Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Skibhusvej 52B, 3.
5000 Odense C
Kære Palle Lund og Helle Thiele
Tak for jeres brev af 7. marts 2008 med forslag til løsningsmuligheder for de initiativer, velfærdsministeren vil sætte i gang for VISO på kort sigt.
Jeg har noteret mig, at forslagene til løsninger har været drøftet i VISOs faglige bestyrelsen den 3. marts 2008, og at der var opbakning til de overordnede linier i VISOs forslag.
Fra ministeriets side har vi nogle få præciseringer til de enkelte initiativer:
Ad 1. At netværket i højere grad inddrages i visitationen
Det forudsættes, at â€Henvendelse til VISO†i begge modeller forstÃ¥s som henvendelse til det centrale VISO, som sÃ¥ enten straks henviser borgeren eller kommunen til den rette leverandør (model 1), eller holder et indledende møde med deltagelse af relevante parter (model 2).
Det forudsættes endvidere, at alle henvendelser, hvor det overhovedet er muligt, kører efter model 1.
Endelig forudsættes, at der sker en stærk styring af leverandørnetværket, og at der ikke sker nogen ændringer i forhold til nu i afgrænsningen mellem specialrådgivning og udredning.
Ad 2. At rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligt forløb om særlige problemstillinger, dvs. at borgeren kan vende tilbage til eksperterne i netværket
Det forudsættes, at VISO aftaler rammerne for en leverandørindsats i forhold til den enkelte borger med leverandøren. Det er således ikke en bevilling, som gives til den enkelte borger eller kommune. Det er endvidere vigtigt, at rammerne fastlægges så rummelige, at der sikres mulighed for længerevarende rådgivningsforløb, der også omfatter adgang til at vende tilbage til leverandøren efter pause i rådgivningsforløbet.
Ad 3. At VISOs faglige netværk involveres i at kvalificere kommunerne til at blive bedre til at yde specialrådgivning
Det forudsættes, at VISO selv kan være udfarende, hvis der er behov herfor på baggrund af konkrete sager. Derudover skal det for god ordens skyld understreges, at VISO ikke er kursusudbyder.
Ad 4. At den kommunale sagsbehandler kan kontakte VISO om alt inden for specialrådgivning
Det forudsættes, at VISO sikrer sig, at den kommunale sagsbehandler inden henvendelsen til VISO har konstateret, at der ikke er hjælp at hente i kommunen.
Med disse præciseringer skal jeg herefter bede om, at styrelsen nu arbejder videre med konkrete handlingsplaner for en hurtig implementering af løsningsforslagene.
Jeg skal endvidere bede styrelsen om at orientere kommuner og brugerorganisationer om de forestående initiativer.
Servicestyrelsens skrivelse af 7. marts 2008 samt dette brev vil blive sendt til Folketingets Socialudvalg til orientering.
Med venlig hilsen
Kristian Wendelboe