råde 2
Ref-område 2
10
Rørområde 1
Ref-område 1
5
0m-5
-10
Klitfremrykninikke ind til k g – her når bølgernelitterne
-15Væsentlig til-bagerykning afklitfoden
-2015913172125
Middelstr45495357
andhøjde6569
29
33
37
41
Klitfod (m)73778185
61
Væsentlig tilbning af klitfo ageryk-den
97
101
105
Station 4300Station 4400Klitfremrykning – her nårbølgerne ikke ind til klitterne11 km
Station 6100
bølgeerosion, som vi ser det på figurerne pådenne side.Klitfoden er rykket op til 12,5 meter til-bage i Referenceområde 1 og op til 17 metertilbage i Referenceområde 2, hvor havet harværet dybt inde i klitterne.KlitfodsbevægelseFiguren øverst på denne side viser ændrin-gerne i klitfoden sammenholdt med middel-strandhøjden. Man ser tydeligt, at klitfoden
rykker frem i de drænede områder (foreksempel i Rørområde 1 og Rørområde 2),mens der er bølgeerosion i områderne medlav middelstrandhøjde (for eksempel i Ref-område 1 og 2).Bølgeerosionen fører materialerne til-bage til havet, mens sandet går tabt inde ibaglandet ved vinderosion.Der er således en væsentlig forskel påerosionen i forkanten af klitterne i henholds-vis rørområderne og i referenceområderne.
Udvikling i klitfod januar 2005 - januar 2007Rørom-Ref-område 3 råde 2 Ref-område 2Rørområde 1Ref-område 1
151050m
1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69 73 77 81 85 89 93 97101 105 109-5-10-15Klitfod jan-06-2011 kmKlitfod jan-07(m)
Vind- og bølgeerosionens indflydelse på reference- og rørområderne. (Grafik: UVH modifice-ret efter udlæg af forfatterne)
14
109
Middel-strand-højde
89
Figuren viser klitfodsbe-vægelsen sammenstilletmed middelstrandhøjden.(Grafik: UVH modificeretefter udlæg af forfatterne)
93
GeologiskNyt 4/07
VinderosionI forbindelse med drænede strande er detnødvendigt at fokusere på vinderosionen iforstranden.I det første år registrerede vi en opbyg-ning af sand på forkanten af klitten på ca. 20m3i de drænede områder.Disse 20 m3er borteroderet af vinden iforstranden og blæst op i forkanten af klit-ten. Efterfølgende har vi målt, at klitternei de drænede områder hæver sig på toppenmed 90 – 120 cm på 2,5 år i et 30 meterbredt bælte.Dette svarer til 27 - 36 m3over 2,5 åreller 10 - 15 m3pr. meter om året.Vi kan således se, at vinderosionen i for-stranden er mindst 30 - 35 m3pr. meter pr.år eller ca. 100 m3over 3 år.Vi skal således se nærmere på to forhold.For det første sænkes forstranden i de dræ-nede områder ca. 100 cm i løbet af 3 år, hvisstranden er 100 meter bred.Erosion i forstranden er således ikke bareerosion, men der skal skelnes mellem vin-derosion i de drænede områder og bølgeero-sion i Ref-område 1 og Ref-område 2, hvorforstranden reelt er borteroderet af bølgerne.For det andet er det imidlertid kun de fin-kornede materialer, som fyger op i klitterne,mens ral og sten forbliver i forstranden.Vinderosionen er således en væsentligfaktor, når vi taler om, at materialerne blivergrovere i forstranden, når strandene drænes.Det er et faktum at vinden blæser ca. 1003m sand pr. meter over 3 år op i klitterne.Sigteprøver fra forstrand og klitMaterialeprøverne i stranden og klitterne,der er illustreret i tabellen nederst på denneside, viser følgende:– 33 % af materialerne i forstranden er gro-vere end 4,0 mm i korndiameter– 39 % af materialerne i forstranden er gro-vere end 2,0 mm i korndiameter.– 45 % af materialerne i forstranden er gro-vere end 1,0 mm i korndiameter.Samtidig viser prøverne i klitterne, at:– 98 % af sandet i klitterne har en korndia-meter som er mindre en 1,0 mm– 84 % har en korndiameter som er mindreend 0,5 mmSigteanalyser af sandet i klitterne viser,at det sand, som fyger op i klitterne, er me-get finkornet og har en korndiameter, somfortrinsvis er mindre en 0,5 mm.Vi kan således se, at den samlede mæng-de sand, som er sorteret af vinden i forstran-den, er den dobbelte mængde i forhold til desandmængder, vi finder i klitterne.Den vindsorterede sandmængde pr. me-ter i forstranden er således ca. 200 m3pr.meter over 3 år.Vi kan derfor konstatere, at materialernei forstranden bliver grovere og grovere over
