8. juni 2008
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Att. Hr Hans Gammeltoft-Hansen
Ja det er der også er stor grund til at være bekymret for borgernes retssikkerhed når deres egen Direktør Hr. Jens Møller krænker retssikkerheden groft, Og når han nægter at gribe ind over for Den Sociale Ankestyrelse der er skyld i at op mod 7.000 kvinder der ikke har haft mulighed for at fået deres sager genoptaget på grund af, at Den Sociale Ankestyrelse ikke har offentlig gjort Østre Landsrets dom af 27. marts 1996, da de blev underkendt i Landsretten. Ankestyrelsen skulle jo have lagt afgørelsen ud som en social meddelelse (en SM afgørelse er jo en retskilde, som er bindende for kommunerne, de sociale nævn og beskæftigelsesnævnene og som skal anvende i lignende sager.)
Her krænker Hr Jens Møller bl.a. Lov nr. 453 af 10/6 1997 som siger om retssikkerheden og administration, på det sociale område: hvad betydning principiel og generel har af betydning og som uddybet i bemærkningen til § 55 om retssikkerheden og administration. En sag har principiel eller generel betydning, hvis den vedrører ændringer i retsopfattelsen! udtrykt af Folketingets Ombudsmand, landsretterne eller af Højesteret.
Ved ikke at pÃ¥lægge Den Sociale Ankestyrelse af offentlig Østre Landsrets dom af 27. marts 1996 som en SM afgørelse, og hvor det var Den Sociale Ankestyrelse administrative praksis at man ikke kunne fÃ¥ højeste førtidspension hvis mand have supplerende erhverv. Det blev underkendt i Landsretten med at man pÃ¥ trods af supplerende erhverv var man berettiget til højeste førtidspension hvis funktioner som borgeren kan udføre i hjemmet, er af et rinÂge omfang. Det er retskrænkende, at Hr. Jens Møller ikke følger retssikkerheden samt sikre ensartet behandling af borgerne pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, Jeg mener at det er bevidst snyd, at op mod 7.000 kvinder der ikke har haft mulighed for at fÃ¥et deres sager genoptaget som uddybet i bemærkningen til § 55 om retssikkerheden
Hr Jens Møller til side sætter jo også deres udtalelse i FOU nr 03.357. De udtalte Bl.a. Der er ingen tvivl om at en borger der har fået sin sag afgjort efter den underkendte praksis, kan forlange sin sag genoptaget, - hvis det må antages at sagens udfald nu vil blive et andet.
Og som De udtaler Dem er Spørgsmålet behandlet flere steder i den juridiske litteratur, således bl.a. i Bent Christensen, Forvaltningsret, Prøvelse (1994), s. 220ff, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 611ff. Af sidstnævnte fremgår bl.a. følgende:
Ligeledes må borgeren antages at have krav på genoptagelse, hvis der (typisk efterfølgende) fremkommer væsentlige nye retlige forhold – dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.
En lignende sag, er denne sag om en kvinde som var i fuldt erhverv og som søgte sine sager genoptaget ud fra at der skal sikre ensartet behandling af borgerne pÃ¥ det sociale omrÃ¥de kvinde som jeg kalder XX som have krav pÃ¥ genoptagelse er helt sikker berettiget til højeste førtidspension nÃ¥r funktioner, som XX kan udføre i hjemmet, er af et sÃ¥ rinÂge omfang.
1. april 1996 er tidspunktet, fra hvor XX gør gældende at være berettiget til forhøjelse af sin tilkendte fortidspension (forhøjet almindelig). XX har gennemført en række forskellige behandlinger af lidelsen dog uden positivt resultat Samlever varetog de fleste funktioner for XX kunne ikke klare støvsugning, gulvvask, sengeredning eller vinduespudsning. . Kunne ikke skrælle kartofler, vride klude, røre etc. Afgørelse fra Revaliderings- og pensionsnævnet den 02-01-1997 skriver der at XX kroniske behandlings mæssigt smerter ømhed over håndled og hændernes samtlige småled er ømme der fundet ømhed i anklerne ved røntgen undersøgelse er der fundet artrige forandringer i højre 4 tå og venstre 3 tå ved blodprøver er fundet tegn på aktivitet i leddegigt Trods den medicinske behandling ikke har mærket bedring i gigt sygdommen. Det vurderes at XX ikke kan klager noget fysisk arbejde, specielt ikke arbejde med vekslende arbejde stilling
Som De kan se i Dombog fra Landsrets dom af 27. marts 1996 hvor De to dommere (Aamand og Elisiussen udtaler: at sagsøgte (Den Sociale Ankestyrelse) har vurderet, at sagsøÂgeren ikke længere kan pÃ¥tage sig erhvervsarbejde og de funktioner, som sagsøgeren kan udføre i hjemmet, er af et rinÂge omfang, Og findes sagsøgerens forÂklaring, der er i overensstemmelse med de oplysninger, som hun har afgivet i forbindelse med ansøgning om førtidspension, at mÃ¥tte lægges til grund.
Som De kan se er Landsrets dom meget ensartet med Revaliderings- og pensionsnævnet vurderet, at XX ikke kan klare noget fysisk arbejde og XX kunne ikke klare støvsugning, gulvvask, sengeredning eller vinduespudsning. Og kunne ikke skrælle kartofler, vride klude, røre etc. Og da der skal sikres ensartet behandling af borgerne på det sociale område, så det kan konkluderes at fra den. 1. april 1996 hvilket er tidspunktet, fra da XX gør gældende at være
berettiget til Højeste førtidspensionÂ
(Hvis man skal tro på retssikkerheden og at der er ensartet behandling af borgerne på det sociale område, så skal Den Sociale Ankestyrelse også lagt det ud som en SM afgørelse som skal kommunerne, de sociale nævn som kan anvende i lignende sager.)
Mvh Bent Johannesen