Hvem vil gøre noget?
Jeg henvender mig til dig fordi, jeg ønsker at du skal gøre en indsats for at forbedre forholdene for ansatte og brugere af hjælperordningen. Der er hårdt brug for en overenskomst på dette område.
Jeg er ALS-patient, og har indtil nu 2 hjælpere, som begge er voksne, dygtige og ansvarlige mennesker, og som jeg gerne vil have lov til at beholde.
Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når arbejdsforholdene er så dårlige, som de er:
Og jeg får brug for flere hjælpere (ligesom mange andre i min situation). Hvordan skal vi som brugere kunne få den nødvendige, kvalificerede og gode hjælp til vores liv som handicappede, er det strengt nødvendigt, at nogen for alvor gør noget ved hjælpernes arbejdsforhold.
Det er ikke så sært, at mange hjælpere går ind til jobbet med holdningen om, at det er et job, man har i en tidsbegrænset periode ved siden af studier, andet job, kunstnertilværelse eller lignende. Jeg siger ikke, at disse hjælpere ikke kan være gode, men jeg ser det ikke som en holdbar situation, at en så stor del af de ansatte hjælpere kun er på gennemgang i jobbet!
Og det er vigtigt for os brugere at sikre, at arbejdet som hjælper ikke er et gennemgangs job, men en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække gode medarbejdere. Det vil sige et sted, hvor der er ordnede løn- og måske især pensionsforhold, samt entydige beskrivelser af roller og jobindhold.
Venlig hilsen
Lydia Gade
Gl. Feggesundvej 5
7742 Vesløs
97 93 31 07