Rørområde 1Station 610012Jan-05(m)Jul-07Udvikling
10
8
6m
4
2
0Jan-05Jul-07Udvikling
Punkt 110,6611,380,72
Punkt 210,2611,451,19
Punkt 39,9911,031,04
Punkt 49,6910,490,8
Gennemsnitaf de 4punkter (m)0,94
Station 62001412108m
Jan-05(m)Jul-07Udvikling
6420jan-05Jan-05jul-07Jul-07UdviklingUdvikling
1Punkt 112,2412,2412,9512,950,710,71
2Punkt 211,711,712,7712,771,071,07
3Punkt 311,8411,8413,1413,141,31,3
4Punkt 410,7910,7912,6512,651,861,86
5Gennemsnitaf de 4punkter (m)1,2351,24
De to figurer viser data for sandopbygning i klitten i Rørområde 1 fra Station 6100 og Station6200 (lokaliteterne for disse ses på figuren side 14, og placering af de 4 punkter på side 12).(Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
Sigteprøver fra forstrand og klitKornstørrelse mm2500 Rør 8 (%)2500 Rør 7 (%)2600 Rør 7 (%)2600 Rør 6 (%)2700 Rør 7 (%)2700 Rør 6 (%)2650 Klitfod (%)2700 Klitfod (%)2700 Forkant klit (%)2700 Bagkant klit (%)2700 Bagkant klit (%)< 0,063 0,1300,1000,100,1000,10000000,10,2000,10,30,25 0,512,7438,5 35,910,8 40,913,2598,5404,1 25,816 65,44,1 27,120,7 88,914 78,218,6 83,7154,351,757,672,954,537,982,743,399,796,699,1258,55966,776,661,844,788,159,9100100100462,864,774,579,467,850,99176,1884,584,294,191,695,1891001001684,584,294,191,695,18931,5100100100100100100
Tabellen viser data for sigteprøver fra forstranden og klitten. Tallene er vist i procent.
GeologiskNyt 4/07
15
Ref-område 2Station 430014121086m
42
I Ref-område 2 er klitfoden rykket 17 metertilbage – herved er klitten helt forsvundet.(Foto: Poul Jakobsen – anvendt i GN1/07)
0-2-4-6Jan-05Jul-07UdviklingPunkt 111,887,68-4,2Punkt 211,8912,430,54Jan-05Punkt 312,512,980,48Jul-07UdviklingPunkt 412,0212,360,34(m)Gennemsnitaf de 4punkter (m)-0,71
tid, og stranden får således en væsentligtbedre dræningsevne generelt, idet K-vær-dien (den hydrauliske ledningsevne) forøgessignifikant i de drænede områder på grundaf vindsortering i forstranden.Sandet fra Nordsøen, som bruges tilsandfodring på Vestkysten, har ifølge KDItypisk en korndiameter mellem 0,25 mm og0,5 mm, men sandet er reelt ubrugeligt tilstrand- og revlefodring ifølge amerikanskeeksperter (NBPC, 2000 Hawaii), og manbør derfor nøje overveje, om det i fremtidener denne metode, man bør anvende.Der er imidlertid meget stor forskel påvindsorteringen i Rørområderne 1 og 2 ogRef-område 1 og 2, hvor middelstrandhøj-den er meget lav.Det ser man tydeligt i de to følgende illu-strationer. For eksempel ser man i figuren tilhøjre fra Ref-område 2, at højden af klittop-pen falder i begge stationer.Til gengæld bliver klittoppen højere iStation 6100 og 6200 i Rørområde 1 (figu-ren øverst på foregående side).
Station 44001616141412121010
Jan-05
Jul-07
Udvikling
(m)
8m
6420-2-2-4-4
Jan-05Jul-07Udvikling
Punkt 111,257,35-3,9
Punkt 214,3311,88-2,45
Punkt 315,3312,37-2,96
Punkt 46,456,25-0,2
Gennemsnitaf de 4punkter (m)-2,38
De to figurer viser data for udviklingen på toppen af klitten i Ref-område 2 fra Station 4300og Station 4400 (lokaliteterne for disse ses på figuren øverst på side 14, og placering af de 4punkter på side 12). (Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
VI HAR JORD IHOVEDET..!- og plads til mere
Bioteknisk Jordrens SOILREM erDanmarks landsdækkende jord-renser , når det gælder olie- ogkemikalieforurening – med anlægi Kalundborg, Esbjerg, Aalborg ogpå Ærø, Samsø og Bornholm.Kontakt os på tlf. 59 50 46 68.
