Kære Anne Baastrupi forlængelse af tidligere samtale fremsender jeg hermed følgende historie fra det virkeligeliv, der viser at der i dag er klienter som falder ned imellem to stolei sygedagpengesystemet. Hvad kan vi gøre ved det?Forhistorien for min henvendelse til dig var et spørgsmål til ministeren på RBRkonferencen i Odense om, at vi i Koldings beskæftigelsesudvalg, har haft fokus pånedbringelse af sygedagpenge. Derfor har udvalget været præsenteret for ”cases” tilbelysning af hvem Koldings langtidssygemeldte er.Beskæftigelsesudvalget og forvaltningen fandt, med baggrund i den medsendte sag , atder var et manglende sikkerhedsnet, for personer, der er psykisk syge og derfor ikke kanafklares. I Kolding Kommune mener vi, lovgivningen burde sikre, at ingen sygemeldteborgere falder imellem to stole, men det var sagen et eksempel på at ”nogen” altså gør:

En mand på 54 år sygemeldes fra sit job som langturschauffør på grund af

depression og angstanfald. Han er forsøgt behandlet medicinsk og med samtaler

ved egen læge og psykiater. Det har gennem hele forløbet været vurderet fra lægelig

side, at prognosen over tid er god. Parallelt med behandlingen har der flere gange

været iværksat afprøvningsforløb, som f.eks. Aktiv Sygemeldt, men han har hver

gang måttet stoppe pga. forværring af tilstanden med angstanfald. Ved de 52 uger

er manden så invalideret af sin angst, at egen læge betegner manden som

selvmordstruet og fraråder, at der stilles krav – herunder at der iværksættes

afprøvningsforløb og revalideringsmæssige tiltag. Selv i så desperat en situation

kan sygedagpengeudbetalingen ikke forlænges udover de 52 uger, fordi ingen af de

eksisterende forlængelsesmuligheder kan anvendes. Sygedagpengene kan ikke

forlænges på at revalidering er overvejende sandsynlig (jf. §27, stk.1, nr.1), fordi

egen læge fraråder iværksættelse af revalideringsmæssige tiltag. Sygedagpengene

kan heller ikke forlænges ud fra, at der kan ske en afklaring af arbejdsevnen inden

for de næste 26 uger (jf. §27, stk 1, nr. 2), eftersom pågældende slet ikke magter at

deltage i arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger og afklaring derfor må anses for

umuligt. Sygedagpengene kan heller ikke forlænges på baggrund af, at man er

under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig

vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden

for 2 gange 52 uger( jf §27 stk. 1, nr. 3). Dette er udelukket, da der kræver, at der

foreligger sikker lægelig dokumentation for, at pågældende vil kunne vende tilbage

til hidtidig beskæftigelse inden for den angivne periode. Lægens udtalelse taler

imod. Manden er for syg. Sygedagpengene kan heller ikke forlænges på, at

pågældende har en livstruende sygdom, eller fordi der er rejst en arbejdsskadesag

(jf §27 stk 1. nr. 4 og 5). Den sidste mulighed for forlængelse – at der er påbegyndt

sag om førtidspension (jf. §27, stk. 1, nr. 6) – kan heller ikke anvendes, da der ikke

foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at

behandlingsmulighederne er udtømte. Tværtimod er den lægelige vurdering netop,

at prognoserne over tid er gode. Kort sagt er der er ikke lovhjemmel til at forlænge

sygedagpengeudbetalingen. Tværtimod ville en forlængelse være i strid med

lovgivningen. Manden er nu henvist til at lade sig forsørge af sin hustru, fordi det, at

hun modtager førtidspension, gør, at han ikke er berettiget til kontanthjælp.

Derudover mener vi, der er problemer generelt i forhold til mennesker med psykiskeproblemer. Med de eksisterende behandlingsmuligheder af psykiske lidelser, tagerbehandlingen tid. Effekten af såvel medicinsk behandling som terapeutiske forløb hospsykolog eller psykiater sker ikke her og nu. Samtidig er der, modsat fysiske lidelser, ingenbehandlingsgarantier for psykiske lidelser i det etablerede behandlingssystem. Ogventetiderne for psykologisk eller psykiatrisk behandling er meget lang. Til trods for at alleparter - kommunen, borgeren, læger, behandlingsinstitutioner og de faglige organisationer- samarbejder for at få en afklaring på situationen, tager det typisk længere tid end 52uger, fordi det er så komplicerede problematikker. En del af problemet er, at kommunerneikke har selve behandlingsopgaven for disse borgere, og derfor er kommunernes mulighedfor at afklare borgerne hurtigt afhængig af forhold, som vi ikke selv kan kontrollere ellerpåvirke.Ministeren nævnte muligheden for at selv ansætte læger og andre specialister.Der ser vi det problem, at stigende forsøgelsesudgifter kompenseres, mens øgededriftudgifter påvirker servicerammen, som derfor, såfremt det er udover den budgetterededriftramme, medfører økonomisk straf for den enkelte kommune.Kort sagt som sygedagpengeloven er skruet sammen, beskytter den ikke de svageste,som vi i Kolding ser det.Derfor mener vi der er behov for at ændre på sygedagpengeloven i forhold til dennegruppe. Forvaltningen peger på : At ændre både kravene til afprøvningen og gøre detmuligt at bevilge en form for midlertidig førtidspension til disse mennesker underforudsætning af, at de til stadighed medvirker til afklaring af egen situation.Med venlig hilsen1.Viceborgmester & beskæftigelsesformand Lis Ravn Ebbesen KoldingMedlem af social og sundhedsudvalget i KL, og RBR RegionSyd