21. april 2008

PRESSEMEDDELELSE

 

Åbent samråd om behandling af patienter med Alfa-1

 

Sundhedsudvalget har kaldt ministeren for sundhed og forebyggelse i samråd om sikring af behandling af patienter med alfa-1-antitrypsin mangel. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 23. april 2008 i lokale 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.30.

 

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvornår patienter med alfa-1-antitrypsin mangel kan sikres medicinsk behandling samt hvilke konsekvenser det bør have, at ministeriet siden 2005 har været vidende om, at patienterne kunne behandles med Prolastin uden at en sådan behandling er sat i gang.

 

Samrådsspørgsmål R og S er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Jens Peter Vernersen (S).

 

Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for, om det er almindelig praksis, at Lægemiddelsstyrelsens anbefalinger ikke bliver imødekommet af Sundhedsstyrelsen.

 

Samrådsspørgsmål T er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF).

 

Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Sundhedsudvalget, http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/SUU/samspm/R/index.htm.

http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/SUU/samspm/S/index.htm.

http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/SUU/samspm/T/index.htm.

 

SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 38 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 22. april 2008 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

 

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Mette Hansen, tlf. 33 37 55 18.