16
GeologiskNyt 4/07
Haverosion: Station 4400 i Ref-område 2Profil efter storm
20 m
15 m
Nyt balanceprofil
20 m
Haverosion. Allan Christensen fra Carl Bro A/S står her i forkanten af Haverosion. Stregerne markerer hhv. profilet efter stormen og det nyeklitten, som tidligere var toppunktet på klitten. (Foto: P. Jakobsen)balanceprofil. Toppen af klitten er faldet ned på stranden. (Foto: P.Jakobsen)
Vinderosion: Station 6100 i Rørområde 1
Vinderosion. Der finder klitopbygning sted i de drænede områder. Klitterne er hævet i de drænede områder mellem 90 cm og 120 cm over 2,5år i de 4 målepunkter på toppen af klitterne, idet en del af sandet fra forkanten af klitten er føget længere ind i klitsystemet (ca 10 m3pr. me-ter). (Foto: P. Jakobsen)
Bjerregårdsvej i hhv.05 og 07
Bjerregårdsvej før etablering af rørområderne i 2005 til venstre og tilhøjre i marts 2007 efter kraftig sanddrift til baglandet. (Foto tv.:Copy-right: Google Earth™ mapping service; foto th.: Foto: P. Jakobsen)
GeologiskNyt 4/07
17
Bjerregårdsvej nr. 435 og 437
Flere ejendomme er begravede i sand på grund a fsanddriften til baglandet – her er det to huse på Bjerregårdsvej. (Foto: P. Jakobsen)
Principskitsen viser et løsningsforslag påvinderosionsproblemet, så man undgår til-sanding af husene bagved klitten. Der skalplantes hjælme eller marehalm eller lig-nende i klitfoden. (Grafik: UVH modificeretefter udlæg af forfatterne)
PrincipskitseForstrandKlittop
Vegetation, fxhjælme eller marehalmLøsningLøsningen på vinderosionsproblemet er atplante hjælme eller lignende fra klitfoden og10-15 meter ud i forstranden, så sandet fast-holdes i forstranden og specielt i klitfoden,så kysten er bedre sikret specielt i højvands-situationer med storm eller orkan.ForstrandenErosionen har i vinteren 2006/2007 kunværet ca. 69.000 m3Rørområde 1 og Rør-område 2 samt Ref-område 3, hvor der erlæsidetillæg med vasket sand.Analyserne viser, at erosionen i Rørom-råde 1 og Rørområde 2 primært er vindero-sion, så sandet er føget ind i baglandet oger ikke gået tabt til havet i modsætning tilmaterialerne, som er taget af havet i Ref-område 1 og Ref-område 2.Figuren og tabellen på side 19 viser, atkystprofilet ikke er forstejlet i projektperio-den. Samtidig ser man, at de store erosions-mængder fra Ref-område1 og Ref-område2 ikke genfindes ude i Offshore 1 eftervinterens voldsomme storme. Storme skabersåledes ikke et reservoir af sand ude i havet.Det borteroderede sand forsvinder såledesud af projektområdet ved kraftige storme.
ca. 15 mBeplantet areal10-15 m
Klit
Udstrømningszone
Trykudlignings-modulerKlitfod(Kote: +4)Kystlinie
Saltvandstunge, dergår ind under stranden90 m
Udstrømning af ferskvand
Forkant af klit samt 100 m fra klitfod mod havet200.000150.000100.00050.000m30
-50.000-100.000-150.000-200.000Jan-06Jan-07
Jan-06
Jan-07
(m3)Ref-område 2
Ref-område 3123.725
Rørområde 2114.00048.400Vinderosion
Rørområde 1173.280100.800Vinderosion
Ref-område 1
-70.380-192.440Bølgeerosion
2.450-64.225Bølgeerosion
192.325Vind- ogbølgeerosion
Figuren viser tillæg/erosion i ref- og rør-områderne i januar 2006 og 2007. (Grafik:UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
18
GeologiskNyt 4/07
