Bilag 4
Støtteerklæring for Glad Teaters skuespillerskole
Vi synes, at det er en god ting for Danmark, at vi nu får en skuespillerskole, som kan udfordre kunsten og det professionelle kunstmiljø. Det er noget, vi har trængt til længe.
Vi er alle sammen vanetænkere på hver vores måde, og der er mange ideer om, hvordan man skal være, og om hvordan vi opfatter hinanden. Kunstens fornemmeste opgave er altid at udfordre folks vaner og tanker. Derfor ser vi det som meget vigtigt, at vi – ligesom flere af vores nabolande – nu får åbnet en skole, som kan det her. En skole som kan skabe en gruppe af professionelle scenekunstnere, der arbejder og tænker på en anden måde, men som kan blive en lige så vigtig del af det kunstneriske miljø som de scenekunstnere, der bliver uddannet på de andre skoler.
Det handler om at være menneske, at opleve verden og bidrage med noget til verden. Det tror vi, at alle mennesker kan.
Det er ikke alle, der kan være gode kunstnere, og at vælge at blive optaget på en teaterskole og kaste sig ud i en flerårig uddannelse for at blive professionel kunstner er benhårdt. Det er det, uanset hvilke forudsætninger man går ind i det med. Det er det, fordi man skal udfordre sig selv både fagligt og personligt, når man er på en kunstnerisk uddannelse.
Det er ikke let at være kunstner. Man skal kæmpe mod omgivelsernes fordomme og vanetænkning, og det er der måske nogle af Glad Teaters elever, der især skal. Så det er ikke let det, de kaster sig ud i. Men vi synes, det er vigtigt, at de gør det.
Vi glæder os til, når skuespillerne er færdiguddannede, at se dem præge kunsten i Danmark. Vi vil glæde os til at følge deres arbejde, se deres forestillinger og se dem optræde som professionelle kunstnere i alle mulige sammenhænge. Vi glæder os til at se dem udfordre danskernes og andres billede af, hvad kunst er, og hvordan verden er.
  Â
Lars Von Trier: Filminstruktør                                      Mikkel Harder Munch- Hansen: Sceneinstruktør
Martin Tulinius: Teaterchef: Kaleidoskop                    Tue Biering: Sceneinstruktør                                                               Â
Anja Owe: Skuespiller/ Sceneinstruktør                       Steen Stig Lommer: Teaterchef: GrønnegÃ¥rdsteatret                                                                                                                                               Â
Ellen Nyman: Skuespiller                                             Lotte Arnsbjerg: Skuespiller/ Dramatiker
Jørgen Carlslund: Sceneinstruktør                             Corona La Balance: Børne- og Danseteater
Lone Hertz: Skuespiller                                                Stine Schrøder Jensen: Skuespiller            Â
Øyvind Kirschhoff: Skuespiller                                   Gry Guldager Jensen: Skuespiller
Johan Kølkjær: Scenograf                                                       Â