DEN SOCIALE RETSHJÆLP
GÆLDSAFDELINGEN
Generel information
Gældsafdelingen er en selvstændig enhed under Den Sociale Retshjælp, der udelukkende beskæftiger sig med klienternes økonomiske problemer. Gældsafdelingen er udviklet i tæt samarbejde med Fogedretten i Århus, SKAT Midtjylland, Østjyllands Politi Bødekontoret, RKI samt Århus Kommunes Opkrævningscenter.
Formålet med etableringen af Gældsafdelingens er, at den enkelte klient kan henvende sig til afdelingen med sine økonomiske problemer, hvorefter afdelingen først vil være behjælpelig med at skabe et overblik over den samlede gæld og økonomiske situation i øvrigt, og derefter arbejde på at løse klientens problemer. Klienten vil blive grundigt orienteret om sagsbehandlingens forløb, og om konsekvenserne af ikke at opfylde sine økonomiske forpligtelser, samt om konsekvenserne af at stifte ny gæld.
Gældsafdelingen består af juridiske og sociale managers, der alle arbejder ud fra den vision, at en fornuftig økonomisk situation er den vigtigste grundsten, hvis man vil skabe sig et værdigt liv og en normal hverdag. Er man i en situation, hvor man skylder mange penge væk, kan man f.eks. have svært ved at få sin egen lejlighed. Som boligløs er det svært at passe job/uddannelse, hvorfor man nemt kan havne i kriminalitet – især hvis man i forvejen er socialt udsat. Stor gæld er altså et problem som kan medføre mange andre beslægtede problemer.
Klientgruppen
Vores primære klientgruppe er de kriminelle, herunder misbrugerne. Disse klienter kommer vi i kontakt med via vores samarbejde med Kriminalforsorgen, samt gennem vores sociale managere pÃ¥ gaden. Desuden har vi opstartet et samarbejde med SAND, som er de hjemløses forening. Herudover har vi adskillige klienter som er mere â€almindelige†samfundsborgere, hvor tilværelsen bare er gÃ¥et lidt skævt.  Â
Kendetegnene for de skyldnere der kontakter Gældsafdelingen er, at de ofte er i bundløs, uoverskuelig gæld, og kun sjældent kommer til penge. De er mennesker der gang på gang har oplevet svigt og ligegyldighed, og har ofte så mange problemer, og er så dårligt stillede, at deres gæld opleves som det mindste problem.
Disse skyldnere koster kreditorerne formuer i forbindelse med inddrivelse af gælden, fordi udsigten til at få tilgodehavendet hjem, ofte vil være nærmest ikke-eksisterende. De er årsag til, at mange ressourcer går tabt, fordi de ikke møder op når det er aftalt - f.eks. i fogedretten, til møder hos myndighederne eller hos deres kreditorer. Dette problem vil Gældsafdelingen arbejde på at løse.
Det er dog væsentligt at gøre sig klart, at arbejdet med at kortlægge og forbedre en klients økonomiske situation ofte er besværligt og tager lang tid. Men der er et behov for at klienten hjælpes, således at denne i fremtiden kan overholde sine aftaler med kreditorerne, samt i videst mulige omfang undgå at stifte ny gæld.
Målet for Den Sociale Retshjælp og Gældsafdelingen er at give klienterne de nødvendige værktøjer til at rydde op i deres gæld. Gennem et samarbejde mellem klienten og den tilknyttede juridiske manager skabes et overblik over gælden, og der ligges en plan til afvikling heraf. Det skal i sidste ende gerne resultere i at klienterne får styr på deres økonomi, således at de i fremtiden selv kan varetage deres økonomiske forpligtelser, og igen blive et aktiv for samfundet som helhed.
Arbejdsgangen
Når en ny klient retter henvendelse til Den Sociale Retshjælp, begynder den juridiske manager med at danne sig et foreløbigt overblik over klientens gældssituation. Dette sker ved indhentelse af oplysninger fra Fogedretten, RKI, samt klienten selv. Herefter påbegyndes sagsbehandlingen, hvor gældssagerne opdeles i to kategorier: 1). Offentlig gæld og 2) Gæld til private kreditorer. Efter opdelingen i de to kategorier vil Gældsafdelingen systematisk begynde at opsøge de enkelte kreditorer, for at igangsætte de til situationen passende initiativer. Det kunne være indgåelse af afdragsordning, anmodning om henstand, mv.
Â
Gældsafdelingen vil løbende undersøge klienternes økonomiske situation. Såfremt der konstateres nye gældsforhold, kontakter den Juridiske Manager den pågældende kreditor, og redegør for klientens økonomiske situation, og for de skridt som Gældsafdelingen vil opfordre til at der bliver taget. Kreditor vil også få tilsendt en informationsfolder, der informerer om Gældsafdelingens arbejde og sagsbehandling.
Alle kreditorer kontaktes løbende når der kommer nyt i klientens sag. Derudover kontakter Gældsafdelingen hvert halve år klientens kreditorer og giver en status over udviklingen i sagen. Her vurderes det samtidig, om den nuværende ordning mellem klient og kreditor fungerer, eller om der er behov for at der indgås nye aftaler.
Den Juridiske Manager vil under hele forløbet være partsrepræsentant for debitor, og løbende være behjælpelig i forhold til ethvert spørgsmål kreditor måtte have. Derudover vil den juridiske manager bistå klienten i situationer af mere praktisk art, såsom at give møde i fogedretten med/på vegne af den unge.
Samarbejdet med Gældsafdelingen
Hvis man som kreditor indgår i et samarbejde med Gældsafdelingen, får man en samarbejdspartner der besvarer de breve man som kreditor sender ud, og en samarbejdspartner der ringer tilbage. Man får en samarbejdspartner, der ikke går under jorden, er hjemløs eller kommer i fængsel. Kort sagt får man som kreditor mulighed for at komme i kontakt med sin skyldner, fordi Gældsafdelingen altid vil kunne kontaktes vedrørende de klienter, som Gældsafdelingen repræsenterer. Herved skabes en mere effektiv sagsbehandling og der opnås mulighed for store administrative besparelser.
Â
Ud over at man som kreditor sparer tid, ressourcer og dermed penge, tager man et socialt ansvar. Man er medvirkende til at skabe løsninger og muligheder. Det er en oplagt mulighed for, som kreditor at profilere sig selv, sine holdninger og værdier. Man får muligheden for at vise samarbejdsevner og skabe et image.
Hos Den Sociale Retshjælp håber vi, at I kan se fornuften og de gensidige fordele ved at samarbejde. Vores grundlæggende mål er at hjælpe folk med gældsproblemer, men vi mener samtidig også vi har noget at tilbyde vores samarbejdspartnere. I sidste ende er målet jo at opnå en ordning, som alle parter kan være tilfredse med.