Beskaffenheden af havbunden skal sesi et meget større perspektiv, og vi har vistgennemsnitsværdierne for hele strækningenpå 11,0 km i tabellen på denne side.Analyserne i tabellen viser, at profilet iOffshore 1 har en stigende tendens og erblevet hævet i løbet af 2 år med ca. 9 cm– dette er ikke er relateret til de voldsommestorme i vinteren 2006/07.KonklusionAnvendeligheden af de vertikale drænrører nu testet i et scenario svarende til denglobale vandstandsstigning om 100 år, idetmiddelvandstanden var over 50 cm i perio-den fra d. 20. oktober 2006 til d. 20. januar2007.I samme periode blev Vestkysten ramtaf 5 voldsomme storme med middelvind-hastigheder på op til 27 m/sek. Fire af dissestorme ramte den jyske vestkyst mellem d.1. og 20. januar 2007.Analyserne viser, at haverosionen i klit-terne er stoppet i Rørområderne 1 og 2 samti den nordlige del af Ref-område 3, hvor derer læsidetillæg med vasket sand.Dette skyldes, at middelstrandhøjden i dedrænede områder er blevet forøget signifi-kant, efter at rørområderne er blevet drænet.Bufferen foran klitterne i 100 metersbrede på 411.000 m3har været stor nok tilat modstå 5 hårde storme fra ultimo okto-ber 2006 til d. 20. januar 2007, hvor stormnr. 4 i januar måned 2007 ramte den jyskevestkyst.Den samlede erosion i Rørområde 1 ogRørområde 2 samt Ref-område 3 har kunværet 69.000 m3i vinteren 2006/07. Der erprimært tale om vinderosion i rørområderne,så sandet er føget ind i baglandet. I modsæt-ning hertil har der været stor bølgeerosion iRef-område 1 og Ref-område 2, hvor havet
Udvikling i Offshore 1, januar 2005 - januar 2007300.000250.000200.000150.000m3100.00050.0000-50.000Jan-06Jul-06Jan-07Ref-område 323.450
Jan-06
Jul-06
Jan-07
(m3)
Rørområde 230.900-22.90038.700
Ref-område 2Rørområde 14.930121.440
Ref-område 1-48.825
Total131.895276.035298.255
48.82565.450
87.550104.210
207.36021.120
-44.80068.775
Udvikling i offshore 1 (se figuren øverst til venstre side 12). Hele strækningen er ca. 11 kmlang og 300 m bred. (Grafik: UVH modificeret efter udlæg af forfatterne)
Udviklingen i havbunden Offshore 1 og 2 i m3pr. meterOffshore 1Offshore 2apr-051,443,54juli-059,575,01okt-0524,848,23jan-0611,80-4,59juli-0624,91-5,84jan-0727,211,47
Udviklingen i havbunden Offshore 1 og 2 i cmOffshore 1Offshore 2apr-050,481,18juli-053,191,67okt-058,282,74jan-063,93-1,53juli-068,30-1,95jan-079,070,49
Tabellen viser erosion/tillæg i Offshore 1 og 2 for den fulde strækning på 11,0 km i en breddeaf 2 x 300 meter ude i havet. Øverst ses udviklingen i m3pr. meter og nederst den gennemsnit-lige hævning eller sænkning af havbunden i cm.
har taget mere end 250.000 m3på en 3,5 kmlang strækning, som svarer til 70 m3pr. me-ter, selvom der er strandfodret med ca. 2,0mio. m3sand over 10 år umiddelbart nordfor Ref-område 1. og revlefodret 700 meterned i Ref-område 1 i projektperioden.Der er ikke konstateret sandbølger i pro-jektområdet, og målinger offshore viser, atkystprofilet ikke er forstejlet, men hæver sigmed stigende tendens.Billedmonitorering ved Søndervig viser,at sandfodring nr. 2 i 2005 på 960.000 m3skyllede i havet i samme tidsrum, og detvurderes, at kliterosionen nord og syd forSøndervig har været ca. 400.000 m3sammeperiode,Den samlede erosion i Søndervig-pro-jektet har således været ca. 1.360.000 m3i projektperioden. Sandtabet i de drænedeområder og Ref-område 3 med vasket sandvar kun 69.000 m3, som ligger i baglandet.
Et lignende forsøg med en sandfodringpå 100.000 m3ved Søndervig i 2004 fejledeogså, da sandet var skyllet i havet efteren måned; desuden tog havet yderligere400.000 m3af klitterne i januarstormen2005.ForslagDet anbefales, at der plantes hjælme/ma-rehalm fra klitfoden og 10 meter ud modhavet i de drænede områder, så man undgårsandtab til baglandet med ødelæggelser tilfølge.Desuden foreslås det, at der etableres20 km ved Søndervig, så SIC-systemetkan sammenlignes direkte med sand- ogrevlefodring i stor målestok. Opmåling iklitarealerne ved Søndervig er baseret påflyopmåling, så man får en bedre monitore-ring og et bedre værktøj til at undgå sand-driftsskaderne i baglandet.
GeologiskNyt 4/07
19
