Spm. nr. S 2383

Til IT- og forskningsministeren (9/4 01) af:

Jørgen Winther

(V):

»Vil ministeren oplyse, hvad de offentlige udgifter til sundhedsforskningen udgør, herunder særligt udgifterne til kræftforskning, samt oplyse, hvilke øvrige oplysninger om udgifter til sundhedsforskning ministeren ligger inde med?«

Svar (23/4 01)

IT- og forskningsministeren

(Birte Weiss):

Offentlige udgifter til sundhedsforskningen

De offentlige udgifter til sundhedsforskning fremgår af den offentlige forskningsstatistik, som er en opgørelse af faktiske forskningsaktiviteter og de udgifter, der har været forbundet med de afholdte aktiviteter (et »forsknings- og udviklingsregnskab«) i de forløbne år.

De samlede offentlige udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning og udviklingsarbejde fremgår af tabel 1, der viser, at udgifterne steg fra 1.891 mio.kr. i 1997 til 2.146 mio.kr. i 1999. Hvis man korrigerer tallet for den almindelige prisudvikling, svarer det til en stigning på 5,1% pr. år.

Tabel 1. Udviklingen i FoU i mio. kr. i den offentlige sundhedsforskning, 1991-1999

Ã…r

 

1991	1993	1995	1997	1999
Ã…rets priser	1.521	1.772	2.086	1.891	2.146
Faste priser, 1999	1.718	1.934	2.185	1.941	2.146
Gens. årlig vækst (%), i faste priser, 1999		6,1	6,3	-5,4	5,1

Af bilag 1 fremgår desuden, hvor store beløb der er afsat på finansloven til forskningsformålene »sygdomsbekæmpelse og –forebyggelse« og »lægevidenskab«. (Ikke optrykt her). Tallene stammer fra det offentlige forskningsbudget, som i modsætning til forskningsstatistikken er baseret på bevillingstal og budgetter. Forskningsbudgettet er dermed fremadskuende, men siger ikke noget om de faktiske aktiviteter og det faktiske forbrug. Tallene i bilag 1 d&ael r kun finanslovens bevillinger, der svarer til 81,5% af det samlede offentlige forskningsbudget. De sidste 18,5% finansieres af Danmarks Grundforskningsfond, Vækstfonden, internationale bevillinger (f.eks. EU-midler) samt amtskommunale og kommunale midler, der ikke er opdelt på forskningsformål. Man kan dog gå ud fra, at en betydelig del af disse midler går til sundhedsforskning (f.eks. amtskommunale midler til sygehusene).

Offentlige udgifter til kræftforskning

I den offentlige forskningsstatistik findes der ud over den overordnede opgørelse over udgifter til sundhedsforskning opgørelser for nogle udvalgte strategiområder, der udskiftes over tid. Strategiområderne udpeges i samarbejde med Sundhedsministeriet og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. I 1995 og 1997 var kræftforskning blandt de udvalgte strategiområder, og tallene for den samlede offentlige sektors kræftforskning fremgår af tabel 2. Tallene er opgjort i henhold til OECD’s retningslinjer, der siger, at nonprofit organisationer indgår i den offentlige sektors forskningsstatistik og ikke i statistikken for erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Det vil sige, at den forskning, der finansieres af Kræftens Bekæmpelse, indgår i den offentlige sektors forskningsstatistik. Det betyder blandt andet, at den forskning, der udføres i Kræftens Bekæmpelses egne bygninger og laboratori går i posten »private ikke-erhvervsdrivende institutioner«.

Tabel 2. Udgifter til Cancerforskning (mio. kr. opgjort i faste 1999 priser)

	1995	1997
	FoU-udgifter	FoU-udgifter
Højere læreanstalter	101	111
Hospitaler	177	28
Øvrige offentlige institutioner	15	11
Private ikke-erhvervsdrivende institutioner	113	95
I alt	406	245

Det bemærkes at faldet fra 1995 til 1997 for hospitalsafdelingernes vedkommende skyldes, at nogle hospitaler undlod at udspecificere deres forskning på fag og strategiområder. Tallene for hospitalerne i 1997 er derfor meget usikre, og det er således ikke muligt at drage sikre konklusion vedr. udviklingen fra 1995 til 1997 i omfanget af cancerforskning ved hospitalerne.

I 1999 indgik kræftforskning ikke i de udvalgte strategiområder, og der forligger derfor ikke et tilsvarende samlet overblik over den samlede kræftforskning i den offentlige sektor i 1999. I stedet for er der blevet lavet en alternativ opgørelse over den forskning, der i 1997 og 1999 blev udført ved 16 større hospitalers onkologiske og hæmatologiske afdelinger, samt ved Finsenslaboratoriet og Kræftens Bekæmpelses afdelinger i København og &A ring;rhus. Der er altså ikke tale om en total opgørelse af hospitalernes kræftforskning, da der ikke tages hensyn til den kræftforskning, der foregår ved afdelinger inden for andre lægelige specialer end onkologi og hæmatologi. Kræftforskning ved landets øvrige sygehuse, ved universiteterne og ved sektorforskningsinstitutionerne er heller ikke taget med i opgørelsen.

Tabel 3. Udgifter til Cancerforskning (mio. kr. opgjort i 1999 priser)

	1997	1999
	FoU-udgifter	FoU-udgifter
Onkologiske og hæmatologiske afdelinger v. 16 større sygehuse samt Finsenlaboratoriet	73	70
Kræftens Bekæmpelse	93	132
I alt	167	202

Øvrige oplysninger om udgifter til sundhedsforskning

Til sidst kan det oplyses, at Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i 1999 uddelte 186 mio.kr. og i 2000 197 mio.kr. Af disse beløb gik 50% til ministerielle programmer, 25% til de 5 forskningsområder, der blev prioriteret i den nationale delstrategi for sundhedsforskningen (vedtaget i december 1996) og 25% til uprioriterede områder. Rådet fører ikke statistik over midlernes fordeling på de forskellige sygdomme.